Valg af kirkegård og gravsted

De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser. Derfor har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet.

 

Begravelse udenfor sognet

Der er også adgang til at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis afdøde har særlig tilknytning til det pågældende sogn. Den særlige tilknytning foreligger, hvis afdøde tidligere har haft bopæl i sognet, har nære pårørende, der bor i sognet, eller har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Selvom der ikke foreligger særlig tilknytning er der adgang til at blive begravet på andre kirkegårde end sognets kirkegård. Et menighedsråd kan dog afvise dette, hvis det er nødvendigt ud fra hensynet til den nuværende eller fremtidige betjening af sognets egne beboere.

Valg af gravsted 

Ved begravelse eller urnenedsættelse skal der erhverves brugsret til et gravsted. Det kan være et gravsted med plads til en eller fleste kistebegravelser. Det kan være et urnegravsted med plads til nedsættelse af en eller flere urner. Eller det kan være et gravsted i såkaldt "fællesplæne", hvor der ikke er synlig markering af de enkelte gravsteder.

Man erhverver brugsret til et gravsted for en fredningsperiode, som for kistebegravelser er mindst 20 år og for urnegravsteder mindst 10 år. På en del kirkegårde er der fastsat længere fredningsperioder, især for kistebegravelser.

Fredningstiderne fremgår af kirkegårdsvedtægten.

Du kan henvende dig til kirkegårdskontoret i det sogn - på mindre kirkegårde graveren - hvor afdøde skal begraves og aftale et møde. Her kan du få hjælp og vejledning til at vælge et gravsted.

 

Takster for gravsted

Der er for hver kirkegård fastsat takster for, hvad man skal betale for erhvervelse af brugsret til et gravsted. På de kirkegårde, som bestyres af menighedsråd, hver for sig eller i fællesskab, skal medlemmer af folkekirken normalt betale en lavere takst for brugsret end ikke-medlemmer. Medlemmer af folkekirken bidrager i stedet gennem kirkeskatten til at dække udgifterne ved kirkegården.

Når medlemmer af folkekirken ønsker brugsret til et gravsted på en kirkegård uden for den kommune, de bor i, skal de normalt også betale højere takst end folkekirkemedlemmer, som bor i den kommune, hvor kirkegården ligger.

På de kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne for brugsret ens for alle.

Når du vælger gravsted, så spørg, hvilke valgmuligheder der er, og bed om at se priserne for de forskellige typer af gravsteder. Prisen kan variere en del mellem de forskellige typer af gravsteder.

Ved hvert krematorium er der fastsat takster for ligbrænding. De forskellige takster på kirkegårde og ved krematorier må ikke overstige kirkegårdens eller krematoriets faktiske udgifter ved de forskellige ydelser.

Vedligeholdelse af gravsted

Et gravsted skal vedligeholdes. Det kan du som pårørende vælge selv at gøre, når det drejer sig om et almindeligt kistegravsted eller urnegravsted. Du kan også vælge at indgå en aftale med kirkegården om vedligeholdelse. Der kan mod betaling af et engangsbeløb indgås aftale om vedligeholdelse i hele brugs- eller fredningsperioden. Der kan også løbende træffes aftale med kirkegården om vedligeholdelse. I det tilfælde vil kirkegården normalt opkræve betalingen en gang årligt. Bed om at se kirkegårdens priser for de forskellige muligheder for vedligeholdelse, før der bliver indgået en aftale.

Hvis begravelsen sker i et fælles gravsted, er det normalt obligatorisk, at der skal betales for vedligeholdelse med et engangsbeløb, som dækker hele fredningsperioden. Ved begravelse i et fælles gravsted, er der normalt begrænsede muligheder for valg af individuelt gravminde.

Der er ved alle kirkegårde fastsat takster for det arbejde, der skal udføres i forbindelse med begravelse eller urnenedsættelse.

  

Kirkegårdsvedtægter

Reglerne for udsmykning og beplantning af gravsteder m.m. kan være forskellige fra kirkegård til kirkegård. Der kan også være forskel på, hvad der er tilladt på forskellige afdelinger på en kirkegård. Det er derfor en god idé at bede om at se et eksemplar af kirkegårdsvedtægten, før beslutningen om et bestemt gravsted træffes.

I kirkegårdsvedtægten findes de almindelige ordensregler og bestemmelser, der gælder på kirkegården. Men også regler om udsmykning og beplantning af gravsteder samt udformning af gravminder. Da disse regler kan variere fra en del af kirkegården til en anden, er det ikke mindst nødvendigt at kende dem.

Kirkegårdsvedtægterne skal i øvrigt også indeholde de forskellige takster, som skal betales for brugsret til gravsteder og vedligeholdelse m.m.

Det er kirkegårdens bestyrelse, som beslutter hvilke regler for orden og benyttelse, der skal være gældende. De fleste kirkegårde bestyres af menighedsrådene i de enkelte sogne, eller drives af flere sogne i fællesskab. I en række større byer bestyres de folkekirkelige kirkegårde af kommunerne.

Flytning af kister og urner

Valg af gravsted er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Det er meget vanskeligt at få tilladelse til at flytte et lig, der er begravet i en kiste. Det skyldes, at der ikke alene skal tages hensyn til gravfreden, men også til sundhedsmæssige og etiske forhold. På grund af de restriktive regler, sker det næsten aldrig.

Reglerne for flytning af urner er ikke helt så restriktive, bl.a. fordi der i disse tilfælde ikke skal tages de samme hensyn til sundhedsmæssige forhold. Det er kirkegårdsbestyrelsen, der kan give tilladelse til at flytte en urne. Kirkegårdsbestyrelsen skal i den forbindelse bl.a. inddrage hensynet til gravfreden. Da urner ofte er nedsat meget tæt på hinanden, skal der ikke alene tages hensyn til gravfreden for den afdøde, hvis urne ønskes flyttet, men også til gravfreden for de øvrige urner eller kister, som kan være nedsat ved siden af den urne, der ønskes flyttet.

 

Urnenedsættelse på privat ejendom

Ønsker du at nedsætte urnen på privat ejendom eller grund, skal du ansøge om en tilladelse. Tilladelsen indhentes i det stift, hvor den pågældende ejendom eller grund ligger.

Er du tvivl om, hvilket stift ansøgningen skal sendes til, kan du søge på sogn.dk.

Ansøgningen skal oplyse navn og CPR-nummer på den person, hvis urne ønskes nedsat. Den skal indeholde oplysninger om matrikelnummer og adresse for den ejendom eller grund, hvor urnen ønskes nedsat. Det anbefales at medsende et kortbilag, hvor det er markeret, hvor urnen ønskes nedsat.

 For at opnå tilladelse skal følgende betingelser være opfyldt: 

 

  • Grunden eller ejendommen skal som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter. 
  • Urnen skal bestå af et materiale, der er vandopløseligt, f.eks. pap, støbt papirmasse, støbt papirmasse eller lignende.
  • At der på ejendommen bliver tinglyst en deklaration, som forpligter ejeren af grunden til i de næste 10 år fra urnens nedsættelse ikke at grave så dybt, at urnen bliver berørt. 
  • At urnen nedgraves i mindst 1 meters dybde.
  • At der, på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke bliver anbragt en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.

 

Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.