Forslag om ny valgform for menighedsrådsvalg i Danmark

Menighedsrådsvalg er i dag sjældent et kampvalg mellem to eller flere lister. Derfor er der grund til at tilpasse lovgivningen og reglerne for menighedsrådsvalg, så valget til folkekirkens vigtige menighedsråd tilpasses en nutidig virkelighed med fokus på forenkling og demokratisk legitimitet.

Det foreslår Udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform i en ny betænkning. Betænkningen lægger op til at indføre en valgforsamling, hvor menighedsråd under normale omstændigheder vælges efter åben debat mellem kandidaterne på et offentligt møde.

Kirkeminister Mette Bock hæfter sig ved, at udvalgets anbefaling kan bringe menighedsrådsvalg mere på omgangshøjde med de faktiske forhold i folkekirken.

- Sandheden er jo, at det er utidssvarende at have regler og rammer, der sigter mod afstemningsvalg om det lokale kirkeliv, når der langt de fleste steder er enighed om kirkelivets retning. Afstemninger hører mere til en tid, hvor der var forskellige kirkelige retninger i ethvert sogn og desuden udbredte partitilhørsforhold, som også satte deres præg på menighedsrådenes sammensætning. Nu ser jeg frem til en bred debat i folkekirken om udvalgets betænkning, så vi kan tage stilling til, om vi skal følge udvalgets anbefaling og fremsætte forslag om en ny lov om menighedsrådsvalg, siger Mette Bock, der dog understeger, at valget fortsat er en mulighed.

Hvis udvalgets anbefaling følges, betyder det, at processen mod nye menighedsråd begynder med et orienteringsmøde i foråret i valgåret. Her vil det siddende menighedsråd orientere om sit arbejde og planer for fremtiden, og interessen blandt folkekirkemedlemmer for at stille op til den kommende valgforsamling kan undersøges. Dermed bliver menighedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok kandidater, og man kan således tage rettidige initiativer for at øge interessen. En valgforsamling i efteråret gennemføres efter en fast dagsorden, som af hensyn til valgets legitimitet skal sikre åben dialog og debat mellem kandidaterne, og der gennemføres en skriftlig, hemmelig afstemning på mødet. Efter offentliggørelse af resultatet er der i en periode på fire uger mulighed for at udløse et afstemningsvalg som det kendes i dag ved at indlevere en eller flere kandidatlister med stillere. Hvis der udløses afstemningsvalg, foreslås det, at det sker på samme dato, som der afholdes valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

Ved det seneste menighedsrådsvalg i november 2016 var der kun afstemning mellem to eller flere lister i knap tre procent af sognene. I alt blev der valgt ca. 12.000 menighedsrådsmedlemmer til de ca. 1.700 menighedsråd. Hvis udvalgets forslag om at gennemføre menighedsrådsvalg samtidig med kommunalvalget følges, vil der næste gang skulle holdes menighedsrådsvalg i 2021 frem for som nu planlagt i 2020.

Betænkningen er sendt i høring med frist for bemærkninger den 1. oktober 2017. Se betænkningen her. 

Nyhedsarkiv

15/02 2018

Kirkeministeriet har i dag udsendt cirkulære om ringning med kirkeklokkerne i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død.

Læs mere
09/02 2018

Ny undersøgelse viser, at der nu er større forskel på, hvordan konfirmationsforberedelsen passes ind i elevernes skoleskema, end inden...

Læs mere
09/01 2018

Et helt nyt lønsystem til menighedsrådenes ansatte – det nye FLØS – er taget i brug.

 

Det betyder, at der nu åbnet for, at menighedsrådenes...

Læs mere
21/12 2017

På ti år er der kommet 55 flere moskeer og muslimske bedesteder i Danmark end for ti år siden. Der findes nu 170 moskeer i Danmark mod 115 i 2006....

Læs mere
20/12 2017

Et lavere dørtrin for unge til kirken, en dåbskampagne og kirken som en af civilsamfundets medborgeraktører.

Det er nogle af hovedoverskrifterne bag...

Læs mere
19/12 2017

De ti stifter i Danmark kan glæde sig over en høj brugertilfredshed.

Medlemmer af menighedsråd og provstiudvalg er i en ny undersøgelse blevet...

Læs mere