Folkekirken og pengene - helt enkelt

Landskirkeskat, lokal kirkeskat, fællesfond, finanslov og statstilskud. Det kan være svært at bevare overblikket, når man kigger nærmere på folkekirkens økonomi, for kirkens penge kommer fra flere kilder og bruges tilsvarende både lokalt og på landsplan.

Kirkeministeriet udsender nu en ny version af folderen ”Folkekirkens økonomi”, som på en overskuelig måde skaber overblik over, hvorfra pengene kommer, og hvad de bruges til. Folderen er baseret på de senest tilgængelige regnskabstal fra 2017.

Ca. 80 % af alle udgifterne i folkekirken bruges lokalt i det enkelte sogn, og som noget nyt indeholder den nye version af folderen en oversigt over, hvilke formål de lokale kirkekasser i sognene bruger pengene på fordelt på de forskellige poster kirkebygninger og sognegård, kirkelige aktiviteter, kirkegård, præstebolig, administration, fællesudgifter og anlægsinvesteringer.

I alt havde folkekirken i 2017 indtægter for 8,5 milliarder kr. og udgifter for 8,2 milliarder kr. Se den nye version af folderen om folkekirkens økonomi her. 

Nyhedsarkiv

29/04 2019

Samarbejde med menighedsråd, brugerinddragelse, åbenhed, ledelse og tydelig ansvarsfordeling er nøgleord i et nyt oplæg til kirkeministeren, som...

Læs mere
12/04 2019

Staten giver årligt et tilskud på knap 25 mio. kr. til dansk kirkeliv i udlandet via Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK). Og siden 2010 er...

Læs mere
26/03 2019
01/03 2019

    

Læs mere
19/02 2019

Flere blev døbt i folkekirken i 2018 sammenlignet med året før. I alt blev 41.601 nemlig døbt i 2018 mod 41.015 i 2017.

Det fremgår af den nye...

Læs mere
08/01 2019

Folkekirken er meget andet end gudstjenester i kirkerum. Det kan man f.eks. forvisse sig om ved at se nærmere på de projekter, som budgetfølgegruppen...

Læs mere