Folkekirken øger pensionshensættelserne

 

Danskernes levealder stiger. Heldigvis.

Det betyder til gengæld, at omkostningerne til livsvarige pensioner også stiger. Og det berører blandt andet folkekirkens tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.

For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond, indstillet til kirkeministeren at landskirkeskatten hæves med ca. 70 mio. kr. årligt. Landskirkeskatten er de lokale kirkekassers bidrag til fællesfonden og udgør i dag i alt 1,2 mia. kr.

Kirkeminister Mette Bock er glad for budgetfølgegruppens indstilling:

- Jeg er meget tilfreds med, at folkekirkens parter udviser rettidig omhu og er parat til at løfte ansvaret for folkekirkens pensionsforpligtelse på en solidarisk måde. Jeg er også glad for, at der er fundet en løsning, som begrænser belastningen af de lokale kirkekasser, og som giver god tid til at planlægge de nødvendige lokale omprioriteringer, siger Mette Bock.

Baggrund

Selv om folkekirken over de senere år stort set er gået bort fra tjenestemandsansættelse af kirkefunktionærer, så er der stadig omkring 800 aktive og 1000 pensionerede tjenestemænd, som har ret til livsvarig pension, ligesom omkring 200 ægtefæller og børn har ret til pension efter en afdød tjenestemand.

Kirkeministeriet fik derfor i 2018 foretaget en genberegning af pensionsforpligtelsen på grundlag af et nyt og opdateret beregningsgrundlag fra pensionsbranchen, som også tager højde for, at pensionsmidler i dag forrentes lavere end tidligere antaget.

Den nye beregning anslår den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem til ca. 6,1 mia. kr. i nutidskroner. Det arbejdsgiverbidrag på 18,4 % af kirkefunktionærernes løn, som blev indført i 2007, bidrager til sammenligning kun med 0,45 mia. kr., blandt andet fordi der gradvist bliver færre og færre aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i takt med udfasningen af ansættelsesformen.

Den resterende del af forpligtelsen dækkes af folkekirkens fællesfond, som siden 2007 har foretaget årlige hensættelser til formålet. Genberegningen af pensionsforpligtelsen betyder, at fællesfondens pensionshensættelser må øges i en årrække fremover, nærmere bestemt fra ca. 105 mio. kr. om året til fast 200 mio. kr. om året.

Forøgelsen finansieres delvist af en mindre forhøjelse af landskirkeskatten. På den måde løftes den øgede pensionsforpligtelse solidarisk af landets ca. 2.000 sogne. Pensionshensættelserne betyder i praksis, at de lokale kasser i menighedsrådene i gennemsnit skal omprioritere hvad der svarer til 1,22 procent af det lokale råderum. Landskirkeskatten hæves først fra 2021 for at give de lokale kasser god tid til at planlægge, hvordan omprioriteringerne skal finde sted inden for det nuværende budget. Det er således ikke forventningen, at de forøgede pensionshensættelser giver anledning til ændringer i kirkeskatteprocenten for de enkelte folkekirkemedlemmer.

Læs budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren her.