Du er her:   Kirkeministeriet
Folkekirken
Økonomi
Økonomiske oversigter - Samlet

Økonomisk oversigt - Samlet

 

Folkekirkens udgifter 

 

Tabel 1:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2017 priser)

 

Tabel 2:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art (løn, øvrig drift og anlæg) (mio. kr. Faste 2017 priser)

 

Tabel 3:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio. kr. Faste 2017 priser)

 

Folkekirkens indtægter

 

Tabel 4:

Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2017 priser)
 

 

Generelt om tabellerne

Tabellerne viser folkekirkens udgifter og indtægter tilbage fra 2011 og vises i det seneste løn-og prisniveau, dvs. renset for inflation. Det bliver dermed muligt at sammenligne tallene fra år til år.  

 

Særlige forhold vedrørende de lokale kasser

Det gælder generelt for opgørelserne i den lokale økonomi for årene 2011 og 2012, at såvel indtægter som udgifter har været for høje, da nogle selvstændige kasser har været medregnet to gange. Der er i opgørelsen fra 2013 og frem foretaget en gennemgang af disse kasser, som derfor ikke længere udgør et problem, men de historiske tal for de lokale kassers indtægter og særligt udgifter kan være for høje. På udgiftssiden skønnes fejlen at udgøre 50-100 mio. kr. i 2011 og 2012.

Tabel 1: Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio.kr. - Faste 2017 priser)
 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lokale kasser

6.369

6.191

6.147

6.234

6.255

6.411

6.445

Fællesfonden

960

978

1.006

1.024

1.059

1.018

1.031

Staten

761

773

751

754

729

798

772

Udgifter i alt

8.090

7.942

7.905

8.011

8.043

8.227

8.248

Det fremgår af tabel 1, at der i folkekirken i 2017 var udgifter for 8,2 mia. kr. Knap 80% af udgifterne blev afholdt af de lokale kirkelige kasser. 

Differencen mellem statens indtægter (jf. tabel 4) og udgifter (jf. tabel 1) skyldes konsolidering af statens tilskud vedrørende istandsættelse af kirker og kompensation som følge af ny navnelov til hhv. de lokale kasser og fællesfonden.

Tabel 2: Folkekirkens udgifter konsolideret efter art. (I mio.kr. - faste 2017 priser)

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lønninger

4.491

4.455

4.485

4.470

4.513

4.601

4.631

Øvrige driftsudgifter

2.515

2.390

2.474

2.472

2.480

2.558

2.545

Anlægsinvesteringer

 1.084

1.097

  945

1.069

1.050

1.068

1.073

Udgifter i alt

 8.090

7.942

7.905

8.011

8.043

8.227

8.248
I andele

 

 

 

 

 

 

  

Lønninger

  56%

  56%

  57%

  56%

  56%

  56%

56%

Øvrige driftsudgifter

  31%

  30%

  31%

  31%

  31%

  31%

31%

Anlægsinvesteringer

  13%

  14%

  12%

  13%

  13%

  13%

13%

Udgifter i alt

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

Tabel 2 viser udgifternes fordeling på de tre hovedkategorier: løn, øvrig drift og anlæg.

Øvrige driftsudgifter indbefatter udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

 

 

 

Tabel 3: Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio.kr.) - faste 2017 priser

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lønninger: kirkefunktionærer

1.893

1.861

1.883

1.893

1.922

1.952

1.992

Lønninger: kirkefunktionærer, kirkegård

1.172

1.135

1.139

1.093

1.104

1.111

1.127

Lønninger: præster, provster og biskopper

1.244   

1.258    

1.260

1.274

1.265

 1.313

1.284

Lønninger: lokalt finansierede præster

    30

     32

    34

    38

     40

     41

45

Løn: stifter og departement

    81

      83     80

    79

     83

     84

82

Øvrige driftsudgifter

2.020

1.920

1.988

1.981

1.999

2.052

2.043

Driftsudgift, kirkegård

  496

     470

   486

   491

   481

  506

502

Anlægsinvesteringer

  918

 955

   824

   938

   926

  932

947

Anlæg, kirkegård

  166

     141

   122

   131

   124

  136

126

Udgifter i alt

8.090

7.942

7.905

8.011

8.043

8.227

8.248

 

 

Tabel 3 viser folkekirkens udgifter yderligere specificeret. Lønudgifterne er opdelt i løn til kirkefunktionærer, løn til kirkefunktionærer ansat på kirkegården, løn til lokalt finansierede præster, løn til præster, provster og biskopper samt løn til stift og departement.

Øvrig drift og anlæg er i tabel 3 specificeret efter sted, så forbruget på kirkegården er udskilt fra forbruget i kirken m.v. Det er hermed muligt at følge udviklingen i den delvis brugerfinansierede virksomhed på kirkegårdsområdet.

Øvrige driftsudgifter er udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

 

 

 

Tabel 4: Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio.kr. - faste 2017 priser)

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lokale kasser*

6.044

6.083

6.221

6.383

6.470

6.513

6.541

Fællesfonden

1.104

1.127

   1.150

   1.146

   1.159

1.155

1.147

Staten

   826

   798

   778

   779

    757

   828

802

Indtægter i alt

7.975

8.008

8.149

8.307

 8.386

8.496

8.491

Anm: a) De lokale kassers øvrige indtægter er ændret i forhold til den sidst offentliggjorte statistik (offentliggjort januar 2018). Ændringen skyldes en korrektion af finansielle poster, der i indeværende statistik er isoleret under posten Renteindtægter. Korrektionen medfører en nedskrivelse af de lokale kassers indkomster på 100 mio. kr. i 2011 faldende til ca. 46 mio. kr. i 2017.  

Tabel 4 viser, at folkekirken i 2017 havde indtægter for i alt 8,5 mia. kr. Folkekirkens hovedindtægtskilde er fra den lokale kirkeskat.

Staten ydede fra 2004 en kompensation til folkekirken for mistede kirkeskatteindtægter som følge af forskellige ændringer i skattelovgivningen. Ordningen er afskaffet fra 2013. Kompensationen blev først modregnet i den lokale kirkeskat og fra 2007 i landskirkeskatten for at neutralisere virkningen af ændringerne i skattelovgivningen.