Salmedigter modtager Mette Madsens Legat

Salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen modtog torsdag den 17. august forhenværende kirkeminister Mette Madsens legat til støtte for kirkelige, skabende og udøvende kunstnere, der gives som påskønnelse af den kunstneriske indsats.

Med legatet følger 75.000 kroner, som salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen modtog under legatuddelingen i Kirkeministeriet.

 

I en tale ved arrangementet i kirkeministeriet begrundede Iben Krogsdal fra legatbestyrelsen valget med, at Lisbeth Smedegaard Andersen i årtier har bidraget væsentligt til salmedigtingen i Danmark. Samtidig formår hun at bygge videre på en tradition.

Legatmodtager Lisbeth Smedegaard Andersen takkede for legatet og bemærkede, at Mette Madsen udviste fremsyn, da hun stiftede det, så salmesang og den kirkelige musik kunne udvikle sig og fortsætte.  

Om Mette Madsens legat

Kirkeminister Mette Madsens Fond blev etableret i 2017 og uddeler årligt Mette Madsens legat. Mette Madsen var kirkeminister i regeringen Poul Schlüter I fra 1984-1988.

Efter stifterens ønske er Kirkeministeriets departementschef formand for legatbestyrelsen. Herudover består bestyrelsen af salmedigter Iben Krogsdal og organist Lars Sømod Jensen. Legatet kan ikke ansøges, med uddeles årligt efter bestyrelsens beslutning til kirkelige musikere, sangere, digtere og komponister, herunder grupper og ensembler, som påskønnelse for deres kunstneriske indsats.

Nyhedsarkiv

08/05 2024

Kirkeminister Morten Dahlin deltog i denne uge i det første møde i Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

07/05 2024

Igen i år kommer rammen for FLAG-tilskudsordningen til at lyde på 16 millioner kroner.

30/04 2024

Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 16 kirker får tildelt 14,8 millioner kroner fra puljen for 2024 i…

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…