Jazzede gudstjenester, socialpsykiatrisk sangkor og dåb får penge fra Udviklingsfonden

Hvilken indflydelse har korsang på psykiatriske patienters tilstand? Spørgsmålet kommer lidt nærmere et svar, når Longelse-Fuglsbølle-Skrøbelev menighedsråd som en af 15 ansøgere tilgodeses af Den folkekirkelige Udviklingsfond.

”Hjørnekoret” med hjemsted hos den socialpsykiatriske institution ”Hjørnet” modtager nemlig 100.000 kr., og tanken er, at korsangerne skal ud og vise deres kunnen i kirker på Langeland og Strynø.

Projektet er et af 13, hvor ansøgerne tilgodeses fuldt ud med det ansøgte beløb – yderligere to ansøgere tildeles mindre end det ansøgte beløb, hvis de resterende penge kan findes ad andre veje.

Blandt de tilgodesete er i øvrigt flere, der har sang og musik som omdrejningspunkt.

Fire landsogne modtager f.eks. 190.000 kr., så de kan afprøve alternativ musik som jazz og blues i gudstjenestesammenhæng, ligesom Samtaleforum for Unge og Kirke modtager 200.000 kr. for i projektet ”Musik med mening” at finde frem til pop-og rocksange, der indeholder tekster om livets største spørgsmål.

Tanken er, at de bedste numre skal præmieres ved en prisuddeling, og at der skal udarbejdes undervisningsmateriale om numrene af Folkekirkens skoletjenester rundt i landet.

Samlet giver Den folkekirkelige Udviklingsfond 2,140,411 kr. til projekter i 2017, der primært fokuserer på et af to indsatsområder:

- initiativer der prøver at vende udviklingen med den faldende dåbsprocent

- initiativer der fremmer nye veje for kirkens engagement i lokalområdet

Kirkeminister Mette Bock glæder sig over bredden og nytænkningen i ansøgningerne:

- Fokus på dåb og engagement i lokalområdet er efter min mening faktisk det mest relevante, kirken overhovedet kan beskæftige sig med, siger Mette Bock.

Se støttede projekter her.

 

Nyhedsarkiv

12/09 2017

Styrket brugerinvolvering, inddragelse i beslutninger om nye it-projekter og mere gennemsigtig økonomi for it-aktiviteter – det bliver...

Læs mere
31/08 2017

Graver, kirketjener, præst, sekretær eller kirke-og kulturmedarbejder? Om man er akademiker, musiker eller har dygtige hænder, er der job at finde i...

Læs mere
28/08 2017

Med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II , statsminister Lars Løkke Rasmussen og kirkeminister Mette Bock vil der tirsdag den 29....

Læs mere
11/08 2017

I marts 2017 blev Trossamfundsudvalgets betænkning 1564/2017 om en samlet lovregulering om andre trossamfundend folkekirken offentliggjort og sendt i...

Læs mere
22/06 2017

Efter en meget tæt afstemning er teologisk konsulent i Helsingør Stift, Marianne Gaarden, i dag blevet valgt som ny biskop over Lolland-Falsters...

Læs mere
12/06 2017

Dåbsprocenten skal vendes, kontakten mellem unge og kirke efter konfirmationen skal forbedres, og så skal dørtrinnet mellem kirken og det øvrige...

Læs mere