I kan indgå ægteskab ved at lade jer vie i folkekirken. Den ene eller begge skal være medlem af folkekirken.
Det er almindeligt at blive viet i bopælssognet. Kirkelig vielse kan også ske i en anden kirke, som har en særlig betydning for jer.
I skal henvende jer til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor I ønsker, at vielsen skal foregå. Hvis jeres ønske gælder en anden kirke end i bopælssognet, vil det pågældende sogns præst eller kirkekontor vurdere jeres tilknytning til den ønskede kirke.
Før vielsen skal I hos bopælskommunen indhente en prøvelsesattest, som dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.
I vil inden vielsen få lejlighed til at deltage i en samtale med præsten for at gennemgå vielsens forløb. I aftaler ligeledes med præsten valg af salmer og evt. valg af musik.
Til vielsen skal (ud over brudeparret og præsten) mindst 2 vidner være til stede.
Læs mere om bryllup i folkekirken på folkekirken.dk
Find sogn, præst eller kirke