Kirkeministeren kan tillade trossamfund uden for folkekirken at anlægge egne begravelsespladser. Sådanne tilladelser kan bl.a. betinges af, at der stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse. Endvidere skal der fastsættes regler om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v.

For anlæg af begravelsespladser gælder, at der skal udarbejdes en lokalplan, og at arealet skal være egnet til begravelse, det vil sige, at sundhedsmyndighederne skal inddrages.

Det er det enkelte trossamfund, som selv skal sørge for erhvervelsen af arealet samt stå for anlæg og drift af begravelsespladsen. 

Staten yder ikke direkte økonomisk tilskud til anlæg af begravelsespladser – heller ikke til folkekirkens kirkegårde.

Arealer, der af myndighederne er godkendt til indretning af begravelsesplads, er fritaget for ejendomsskat.

I september 2006 åbnede en muslimsk begravelsesplads i Brøndby kommune. Denne begravelsesplads ejes og drives af Dansk Islamisk Begravelsesfond. Medlemmer af begravelsesfonden er omkring 25 muslimske menigheder og organisationer. Alle muslimer i Danmark har ret til at blive begravet på denne begravelsesplads.

Der er også mulighed for, at bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård med kirkeministerens tilladelse kan overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken.

På folkekirkens kirkegårde, der som udgangspunkt bestyres af menighedsrådene, men også kan være kommunalt bestyrede, er der en del steder indrettet særlige afsnit til brug for andre trossamfund.

I tabellen nedenfor kan man se, hvor mange sådanne særlige afsnit, der findes på kirkegårde i Danmark. På kortet kan man se, hvordan de særlige afsnit er fordelt ud over Danmark.