Provsti

Folkekirken er inddelt i 103 provstier. Provstierne omfatter i gennemsnit ca. 20 sogne. Der er dog meget stor forskel på antallet af sogne i provstierne - fra 5-6 sogne i enkelte provstier i byområder og op til flere end 40 sogne i enkelte provstier i landsdistrikter.  

Da kirkeskat udskrives fælles for alle sogne i en kommune, følger provstiernes grænser som hovedregel kommunernes grænser. I nogle af de største kommuner er der dog to eller flere provstier.

Du kan finde yderligere oplysninger om de enkelte provstier på provsti.dk

 

Provsten

Provsten er den øverste myndighed i provstiet. Provsten har en række opgaver. Provsten er biskoppens medhjælper i tilsynet med præsterne i provstiet. Provsten har desuden administrative ledelsesopgaver i forhold til præsterne. Det omfatter bl.a. tilrettelæggelse af præsternes ferie, administration af sygefravær, administration af præsternes rådighedsforpligtelse samt deltagelse i arbejdsmiljøorganisationen. Provsten fører medarbejderudviklingssamtaler med præsterne i provstiet og har generelt en opgave med at være til støtte og inspiration for præsterne.

Provstiets opgaver

Provstiet er ramme om økonomisk koordinering mellem sognene i provstiet. Provstiet er også ramme om tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administrative opgaver. 

 

Provstiudvalg

I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af 4-8 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene, 1 repræsentant for provstiets præster samt af provsten, der er født medlem af og forretningsfører for provstiudvalget. 

Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et besluttende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget. 

 

Budgetudvalget

Der skal nedsættes budgetudvalg hvis:

1) kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 % eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller

2) kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen.

I de kommuner, hvor der er to eller flere provstier, skal der dannes et budgetudvalg til at koordinere den kirkelige økonomi inden for kommunen. Budgetudvalget består af provsterne samt et eller flere valgte medlemmer fra hvert provstiudvalg. Antallet af valgte medlemmer fra de enkelte provstier fastsættes i budgetudvalgets forretningsorden. En af provsterne udpeges som forretningsfører for udvalget.

I en kommune med to provstier kan ministeriet godkende at der i stedet for to provstiudvalg og et budgetudvalg væges et fælles provstiudvalg.

 

Budgetsamråd

Provstiudvalget skal mindst én gang hvert år indkalde en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd. Budgetsamrådet er som udgangspunkt et forum for gensidig orientering om de økonomiske forhold i provstiet som helhed og de enkelte sogne. Men budgetsamrådet kan tillægges besluttende myndighed.

Budgetsamråd med besluttende myndighed indebærer, at budgetsamrådet overtager provstiudvalgets kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv og til at fastsætte rammebevillingerne for drift samt anlægsbevillingerne til kirkekasserne i provstiet. Det besluttende budgetsamråd overtager også kompetencen til at fastsætte det samlede beløb, der skal udskrives i kirkelig ligning til de lokale kasser. Muligheden for at tillægge budgetsamrådet besluttende myndighed er kun brugt i begrænset omfang.