Folkekirken laver nu løn over internettet

Pressemeddelelse den 7. oktober 2004


Kirkeministeriet og Multidata har udviklet fremtidens lønsystem, som allerede nu håndterer lønnen for 100.000 lønmodtagere i Den danske Folkekirke.

 

Folkekirken har moderniseret sin administration af lønnen til 100.000 faste og honorarlønnede medarbejdere. Over sommeren er det nye system sat i drift i samtlige 10 stifter, og det er kommet tilfredsstillende fra start. Med det nye system er man i bogstaveligste forstand gået på nettet, og hvad stifterne nu behøver for at administrere lønnen for de ansatte, er en computer med internetadgang.

 

- Med det nye internetbaserede lønsystem har folkekirken fået et let håndterbart og moderne system, som forhåbentlig bliver til stor glæde for såvel brugerne som dem, der administrerer lønsystemet, udtaler kirkeminister Tove Fergo.

 

Systemet, der siden 1992 har været kendt som FLØS, (folkekirkens lønsystem) er videreudviklet af Multidata, der i forvejen laver løn for 1,2 millioner danskere. Systemet erstatter et traditionelt lønsystem, hvor hvert stift har haft sin egen centrale server. Det betød, at man havde 10 decentrale it-systemer, der skulle serviceres og udvikles. Nu er det hele samlet på Multidata's store centrale it-system, som hvert stift kan koble sig på over internettet.

 

- Udviklingen af det nye lønsystem, har været et strategisk projekt for os, siger administrerende direktør for Multidata, Helge Kaltoft. For det første, er der tale om en helt ny teknologisk platform, som vi har haft undervejs i over to år. Den indebærer, at vi i fremtiden kan udvikle nye lønsystemer hurtigere end tidligere samt at disse systemer bliver gjort tilgængelige af kunderne over internettet.


- For det andet, har vi takket være samarbejdet med Kirkeministeriet bevist, at vi kan håndtere moderniseringen af den offentlige lønadministration, om end det hidtil ikke har ligget inden for vort forretningsområde. Hele projektet har med andre ord udvidet vort marked og forbedret vores time-to-market.

 

Nyhedsarkiv

21/11 2018
01/11 2018

Folkekirkens tre kirkemusikskoler går en sikrere fremtid i møde med en ekstrabevilling på ca. 2,4 millioner kroner i 2019 – stigende til 7 millioner...

Læs mere
05/10 2018

Der bliver ikke afstemningsvalg i år for de menighedsråd, som ved valget i 2016 blev valgt for en to-årig funktionsperiode.

Det drejer sig om 150...

Læs mere
01/10 2018

Land og by, indendørs- og udendørs, akademikere, folkeskolelærere og ufaglærte – folkekirken beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere i vidt forskellige...

Læs mere
27/09 2018

Når der i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober afholdes åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, bliver det med...

Læs mere
10/09 2018

Andre akademikere end teologer skal kunne søge ansættelse som præst, hvis de gennemfører en teologisk efteruddannelse. Efteruddannelsen med en...

Læs mere