Danskerne føler sig ikke religiøse nok til menighedsrådet

En ny undersøgelse viser, at danskerne ikke føler sig religiøse nok til at gå ind i menighedsrådsarbejdet. Manglen på religiøs selvtillid ærgrer kirkeministeren, der ikke mener, man kan være for lidt religiøs til at sidde i et menighedsråd.

Den 8. november i år skal omkring 13.000 menighedsrådsmedlemmer fra hele landet ny- eller genvælges til det fireårlige menighedsrådsvalg. Men de danske folkekirkemedlemmer står langt fra i kø til at stille op til det kommende menighedsrådsvalg. Den primære årsag er ikke mangel på tid, men snarere at danskerne ikke føler sig religiøse nok. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Kirkeministeriet blandt folkekirkens medlemmer. 

I undersøgelsen svarer 39 procent, at de ikke ser sig selv som tilstrækkeligt religiøse til at udfylde et sæde i det lokale menighedsråd, og det mener kirkeminister Bertel Haarder vidner om en ærgerlig afstand mellem menighed og kirke:

”Man kan dårligt være »for lidt religiøs« til at sidde i et menighedsråd. SF’eren Poul Dam sagde engang meget rigtigt: »Folkekirken er ikke kun for den stærke tro – den er også for den lille mand med den lille tro«. Man kan da sagtens stille op til menighedsrådet, selv om man måske kun kommer i kirke til jul,” siger Bertel Haarder. 

Videns-tro er typisk dansk

I undersøgelsen svarer kun 17 procent, at de kunne finde på at stille op til et menighedsråd. Religionssociolog Peter Lüchau mener, at begrundelsen for, at danskerne ikke føler sig kristne nok til at sidde i menighedsrådet, er et udtryk for en videns-tilgang til tro, som er typisk dansk.

”Generelt er der stor opbakning til folkekirken i befolkningen, og langt de fleste af folkekirkens medlemmer ser sig selv som kristne. Alligevel er der en oplevelse af, at man ikke er kvalificeret til det frivillige arbejde i kirken. Det kan hænge sammen med, at vi i Danmark ofte har en tilgang til tro, som noget man skal vide en masse om, selvom det måske i højere grad bare handler om at være kristen,” siger Peter Lüchau. 

Du bestemmer, hvad din kirke kan

I forbindelse med menighedsrådsvalget til november har Kirkeministeriet iværksat en kampagne, som skal sætte fokus på, hvad det vil sige at sidde i et menighedsråd, og hvor meget indflydelse man som menighedsrådsmedlem kan få på kirkeaktiviteterne. Og noget tyder på, at den kampagne er tiltrængt. I undersøgelsen fra Analyse Danmark svarer 43 procent af folkekirkens medlemmer nemlig, at de ikke ved, hvad et menighedsråd laver. 

Ifølge kirkeministeren er det manglende kendskab til menighedsrådets arbejdsopgaver et vigtigt emne, som den nye kampagne skal sætte fokus på:

”Derfor er »Du bestemmer, hvad din kirke kan« et godt slogan for den nye kampagne, for det er så rigtigt, som det er sagt: Det er hverken ministerium, provst eller biskop, der har størst indflydelse på, hvad der skal ske i den lokale kirke. Det er derimod menighedsrådet i samarbejde med præsten,” siger Bertel Haarder.

I forbindelse med kampagnen lancerer Kirkeministeriet blandt andet Facebooksiden ”Menighedsrådsvalg 2016” og hjemmeside, hvor man har mulighed for at designe sin helt egen kirke og drømme om, hvad ens kirke skal have på programmet. 

Der findes i alt 1756 menighedsråd i Danmark, som hver består af mindst fem valgte medlemmer samt sognets præster.

Nyhedsarkiv

21/11 2018
01/11 2018

Folkekirkens tre kirkemusikskoler går en sikrere fremtid i møde med en ekstrabevilling på ca. 2,4 millioner kroner i 2019 – stigende til 7 millioner...

Læs mere
05/10 2018

Der bliver ikke afstemningsvalg i år for de menighedsråd, som ved valget i 2016 blev valgt for en to-årig funktionsperiode.

Det drejer sig om 150...

Læs mere
01/10 2018

Land og by, indendørs- og udendørs, akademikere, folkeskolelærere og ufaglærte – folkekirken beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere i vidt forskellige...

Læs mere
27/09 2018

Når der i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober afholdes åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, bliver det med...

Læs mere
10/09 2018

Andre akademikere end teologer skal kunne søge ansættelse som præst, hvis de gennemfører en teologisk efteruddannelse. Efteruddannelsen med en...

Læs mere