Du er her:   Kirkeministeriet
Folkekirken
Økonomi
Økonomiske oversigter - Samlet

Økonomisk oversigt - Samlet

 

Folkekirkens udgifter 

 

Tabel 1:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2016 priser)

 

Tabel 2:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art (løn, øvrig drift og anlæg) (mio. kr. Faste 2016 priser)

 

Tabel 3:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio. kr. Faste 2016 priser)

 

Folkekirkens indtægter

 

Tabel 4:

Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2016 priser)
 

 

Generelt om tabellerne

Tabellerne viser folkekirkens udgifter og indtægter tilbage fra 2011 og vises i det seneste løn-og prisniveau, dvs. renset for inflation. Det bliver dermed muligt at sammenligne tallene fra år til år.  

 

Særlige forhold vedrørende de lokale kasser

Det gælder generelt for opgørelserne i den lokale økonomi for årene 2011 og 2012, at såvel indtægter som udgifter har været for høje, da nogle selvstændige kasser har været medregnet to gange. Der er i opgørelsen fra 2013 og frem foretaget en gennemgang af disse kasser, som derfor ikke længere udgør et problem, men de historiske tal for de lokale kassers indtægter og særligt udgifter kan være for høje. På udgiftssiden skønnes fejlen at udgøre 50-100 mio. kr. i 2011 og 2012.

Tabel 1: Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio.kr. - Faste 2016 priser)
 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Lokale kasser

6.308

6.131

6.086

6.172

6.193

6.341

Fællesfonden

880

881

906

920

951

907

Staten

752

764

743

745

721

789

Udgifter i alt

7.940

7.776

7.735

7.838

7.865

8.037

Det fremgår af tabel 1, at der i folkekirken i 2016 var udgifter for 8,0 mia. kr. Knap 80% af udgifterne blev afholdt af de lokale kirkelige kasser. 

Differencen mellem statens udgifter (jf. tabel 1) og indtægter (jf. tabel 4) skyldes, at statens tilskud vedrørende istandsættelse af kirker, samt kompensation for navneloven, indregnes som udgift i de lokale kasser.

Tabel 2: Folkekirkens udgifter konsolideret efter art (løn, øvrig drift og anlæg). I mio.kr. - faste 2016 priser

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Løn

4.368

4.317

4.343

4.325

4.363

4.447

Øvrig drift

2.496

2.371

2.455

2.453

2.461

2.530

Anlæg

 1.076

1.088

  937

1.060

1.042

1.060

Udgifter i alt

 7.940

7.776

7.735

7.838

7.865

8.037
I andele

 

 

 

 

 

 

Løn i %

  54

  54

  54

  54

  54

  55

Øvrig drift i %

  31

  30

  31

  31

  31

  31

Anlæg i %

  13

  14

  12

  13

  13

  13

Udgifter i alt

100

100

100

100

100

100

Tabel 2 viser udgifternes fordeling på de tre hovedkategorier: løn, øvrig drift og anlæg.

Øvrige driftsudgifter indbefatter udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

 

 

 

Tabel 3: Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio.kr.) - faste 2016 priser

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Lønninger: kirkefunktionærer

1.870

1.839

1.861

1.871

1.900

1.929

Lønninger: kirkefunktionærer, kirkegård

1.158

1.121

1.125

1.080

1.091

1.098

Lønninger: præster, provster og biskopper

1.221   

1.235    

1.236

1.250

1.242

 1.298

Lønninger: lokalt finansierede præster

    30

     31

    33

    37

     40

     41

Løn: stifter og departement

    80

      82     79

    78

     82

     83

Øvrige driftsudgifter

2.004

1.905

1.972

1.965

1.983

2.030

Driftsudgift, kirkegård

  492

     466

   482

   488

   477

  500

Anlægsinvesteringer

  912

 948

   816

   931

   919

  924

Anlæg, kirkegård

  164

     140

   121

   129

   123

  135

Udgifter i alt

7.931

7.768

7.726

7.829

7.857

8.037

 

 

Tabel 3 viser folkekirkens udgifter yderligere specificeret. Lønudgifterne er opdelt i løn til kirkefunktionærer, løn til kirkefunktionærer ansat på kirkegården, løn til lokalt finansierede præster, løn til præster, provster og biskopper samt løn til stift og departement.

Øvrig drift og anlæg er i tabel 3 specificeret efter sted, så forbruget på kirkegården er udskilt fra forbruget i kirken m.v. Det er hermed muligt at følge udviklingen i den delvis brugerfinansierede virksomhed på kirkegårdsområdet.

Øvrige driftsudgifter er udgifter til den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester. 

Anlægsarbejde omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

 

 

 

Tabel 4: Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio.kr. - faste 2016 priser)

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Lokale kasser

6.206

6.242

6.360

6.507

6.592

6.600

Fællesfonden

1.093

1.116

   1.138

   1.134

   1.147

1.142

Staten

   820

   792

   772

   773

    751

   819

Indtægter i alt

8.119

8.150

8.270

8.414

 8.490

8.561

 

 

Tabel 4 viser, at folkekirken i 2016 havde indtægter for i alt 8,56 mia. kr. Folkekirkens hovedindtægtskilde er fra den lokale kirkeskat.

Staten ydede fra 2004 en kompensation til folkekirken for mistede kirkeskatteindtægter som følge af forskellige ændringer i skattelovgivningen. Ordningen er afskaffet fra 2013. Kompensationen blev først modregnet i den lokale kirkeskat og fra 2007 i landskirkeskatten for at neutralisere virkningen af ændringerne i skattelovgivningen.