Kirkelig eller borgerlig begravelse
Forskellen mellem en borgerlig eller kirkelig begravelse er, om der medvirker en præst.
Ved en kirkelig begravelse skal du som pårørende henvende dig til den præst, som du gerne vil have skal forestå højtideligheden. Du kan også henvende dig til kirkekontoret i det sogn, hvor højtideligheden skal foregå.
Præsten, som er ansvarlig for handlingens forløb, vil normalt tilbyde en samtale, hvor I taler om ønsker til begravelseshandlingens forløb. Når en præst i folkekirken medvirker, kan begravelseshandlingen enten foregå i kirken eller i et kapel på kirkegården.
Tilhørte afdøde et andet trossamfund end folkekirken, kan rammerne for højtideligheden være det enkelte trossamfunds egne lokaliteter med en præst fra det pågældende trossamfund eller et kapel på kirkegården.
Ved borgerlig begravelse kan rammene for højtideligheden være et kapel, hvor de pårørende selv står for højtideligheden.