Der er religionsfrihed i Danmark. Derfor kan borgere i Danmark frit danne trossamfund eller menigheder.
Et trossamfund eller en menighed, der ønsker det, kan søge om godkendelse fra staten. Godkendelse er bl.a. en forudsætning for, at en præst i trossamfundet eller menigheden kan få tilladelse til at foretage vielser.
Ved regeringsomdannelsen den 23. november 2007 blev ansvaret for godkendelse af trossamfund og menigheder flyttet fra Kirkeministeriet til Justitsministeriet.
Ansøgninger om godkendelse af trossamfund og menigheder samt om vielsesbemyndigelse til præster i godkendte og anerkendte trossamfund behandles af Familiestyrelsen under Justitsministeriet.
Yderligere oplysninger om det samt oversigt over godkendte og anerkendte trossamfund og menigheder findes på Familiestyrelsens hjemmeside.
Ved hjælp af menuen til venstre eller link nedenfor kan man finde yderligere oplysninger om religionsfrihed og trossamfund i Danmark, økonomisk støtte til trossamfund og begravelsespladser for andre trossamfund.
Religionsfrihed og trossamfund
Økonomisk støtte til trossamfund