• Kirkestatistik
• Økonomi
• Samlet overblik
• Den lokale økonomi
• Fællesfonden
• Statens tilskud
• Kirkeskat
• Tilskud til samarbejdsprojekter

Den lokale folkekirkelige økonomi omfattede i 2008 udgifter på i alt 5.406 mio. kr. og indtægter på i alt 5.508 mio. kr.

Heraf udgjorde sognenes udgifter, som menighedsrådene har ansvaret for, i alt 5.326 mio. kr. 
 

Provstiudvalgskasserne, som de 107 provstiudvalg har ansvaret for, havde i 2008 tilsammen udgifter på ca. 70 mio. kr.

I tabeller nedenfor er der oversigt over de samlede lokale kirkelige udgifter og indtægter i årene 1998-2008.

Den lokale økonomi er i øvrigt meget udførligt beskrevet i betænkning 1491 "Folkekirkens lokale økonomi", der blev offentliggjort i august 2007 som resultat af arbejdet i Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken.

Udgifter og indtægter i sognene er fordelt på knap 2.500 kasser. Hvert menighedsråd har ansvaret for en kirkekasse. En del steder, hvor flere sogne er fælles om en præstegård eller om at drive kirkegårde, er der oprettet særlige præstegårds- eller kirkegårdskasser. 

Det er fastlagt i lov om folkekirkens økonomi § 2, stk.1, hvilke  udgifter der skal eller kan afholdes af de kasser, som menighedsrådene har ansvaret for. Det er udgifter vedrørende

1) sognets kirkelige virksomhed,

2) sognets begravelsesvæsen,

3) indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2,

4) fremme af det kirkelige liv i provstiet,

5) kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed,

6) den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og

7) personregistrering.

Af menighedsrådenes kasser betales således udgifter til bl.a. drift, vedligeholdelse og anlæg af  kirker, kirkegårde  og præstegårde samt andre bygninger og arealer, som tilhører sognene. Dernæst løn m.v. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer. Endvidere udgifter i forbindelse med menighedsrådene samt udgifter til kirkelige aktiviteter. Kirkekasserne kan desuden yde støtte til aktiviteter uden for sognet, der skal fremme det kirkelige liv i pastoratet eller kommunen samt til kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed. Der kan ydes støtte til den kirkelige betjening af foilkekirkens medlemmer i udlandet, som varetages af organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker. Endelig dækker kirkekasserne udgifter ved personregistreringen, som varetages af kordegne og præster.

Provstiudvalget fastsætter den økonomiske ramme for hver enkelt kirkekasse, præstegårdskasse eller kirkegårdskasse. Provstiudvalget fastsætter desuden det beløb, som skal udskrives til menighedsrådenes kasser samt provstiudvalgets egen kasse inden for et ligningsområde (en kommune). Det sker efter et budgetsamråd mellem provstiudvalget og repræsentanter for menighedsrådene. Menighedsrådene kan beslutte, at budgetsamrådet skal have besluttende myndighed. I så fald overtager budgetsamrådet kompetencen til at fastsætte rammerne for de enkelte kasser og det samlede ligningsbeløb.

Det beløb, som skal udskrives til de lokale kasser inden for et ligningsområde, udgør sammen med det beløb, som skal betales som landskirkeskat fra ligningsområdet, grundlaget for fastsættelse af kirkeskatteprocenten. Kirkeministeriet fastsætter, hvad et ligningsområde skal betale i landskirkeskat. 

Kirkeskat er langt den væsentligste indtægtskilde for de lokale kirkelige kasser. De lokale kassers indtægter i form af kirkeskat udgjorde i 2008 i alt 4.703 mio. kr. Det var c. 85 % af de lokale kassers samlede indtægter.  

Stifterne forvalter de såkaldte stiftsmidler, som er kapitaler, der tilhører de enkelte kirker i stiftet. Det drejer sig først og fremmest om gravstedskapitaler, det vil sige de beløb, som er indbetalt i forbindelse med flerårige aftaler om vedligeholdelse af gravsteder.

Stiftsmidlerne udgjorde i 2008 i alt godt 4,2 mia. kr. En redegørelse om afkast af stiftsmidlerne kan ses ved vedhjælp af nedenstående link. 

Afkast af stiftsmidler 2008 (pdf)