Kirkeministeriet handlede juridisk korrekt

Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet, den 15. januar 2003

 

Det står nu fast, at Kirkeministeriets praksis med at trække midlertidigt på stiftsmidlerne til fordel for Fællesfonden er juridisk korrekt.

 

Efter at der i november sidste år blev rejst kritik af Kirkeministeriets praksis, hvor medierne kunne referere stiftsøvrighederne for udtalelser om, at denne praksis var ulovlig, blev kammeradvokaten bedt om at udarbejde et uvildigt juridisk responsum.

 

Det foreligger nu og fastslår klart, at der i lov om folkekirkens økonomi med tilhørende bekendtgørelse er den fornødne hjemmel til at foretage sådanne likviditetstræk.

 

Kammeradvokaten anbefaler, at likviditetstræk frem og tilbage mellem Fællesfonden og stiftsmidlerne forrentes. Kirkeministeriet vil i samarbejde med Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift udarbejde de nærmere vilkår med hensyn til likviditetstrækkenes størrelse, forrentning og tilbagebetalingsperiode

 

Kirkeminister Tove Fergo er meget tilfreds med afgørelsen:

 

- Jeg konstaterer med glæde, at kirkeministeriet har juridisk hjemmel til det, som har været praksis i mange år og som sidste år gav anledning til en voldsom storm mod ministeriet. Den begrundelse, som Kirkeministeriet angav 26. november 2002, da sagen blev rejst af stiftsøvrighederne, har vist sig at være korrekt.

Nyhedsarkiv

16/04 2018

Kirkeminister Mette Bock har nu udpeget de fire medlemmer, der skal sidde i Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund for de kommende fire år.

Udv...

Læs mere
09/04 2018

2017 var et år i Reformationens tegn – et år, hvor det i stor stil blev markeret, at det var 500 år siden, Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser...

Læs mere
21/02 2018

Tre ud af fire danskere er fortsat medlemmer af folkekirken. Men der er flere, der forlader folkekirken ved udmelding eller dødsfald, end der er nye,...

Læs mere
15/02 2018

Kirkeministeriet har i dag udsendt cirkulære om ringning med kirkeklokkerne i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død.

Læs mere
09/02 2018

Ny undersøgelse viser, at der nu er større forskel på, hvordan konfirmationsforberedelsen passes ind i elevernes skoleskema, end inden...

Læs mere
09/01 2018

Et helt nyt lønsystem til menighedsrådenes ansatte – det nye FLØS – er taget i brug.

 

Det betyder, at der nu åbnet for, at menighedsrådenes...

Læs mere