Folkekirkenvalgt portal   Borgerportalen ikke-valgt portal Ministeren og ministeriet ikke-valgt portal

Relevante hjemmesider

pictogram Sogneportalen
Adresser på kirker og kirkekontorer. Navne på menighedsrådsmedlemmer og kirkefunktionærer, søgefunktion.
pictogram Provstiportalen
Adresser på provstikontorer, navne på provstiudvalgsmedlemmer og funktionærer.
pictogram Folkekirken.dk
Oversigt over en lang række af folkekirkens menigheder.
pictogram Altomkirkegårde.dk
Kirkeministeriets side om driftsstyring på folkekirkens kirkegårde.
pictogram Tilgængelighed i folkekirken
Kirkeministeriets side om tilgængelighed (handicapvenlighed) for alle til folkekirkens bygninger.
pictogram Landsforeningen af Menighedsråd
Forening af danske menighedsrådsmedlemmer og provstiudvalgsmedlemmer.
pictogram Danske Sømands- og Udlandskirker
Den folkekirkelige indsats for danske i udlandet.

Særligt om e-valget 2008

Menighedsrådsvalget blev for en dels vedkommende afviklet som et elektronisk valg.

 

I perioden fra tirsdag 21. okt. til fredag 31. oktober kunne vælgere, der havde en elektronisk signatur, for første gang i Danmark stemme til et bindende valg.

 

1093 vælgere benyttede sig – som det fremgår af oversigten af den mulighed.

 

Afviklingen af eValget var imødeset med nogen spænding. Hvor mange ville benytte sig af muligheden, og ville teknikken holde?

 

Forud for valgets igangsættelse var eValgportalen, som lå på den fællesoffentlige hjemmeside Borger.dk, og som er udviklet i et samarbejde med IT- og Telestyrelsen, blevet underkastet en revision af statsautorisrede revisorer Pricewaterhouse Coopers. På baggrund af it-revisionen modtog Kirkeministeriets og IT- og Telestyrelsen en redegørelse, som blev offentliggjort her på siden i forbindelse med eValgets åbning. (Se: Erklæring afgivet af uafhængig revisor vedrørende e-valgsløsning)

 

Forud for valget blev de af Landsforeningen udpegede valgtilforordnede samt en repræsentant fra Pricewaterhouse Coopers instrueret i hvordan valget fra den 21. okt. til den 31. okt. ville blive afviklet.

 

Under valget viste det sig, at ved en fejl manglede der en kandidatliste i hver af 5 valgdistrikter. Kirkeministeriet valgte – for at sikre hemmeligholdelsen og integriteten i forhold til de øvrige 144 valg, at aflyse eValget i de 5 valgdistrikter.

 

Efter eValget blev stemmerne opgjort, og resultatet udsendt til valgbestyrelserne og indgår, som det er nævnt i oversigten Resulatter ved menighedsrådsvalget 2008.

 

Processen og de kontrolforanstaltninger der har været udøvet fremgår af ”eValg-Dagbog”. (Se: eValg-Dagbog)

 

I forbindelse med KMD’s udsendelse af valgkort opdagede Kirkeministeriet, at KMD ved en fejl havde udsendt valgkort til vælgere i 3 kommuner, der havde eStemt.

En nærmere undersøgelse viste, at de pågældende vælgere var korrekt markeret med ”ESTEMT”  på de udsendte valglister .

 

Risikoen for dobbeltstemmer var derfor minimal. Efter aftale med Kirkeministeriet udsendte KMD  breve til de berørte vælgere og valgbestyrelser. (Se: KMD-brev til vælgere - Se: KMD-brev til valgbestyrelser)

 

Det første danske eValg er derfor afviklet sikkert og efter forskrifterne – dog med den beklagelige undtagelse at eValget, som nævnt blev annulleret i 5 valgdistrikter.

 

For eValget som helhed er der udarbejdet en samlet redegørelse med de erfaringer, der er indvundet ved det første bindende eValg i Danmark. Læs rapporten.

 

Kirkeministeriet · Frederiksholms Kanal 21 ·  Postbox 2123 · 1015 København K ·  Tlf. 33 92 33 90 ·  km(at)km.dk