Besvaret skriftligt den 1. marts 2010
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs svar på MF Bente Dahls spørgsmål af 25. februar 2010 (Spørgsmål S 1346).
Spørgsmål S 1346:
”Hvad er begrundelsen for, at der ikke var repræsentanter fra de folkekirkens uddannelsesinstitutioner med i udvalget, som arbejde med præsters efteruddannelse, der førte til betænkning 1503?
Begrundelse
Høringssvarene viser, at en række forhold er blevet utilfredsstillende belyst. De forhold og uklarheder kunne have været opklaret undervejs, hvis sagkundskaben havde været repræsenteret.”
Svar:
Arbejdsgruppen blev i begyndelsen af 2008 sammensat af medlemmer, der repræsenterer aftagerne af præsteuddannelse og efteruddannelse, for at afdække behovene for ændringer. Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse var repræsenteret i den underarbejdsgruppe, der udarbejdede forslag om ændret praktik.