Nyt Bjørn Nørgaard-monument i Mindelunden

    

Et nyt monument blev fredag den 20. september 2019 afsløret i Mindelunden i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Monumentet er rejst til minde om de 14 danske soldater og to piloter, der mistede livet ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 tillige med de 23 danske soldater, der mistede livet ved samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943 og de danskere, der mistede livet i allieret tjeneste under den 2. verdenskrig.

Monumentet har form af en otte tons tung rombeformet søjle i svensk granit, og det er udformet af billedhuggeren Bjørn Nørgaard.

På to sider af søjlen har Bjørn Nørgaard på den ene side fremstillet et motiv af en dansk soldat og fregatten Peder Skram – på den anden side en dansk soldat i allieret uniform og en britisk Spitfire.

Frihedskampens Mindefond har taget initiativ til og finansieret det nye monument, som er placeret til højre for Mindelundens Store Gravfelt, så det flugter med det i 2017 opførte monument for danske krigssejlere i allieret tjeneste.

Mindelunden hører som kirkegård og mindested for de danske frihedskæmpere under Kirkeministeriets ressort.

Nyhedsarkiv

07/10 2019
03/10 2019
02/09 2019

            

Læs mere
12/08 2019

Fra en af Danmarkshistoriens ældste kirkebyggerier over kirke-inventar fra barok og renæssance til restaurering af kobbertag på pragtkirke af...

Læs mere
28/06 2019

Efter knap to et halvt år som kirkeminister forlod Mette Bock torsdag den 27. juni 2019 posten og overlod den til sin efterfølger Joy Mogensen, som...

Læs mere
20/06 2019

En salmedigter og en salmekomponist blev de første modtagere af Mette Madsens legat til støtte for kirkelige, skabende og udøvende kunstnere:

Læs mere