• 10 praktiske råd
• Anmeldelse af dødsfald
• Kirkelig begravelse
• Valg af kirkegård
• Urne på privat grund
• Askespredning

Begravelse eller nedsættelse af en urne skal ske på en godkendt begravelsesplads. De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser i Danmark. De fleste kirkegårde bestyres af menighedsrådene i de enkelte sogne, eller drives af flere sogne i fællesskab. I 11 kommuner, heriblandt de største byer, bestyres de folkekirkelige kirkegårde af kommunerne.

Da de folkekirkelige kirkegårde stort set er de eneste godkendte begravelsespladser, har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på kirkegården, som hører til deres bopælssogn. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.

Det er også muligt at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis man har særlig tilknytning til det sogn eller den kirkegård. Den særlige tilknytning kan være, at en ægtefælle eller anden nær familie er begravet på kirkegården. Det kan f.eks. også være, at den afdøde tidligere har boet i det sogn, hvor han eller hun ønsker at blive begravet, men i de sidste år har boet på en institution i et andet sogn.

Ved begravelse eller urnenedsættelse skal der erhverves brugsret til et gravsted. Det kan være et gravsted med plads til en eller fleste kistebegravelser. Det kan være et urnegravsted med plads til nedsættelse af en eller flere urner. Eller det kan være et gravsted i såkaldt "fællesplæne", hvor der ikke er synlig markering af de enkelte gravsteder.

Henvendelse om at erhverve et gravsted skal rettes til kirkegårdskontoret - på mindre kirkegårde graveren. Man erhverver brugsret til et gravsted for en fredningsperiode, som for kistebegravelser er mindst 20 år og for urnegravsteder mindst 10 år. På en del kirkegårde er der fastsat længere fredningsperioder, især for kistebegravelser.

Der er for hver kirkegård fastsat takster for, hvad man skal betale for brugsret til et gravsted. På de kirkegårde, som bestyres af menighedsråd, hver for sig eller i fællesskab, skal medlemmer af folkekirken normalt betale en lavere takst for brugsret end ikke-medlemmer. Medlemmer af folkekirken bidrager i stedet gennem kirkeskatten til at dække udgifterne ved kirkegården. Når medlemmer af folkekirken ønsker brugsret til et gravsted på en kirkegård uden for den kommune, de bor i, skal de normalt også betale højere takst end folkekirkemedlemmer, som bor i den kommune, hvor kirkegården ligger.

På de kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne for brugsret ens for alle.

Der er ved alle kirkegårde fastsat takster for vedligeholdelse af gravsteder, og der er ved de fleste kirkegårde fastsat takster for det arbejde, der skal udføres i forbindelse med begravelse eller urnenedsættelse.

Ved hvert krematorium er der fastsat takster for ligbrænding.

De forskellige takster på kirkegårde og ved krematorier må ikke overstige kirkegårdens eller krematoriets faktiske udgifter ved de forskellige ydelser.