print-ikon  Udskriv kontakt-ikon Kontakt os english flag About the Ministry tekst-ikon Tekst oplæsnings-ikon Læs op sideindeks-ikon Sideindeks sitemap-ikonSitemap  
Folkekirkenvalgt portal   Borgerportalen ikke-valgt portal Ministeren og ministeriet ikke-valgt portal

Relevante hjemmesider

pictogram Sogneportalen
Adresser på kirker og kirkekontorer. Navne på menighedsrådsmedlemmer og kirkefunktionærer, søgefunktion.
pictogram Provstiportalen
Adresser på provstikontorer. Navne på provstiudvalgsmedlemmer og provstifunktionærer.
pictogram Folkekirken.dk
Oversigt over en lang række af folkekirkens menigheder.
pictogram Tilgængelighed i folkekirken
Kirkeministeriets side om tilgængelighed (handicapvenlighed) for alle til folkekirkens bygninger.
pictogram Landsforeningen af Menighedsråd
Forening af danske menighedsrådsmedlemmer og provstiudvalgsmedlemmer.
pictogram Danske Sømands- og Udlandskirker
Den folkekirkelige indsats for danske i udlandet.

Valg til provstiudvalg

Provstiudvalg vælges hvert 4. år. Valget gennemføres i løbet af de første måneder, efter at der har været menighedsrådsvalg. Det betyder, at der inden den 1. april 2009 skal være valgt nye provstiudvalg. Nedenfor er der oplysninger om frister m.v. i forbindelse med valget.

 

De blanketter, som skal anvendes ved valget, kan findes ved hjælp af punktet Blanketter i menuen til venstre på siden.

 

Frister ved valg til provstiudvalg 2009

12. januar til 30. januar 2009: Afholdelse af offentligt orienterende møde. På mødet skal antallet af valgte medlemmer af provstiudvalget fastsættes, ligesom der skal vælges en valgbestyrelse.

 

9. februar 2009 kl. 19.00: Sidste frist for indlevering af kandidatlister til formanden for valgbestyrelsen. - Der skal anvendes blanket til kandidatliste.

 

11. februar 2009: Sidste frist for valgbestyrelsen at underrette listens kontaktperson om eventuelle mangler.

 

16. februar 2009 kl. 19.00: Sidste frist for afhjælpning af mangler. Sidste frist for anmeldelse af listeforbund ved valget til provstiudvalg. - Der skal anvendes blanket om listeforbund.

 

Hvis der kun er kommet en kandidatliste (Afstemningen aflyses):

 

Valgbestyrelsen aflyser afstemningen.

 

Valgbestyrelsen underretter stillerne om, at de senest den 1. april 2009 kan indlevere en særlig stedfortræderliste for de læge medlemmer af provstiudvalget. - Der skal anvendes blanket til stedfortræderliste.

 

Aflysningen noteres i valgbestyrelsens beslutningsprotokol.

 

Valgbestyrelsen orienterer de valgte medlemmer af provstiudvalget, stedfortræderne, provstiets menighedsråd og biskoppen om resultatet af valget. - Der skal anvendes blanket til meddelelse om valgresultatet,

 

Hvis der er indleveret mere end en gyldig kandidatliste (Afstemningsvalg):

 

Valgbestyrelsen sørger for udarbejdelse af stemmematerialet.

 

23. februar 2009: Sidste frist for, at stemmematerialet er formanden for de enkelte menighedsråd i hænde. - Der skal anvendes blanket til fremsendelse af stemmemateriale.

 

9. marts 2009 kl. 19.00: Sidste frist for, at det udfyldte stemmemateriale er valgbestyrelsen i hænde.

 

10. marts 2009: Optælling af stemmesedler og opgørelse af valget skal være afsluttet. Valgets resultat indføres i valgbestyrelsens beslutningsprotokol, og en udskrift af beslutningsprotokollen sendes til stiftsadministrationen. De valgte medlemmer underrettes om valgets resultat. - Der anvendes blanket til underretningen af de valgte.

 

17. marts 2009: Sidste frist for indgivelse af klage over valget. Klagen indgives til biskoppen. Hvis der ikke indgives klage, underretter valgbestyrelsen provstiets menighedsråd om valgets resultat. - Der anvendes blanket til underretning af menighedsrådene.

 

Spørgsmål om valget

Spørgsmål om valget kan rettes til:

 

Fuldmægtig Helene Munch - tlf.nr. 33 92 39 22

 

Fuldmægtig Jørgen Kroer - tlf.nr. 33 92 39 37

 

Fuldmægtig Rasmus Vilain - tlf.nr. 33 92 39 29

 

eller på mail til: km(at)km.dk

 

Bekendtgørelse og cirkulære

Reglerne om valg af medlemmer til provstiudvalg findes i

 

Bekendtgørelse nr. 1316 af 17. december 2008 om valg af medlemmer til provstiudvalg

 

I bekendtgørelsen er der henvisning til

 

Cirkulære nr. 25 af 21. maj 2008 om valg til menighedsråd den 11. november 2008

 

Om provstiudvalg

Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et besluttende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget.

 

Til hvert provstiudvalg skal vælges mellem 4 og 6 medlemmer. Antallet af valgte medlemmer besluttes ved et møde for provstiets menighedsrådsmedlemmer, som indkaldes af provstiudvalget som optakt til valget. Ud over de valgte medlemmer består provstiudvalget af provsten, der er født medlem af samt forretningsfører for provstiudvalget.

 

Stemmeret ved valg til provstiudvalg har medlemmerne af menighedsråd i provstiet. De stemmeberettigede har også retten til at opstille kandidater til valget.

 

Det er ikke nødvendigt at være medlem af et menighedsråd for at kunne være medlem af et provstiudvalg. Valgbar til provstiudvalg er enhver, som opfylder betingelserne for at kunne vælges til et menighedsråd i provstiet.

 

Præster, der er fødte medlemmer af menighedsråd i provstiet, har stemmeret ved valget, men kan ikke selv vælges.

 

 

 


Kirkeministeriet · Frederiksholms Kanal 21 ·  Postbox 2123 · 1015 København K ·  Tlf. 33 92 33 90 ·  km(at)km.dk