Menighedsråd skal have mere ansvar for det kirkelige liv

"Jeg er sikker på, at kirkelivet vil nyde godt af, at menighedsrådet i højere grad end i dag får det overordnede ansvar ikke alene for rammerne for folkekirken i sognet, men også for livet inden for rammerne. En stærkere sammenhæng mellem ansvaret for rammerne og ansvaret for, hvad rammerne bruges til, kan bidrage til, at der sker en mere samlet prioritering af de forskellige ressourcer, der er til rådighed."

 

Det sagde kirkeminister Bertel Haarder fredag eftermiddag til de godt 600 deltagere i Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Nyborg Strand.

 

Tanken, om at menighedsrådene ikke alene skal have ansvar for kirkens rammer i sognene, men også for indholdet, livet inden for rammerne, indgik i det debatoplæg om opgaverne i folkekirken, som Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur offentliggjorde i januar. Den meget omfattende debat om arbejdsgruppens oplæg har vist, at der er bred opbakning til det.

 

Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur ventes at aflevere sin betænkning i løbet af kort tid. Betænkningen med konkrete forslag til ændringer i den kirkelige lovgivning vil blive udsendt i høring. Arbejdsgruppen har desuden fremlagt sit endelige forslag til en ny provsti-inddeling i folkekirken, der i meget vidt omfang følger de nye kommunegrænser.

 

Arbejdsgruppen ventes bl.a. at lægge op til nye muligheder for samarbejde på tværs af sognegrænser. Om dette sagde kirkeministeren:

 

"Folkekirken står over for nogle udfordringer, som man uden tvivl kan møde bedre og mere effektivt, hvis flere sogne gør det i fællesskab, end hvis de enkelte sogne skal løfte opgaverne alene. Jeg vil fremhæve en enkelt udfordring, nemlig det åbenlyse behov for oplysninger om eller undervisning i kristendom for både børn, unge og voksne."

 

Ministeren oplyste desuden, at han til efteråret vil genfremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt at oprette præstestillinger, der finansieres af de lokale kirkelige kasser. De skal ikke erstatte, men være et supplement til de nuværende præstestillinger.

 

"Hvis det lykkes at få de forskellige ændringer til behandling og vedtagelse i løbet af efteråret og vinteren, er det efter min mening lykkedes at få meget væsentlige dele af folkekirkens struktur og rammer igennem et grundigt serviceeftersyn på forbløffende kort tid. Det vil efter min mening også betyde, at folkekirken bliver bedre rustet til at tage de forskellige udfordringer op, som kirken står midt i," sagde kirkeminister Bertel Haarder.

 

Læs kirkeministerens tale

Nyhedsarkiv

21/11 2018
01/11 2018

Folkekirkens tre kirkemusikskoler går en sikrere fremtid i møde med en ekstrabevilling på ca. 2,4 millioner kroner i 2019 – stigende til 7 millioner...

Læs mere
05/10 2018

Der bliver ikke afstemningsvalg i år for de menighedsråd, som ved valget i 2016 blev valgt for en to-årig funktionsperiode.

Det drejer sig om 150...

Læs mere
01/10 2018

Land og by, indendørs- og udendørs, akademikere, folkeskolelærere og ufaglærte – folkekirken beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere i vidt forskellige...

Læs mere
27/09 2018

Når der i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober afholdes åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, bliver det med...

Læs mere
10/09 2018

Andre akademikere end teologer skal kunne søge ansættelse som præst, hvis de gennemfører en teologisk efteruddannelse. Efteruddannelsen med en...

Læs mere