Stillingsopslag:

Sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn, Vor Frue-Vesterbro Provsti, Københavns Stift (NY)

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn, Vor Frue-Vesterbro Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2024 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Fredens-Nazaret Sogn, kan du orientere dig på sognets hjemmeside: www.fredensognazaret.dk

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Odensegade 11, 1. th., 2100 København Ø.

Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til KMKBH@KM.DK. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 21. maj 2024 kl. 15:00. Autosvar fra stiftet kan betragtes som kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Kontaktoplysninger MR-formand Ella Pedersen, Fredens-Nazaret Sogn
Telefon 26 33 12 27 ∙ E-mail: MR@fredensognazaret.dk

Kontaktoplysninger provst Johannes Gregers Jensen, Vor Frue-Vesterbro Provsti
Telefon 40 15 34 36 ∙ E-mail: joje@km.dk

Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen
v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK