Trossamfundsloven går ind i sit tredje år: Tæt samarbejde om større åbenhed

            

Det var historisk, da et meget bredt flertal i Folketinget for to år siden vedtog Danmarks første lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven).

Allerede med grundloven fra 1849 blev det fastslået, at der er religions- og trosfrihed i Danmark. I grundlovens § 69 står desuden, at ”de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes ved lov” – og det var dette løfte, som det brede folketingsflertal indfriede med trossamfundsloven.

Det betyder, at trossamfundenes rettigheder og pligter siden 1. januar 2018 har været samlet i én lov i stedet for som hidtil at være reguleret af lovgivning på forskellige områder.

Med trossamfundsloven er der således skabt klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold, og derved er der skabt et bedre overblik og større gennemsigtighed i forhold til lovgivningen for de omkring 450 trossamfund og menigheder, som er anerkendte i henhold til loven.

Trossamfundsloven indførte desuden en lovfæstet adgang for kirkeministeren til at tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse, hvis betingelserne for anerkendelse og forpligtelserne fastsat i loven ikke overholdes.

Det er ikke en forudsætning for at være trossamfund i Danmark, at man er anerkendt efter trossamfundsloven. Det følger af den grundlovssikrede religionsfrihed. En eventuel tilbagekaldelse af anerkendelsen medfører derfor ikke et forbud mod eller indskrænkning af trossamfundets lovlige aktiviteter. Hvis et trossamfund ikke er anerkendt, bortfalder imidlertid de retsvirkninger, der følger af anerkendelsen. Det betyder, at trossamfundets religiøse forkyndere ikke kan søge om vielsesbemyndigelse, ligesom dets økonomiske grundlag muligvis forringes, idet skattebegunstigelser mv. er betinget af anerkendelse.

Trossamfundsregisteret

Trossamfundsloven bestemte blandt andet, at der skulle oprettes et Trossamfundsregister, hvor alle anerkendte trossamfund og menigheder skal indberette en række oplysninger, herunder oplysninger om trossamfundets og menighedens vedtægter, trosgrundlag, centrale ritualer, årsregnskab og medlemstal. 

Trossamfundsregisteret blev etableret i løbet af 2018 og har siden november sidste år givet åben adgang for alle til de oplysninger, som er offentligt tilgængelige. Trossamfundsregistret er tilgængeligt på Kirkeministeriets hjemmeside.

Oplysningerne, som trossamfundene selv skal lægge ind Trossamfundsregisteret, er gradvist kommet på plads. De første oplysninger, der kom på plads, var de grundlæggende oplysninger om vedtægter, trosgrundlag og centrale ritualer m.v. – de såkaldte stamoplysninger. Dernæst fulgte de første årsregnskaber for 2018 i løbet af foråret og sommeren 2019 for de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår følger kalenderåret. Og endelig følger årsregnskaber for de trossamfund og menigheder, som har forskudt regnskabsår. Årsregnskaberne skal hvert år lægges ind i Trossamfundsregisteret senest 5 måneder efter afslutningen af regnskabsåret.

De nye regler er generelt blevet taget godt imod af de omfattede trossamfund, også selv om der naturligt har været mange spørgsmål til procedurerne og de præcise regler og bestemmelser om indberetningspligten. Kirkeministeriet har løbende orienteret og vejledt de omfattede trossamfund om de nye regler. I forbindelse med lanceringen af Trossamfundsregistret skrev Kirkeministeriet til alle kontaktpersoner for de anerkendte trossamfund og evt. tilknyttede menigheder med informationer om registrets etablering og om de oplysninger, trossamfund og menigheder skulle sørge for at lægge ind i Trossamfundsregistret. Desuden har Kirkeministeriet i 2018 og 2019 afholdt velbesøgte informationsmøder, hvor repræsentanter for trossamfundene er blevet inviteret til introduktioner om og vejledninger til, hvordan oplysningerne indberettes korrekt til Trossamfundsregistret.

I de tilfælde, hvor der har været fejl og mangler i indberetningerne, har trossamfundene i henhold til loven op til 6 måneder til at afhjælpe manglerne.

Kirkeministeriets tilsyn

Kirkeministeriets tilsyn med, at korrekte oplysninger indberettes til Trosamfundsregistret, kan opdeles i to tilsyn – dels indberetninger af stamoplysninger (vedtægter, trosgrundlag, ritualer mv.), dels indberetning af årsregnskaber.

I forhold til tilsynet med stamoplysninger kontaktede Kirkeministeriet oprindeligt 318 trossamfund og menigheder, men en afklaring af menighedsstrukturen i tre større trossamfund samt registrering af et mindre antal nye anerkendte trossamfund og menigheder bragte i løbet af Trossamfundsregistrets første år det samlede antal op ca.  450 anerkendte trossamfund og menigheder.

Kirkeministeriet sendte i februar, april og juli 2019 rykkere til de trossamfund, som på daværende tidspunkt endnu ikke havde fået indberettet stamoplysninger til Trossamfundsregistret. I september 2019 viste en status, at det igennem en tæt dialog og løbende kontakt mellem Kirkeministeriet og de pågældende trossamfund og menigheder var lykkedes at få næsten alle trossamfund registreret korrekt og fyldestgørende i Trossamfundsregistret.

I september 2019 sendte Kirkeministeriet varslingsbreve til 28 trossamfund og menigheder, der på det tidspunkt stadig manglede at indberettet stamoplysningerne helt eller delvist. Efter udløbet af varslingsperioden har kirkeministeren tilbagekaldt anerkendelsen af seks trossamfund, fordi de trods rykkerne ikke har indberettet stamoplysninger til Trossamfundsregistret.

Parallelt med tilsynet med indberetning af stamoplysninger har Kirkeministeriet ført tilsyn med, at de trossamfund og menigheder, som har kalenderåret som regnskabsår, indsendte årsregnskabet 2018 til Trossamfundsregistret. Fristen herfor var den 31. maj 2019.

I juli og september sendte Kirkeministeriet påmindelser til en række trossamfund og menigheder, som ikke havde overholdt fristen for at indsende årsregnskabet. Og i oktober blev der sendt varslingsbreve til i alt 10 trossamfund og menigheder, som fortsat manglede at indsende årsregnskabet for 2018. Tilsynet mundede ud i, at tre trossamfund/menigheder har fået tilbagekaldt deres anerkendelse, fordi de ikke har indberettet årsregnskab for 2018.

Herudover har syv trossamfund tilkendegivet over for ministeriet, at de er ophørt med at eksistere – eller de har meddelt ministeriet, at de ikke længere ønsker at være anerkendt. Trossamfundene er dermed ikke længere anerkendt som trossamfund, og på baggrund heraf er de slettet fra Trossamfundsregistret med den konsekvens, at de ikke er omfattet af reglerne i trossamfundsloven.

Oplysninger om donationer

Efterhånden som trossamfundenes stamoplysninger og årsregnskaber kommer på plads i det nye Trossamfundsregister, kommer registret til at leve op til sit formål: Nemlig at give offentligheden indsigt i trossamfundenes forhold gennem den offentlige tilgængelighed på hjemmesiden.

Den øgede indsigt i trossamfundenes forhold betyder, at der også er offentlig adgang til de oplysninger om donationer, som trossamfundene har pligt til at indberette i tilknytning til deres årsregnskab.

Anerkendte trossamfund og menigheder skal som en del af oplysningerne om årsregnskabet oplyse det samlede beløb, man har modtaget i donationer. Det gælder uanset, om donationen stammer fra Danmark eller fra udlandet. Hvis der er tale om beløb over 20.000 kr. fra samme donator, skal oplysningerne specificeres med beløbsstørrelse samt donators navn og adresse. I de situationer, hvor donator er en enkeltperson eller et enkeltmandsfirma, skal donator angives som ”anonym”.

Kirkeministeriet har i løbet af efteråret 2019 modtaget et mindre antal henvendelser fra tredjeparter, som har reageret på udvalgte trossamfunds oplysninger om donationer. I oktober og november har ministeriet derfor gennemgået otte regnskaber på baggrund af henvendelserne. Et af regnskaberne viste sig at leve op til kravene, mens ministeriet over for de syv øvrige trossamfund har anmodet om nye og fyldestgørende regnskaber eller supplerende oplysninger.