Økonomisk oversigt - Samlet

Folkekirkens udgifter 

Tabel 1:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2017 priser)

Tabel 2:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art (løn, øvrig drift og anlæg) (mio. kr. Faste 2017 priser)

Tabel 3:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio. kr. Faste 2017 priser)

Folkekirkens indtægter

Tabel 4:

Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2017 priser)
 

Generelt om tabellerne

Tabellerne viser folkekirkens udgifter og indtægter tilbage fra 2011 og vises i det seneste løn-og prisniveau, dvs. renset for inflation. Det bliver dermed muligt at sammenligne tallene fra år til år.  

Særlige forhold vedrørende de lokale kasser

Det gælder generelt for opgørelserne i den lokale økonomi for årene 2011 og 2012, at såvel indtægter som udgifter har været for høje, da nogle selvstændige kasser har været medregnet to gange. Der er i opgørelsen fra 2013 og frem foretaget en gennemgang af disse kasser, som derfor ikke længere udgør et problem, men de historiske tal for de lokale kassers indtægter og særligt udgifter kan være for høje. På udgiftssiden skønnes fejlen at udgøre 50-100 mio. kr. i 2011 og 2012.

Det fremgår af tabel 1, at der i folkekirken i 2017 var udgifter for 8,2 mia. kr. Knap 80% af udgifterne blev afholdt af de lokale kirkelige kasser. 

Differencen mellem statens indtægter (jf. tabel 4) og udgifter (jf. tabel 1) skyldes konsolidering af statens tilskud vedrørende istandsættelse af kirker og kompensation som følge af ny navnelov til hhv. de lokale kasser og fællesfonden.

Tabel 2 viser udgifternes fordeling på de tre hovedkategorier: løn, øvrig drift og anlæg.

Øvrige driftsudgifter indbefatter udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

Tabel 3 viser folkekirkens udgifter yderligere specificeret. Lønudgifterne er opdelt i løn til kirkefunktionærer, løn til kirkefunktionærer ansat på kirkegården, løn til lokalt finansierede præster, løn til præster, provster og biskopper samt løn til stift og departement.

Øvrig drift og anlæg er i tabel 3 specificeret efter sted, så forbruget på kirkegården er udskilt fra forbruget i kirken m.v. Det er hermed muligt at følge udviklingen i den delvis brugerfinansierede virksomhed på kirkegårdsområdet.

Øvrige driftsudgifter er udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

Anm: a) De lokale kassers øvrige indtægter er ændret i forhold til den sidst offentliggjorte statistik (offentliggjort januar 2018). Ændringen skyldes en korrektion af finansielle poster, der i indeværende statistik er isoleret under posten Renteindtægter. Korrektionen medfører en nedskrivelse af de lokale kassers indkomster på 100 mio. kr. i 2011 faldende til ca. 46 mio. kr. i 2017.  

Tabel 4 viser, at folkekirken i 2017 havde indtægter for i alt 8,5 mia. kr. Folkekirkens hovedindtægtskilde er fra den lokale kirkeskat.

Staten ydede fra 2004 en kompensation til folkekirken for mistede kirkeskatteindtægter som følge af forskellige ændringer i skattelovgivningen. Ordningen er afskaffet fra 2013. Kompensationen blev først modregnet i den lokale kirkeskat og fra 2007 i landskirkeskatten for at neutralisere virkningen af ændringerne i skattelovgivningen.