16 nye forslag skal styrke stiftsadministrationernes arbejde

Samarbejde med menighedsråd, brugerinddragelse, åbenhed, ledelse og tydelig ansvarsfordeling er nøgleord i et nyt oplæg til kirkeministeren, som biskopper, stiftskontorchefer og Kirkeministeriets ledelsesgruppe har udarbejdet i fællesskab.

Ministeroplægget rummer 16 konkrete forslag til opfølgning på en konsulentrapport om stiftsadministrationernes opgaver, organisering, ressourcer og kompetencer, som blev udarbejdet i december 2017 med opbakning fra Budgetfølgegruppen for folkekirkens fællesfond.

Kirkeminister Mette Bock udtaler:

”Stiftsadministrationerne er et afgørende hængsel mellem det mangfoldige lokale kirkeliv og de landsdækkende opgaver og udfordringer, som en nutidig folkekirke også skal forholde sig til. Jeg er glad for det grundige arbejde, der er gjort for at sikre, at folkekirken også fremover kan få kompetent og effektiv hjælp fra stiftsadministrationerne til sine mange opgaver. Jeg ser frem til at drøfte forslagene med folkekirkens repræsentanter.” 

Oplægget blev drøftet under bispemødet i Lolland-Falsters Stift. Biskop Marianne Gaarden udtaler på biskoppernes vegne:

”En lokalt forankret sognekirke er vigtig for folkekirkens dna. Vejledning og god service til menighedsrådene fra stifterne er af vital betydning. Stifterne har også en væsentlig opgave i at inspirere og udvikle samarbejde på tværs af sogne- og provstigrænser og med det omkringliggende samfund. Jeg er glad for, at vi er enige om en række gode og konkrete forslag til at udvikle og styrke samarbejdet i og mellem stifterne.”

Ministeroplægget kan læses her. Oplæggets 16 konkrete forslag falder i fire hovedgrupper:

En første gruppe af forslag handler om opdatering af stiftsadministrationernes budgetter, så de tager højde for nyere opgaver, som ikke hidtil er blevet dækket af bevillingerne, og for mulige effektiviseringsgevinster.

En anden gruppe forslag handler om styrkelse af effektiv og koordineret ressourceanvendelse i og på tværs af stiftsadministrationerne. Forslagene handler blandt andet om tydeligere beskrivelse af opgave- og ansvarsrelationer og bevidst fokus på åbenhed, ledelse, kompetenceudvikling og brugerinddragelse.

Som et tredje element foreslår ministeroplægget, at stiftsadministrationernes ressourcer til rådgivningsopgaver og samskabelsesopgaver styrkes. Det sker dels for at imødekomme provstiers og menighedsråds stigende efterspørgsel efter specialiserede kompetencer, dels for at tage højde for øgede krav og forventninger til biskoppernes aktive engagement i stiftets kirkelige liv og i det øvrige samfundsliv.

Endelig foreslår ministeroplægget, at stifterne i samarbejde påtager sig visse nye opgaver, som enten ikke har haft fast forankring i folkekirken, eller som har været varetaget af bl.a. Kirkeministeriet.

Ministeroplægget omfatter desuden, i overensstemmelse med sit opdrag, en ny budget- og bevillingsmodel. Budgetmodellen forelægges nu for Budgetfølgegruppen for folkekirkens fællesfond med henblik på drøftelse, før kirkeministeren træffer endelig afgørelse om stiftsadministrationernes fremtidige økonomi og ressourcer inden 1. november 2019.