Et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten (eller præsterne) i den menighed, som medlemmet hører til.
At et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening betyder, at man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Endvidere skal præsten yde sjælesorg, hvis man ønsker det. Folkekirkens gudstjenester er offentlige. Derfor har alle ret til at deltage i gudstjenester i folkekirken, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej.
Som hovedregel hører man som medlem af folkekirken til menigheden i det sogn, hvor man bor. Det er derfor som hovedregel i bopælssognet, man har ret til kirkelig betjening. Man kan imidlertid løse sognebånd til en præst i et andet sogn. Hvis man har gjort det, er det denne præst, man har ret til at blive betjent af.
Medlemmer af folkekirken, der bor i udlandet, har ret til at få kirkelig betjening af en præst i det sogn, hvor de sidst boede i Danmark, før de flyttede til udlandet.
Ud over at have ret til kirkelig betjening i det sogn, hvor man bor, har man som medlem af folkekirken også ret til kirkelig betjening i en kirke i et andet sogn, hvis man har en særlig tilknytning til det sogn og dets kirke. Det kan f.eks. være ret til at blive viet i kirken i det sogn, hvor brudens eller brudgommens forældre bor. Eller ret til at blive begravet fra en kirke og på en kirkegård i et sogn, hvor man har boet det meste af sit liv, eller hvor ens famlie er begravet.
Der er ikke faste regler om, hvordan den særlige tilknytning skal være. Det afhænger derfor i nogen grad af præstens skøn, om man kan få foretaget en kirkelig handling i en kirke uden for det sogn, hvor man bor.
En præst har ikke pligt til at vie et par, hvis enten brud eller brudgom eller de begge er fraskilt. I sådanne tilfælde kan en vielse foretages af en anden præst, som er villig til det. Se mere om det under Vielse.
Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning