Nyt monument afsløres og indvies i Mindelunden

Med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II , statsminister Lars Løkke Rasmussen og kirkeminister Mette Bock vil der tirsdag den 29. august 2017 blive afsløret et nyt monument i Mindelunden i Ryparken.

Der er tale om billedkunstneren Per Arnoldis ”Sortladne Hav” – et mindesmærke for de danske søfolk, som under den 2. verdenskrig traf et aktivt valg om at gå i allieret tjeneste, da store dele af handelsflåden blev afskåret fra Danmark ved den tyske besættelse den 9. april 1940.

Mindesmærket er udhugget af en sort stenblok med målene 300x300x60 cm.

Det er hugget i relief og gengiver havets evigt urolige overflade. Foran reliefpladen er anbragt et periskopsigte udført i stål. En tekstlinje er ligeledes udført i stål og anbragt svævende ud fra reliefoverfladen.

Baggrunden for mindesmærket er, at regeringen på opfordring af Frihedskampens Venner efter 70-året for befrielsen i 2015 besluttede, at de omkomne søfolk i lighed med modstandsbevægelsen og de omkomne i KZ-lejrene også burde have deres eget, officielle mindesmærke i Mindelunden.

I alt indkom der 83 forslag til en åben konkurrence om mindesmærkets udformning, og alle forslag blev bedømt på deres kunstneriske kvalitet, holdbarhed, patinering og økonomi.

”Sortladne Hav” er med et budget på tre millioner kroner fondsfinansieret, og det er placeret ved det store gravfelt i Mindelunden.

Afsløringen og indvielsen begynder tirsdag den 29. august – årsdagen for opstanden mod den tyske besættelse i 1943 – kl. 14.

Nyhedsarkiv

12/09 2017

Styrket brugerinvolvering, inddragelse i beslutninger om nye it-projekter og mere gennemsigtig økonomi for it-aktiviteter – det bliver...

Læs mere
31/08 2017

Graver, kirketjener, præst, sekretær eller kirke-og kulturmedarbejder? Om man er akademiker, musiker eller har dygtige hænder, er der job at finde i...

Læs mere
11/08 2017

I marts 2017 blev Trossamfundsudvalgets betænkning 1564/2017 om en samlet lovregulering om andre trossamfundend folkekirken offentliggjort og sendt i...

Læs mere
22/06 2017

Efter en meget tæt afstemning er teologisk konsulent i Helsingør Stift, Marianne Gaarden, i dag blevet valgt som ny biskop over Lolland-Falsters...

Læs mere
12/06 2017

Dåbsprocenten skal vendes, kontakten mellem unge og kirke efter konfirmationen skal forbedres, og så skal dørtrinnet mellem kirken og det øvrige...

Læs mere
17/05 2017

Overlad de daglige opgaver med at vedligeholde og administrere sognegårde og fælleshuse til en ekstern samarbejdspartner. Læg dele af økonomien over...

Læs mere