print-ikon  Udskriv kontakt-ikon Kontakt os english flag About the Ministry tekst-ikon Tekst oplæsnings-ikon Læs op sideindeks-ikon Sideindeks sitemap-ikonSitemap  
Folkekirkenikke-valgt portal   Borgerportalen ikke-valgt portal Ministeriet ikke-valgt portal

Nyhed

19. juni 2009 08:47

Ikke grundlag for at annullere første runde af bispevalg

 


Der er ikke grundlag for at annullere resultatet af første afstemningsrunde ved bispevalget i København.

 

Det afgjorde Kirkeministeriet torsdag 18. juni 2009. Ministeriet har modtaget et antal klager, efter at det blev klart, at valgbestyrelsen modtog 58 kuverter med stemmer dagen efter, at afstemningsfristen var udløbet, og stemmerne fra første runde var talt op.

 

Klagerne mener, at de for sent indkomne stemmer hænger sammen med, at valgbestyrelsen i vejledning til de stemmeberettigede havde oplyst, at der måtte påregne to dages postekspeditionstid, men at dette ikke var tilstrækkeligt.

 

"Det er den enkelte stemmeberettigedes ansvar, at stemmesedlen når rettidigt frem, når valgbestyrelsen har opfyldt bekendtgørelsens krav om klart at redegøre for afstemningsfristen. Det er således et almindeligt princip i dansk ret, at det er afsenderen, som har ansvaret for, at et brev afleveres rettidigt," skriver Kirkeministeriet i afgørelsen på klagerne.


Kirkeministeriet · Frederiksholms Kanal 21 ·  Postbox 2123 · 1015 København K ·  Tlf. 33 92 33 90 ·  km(at)km.dk