Folkekirkenikke-valgt portal   Borgerportalen ikke-valgt portal Ministeren og ministeriet valgt portal

Relevante hjemmesider

pictogram Folkekirkens personale
En hjemmeside, som er særligt rettet mod alle ansatte med tilknytning til folkekirken.
pictogram Danmarks kirker
Nationalmuseets sider med optegnelse og gennemgang af udvalgte danske kirker.
pictogram Tilgængelighed
Kirkeministeriets side om tilgængelighed for alle til folkekirkens kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde. Indeholder checkliste, lovkrav, standarder og anbefalinger til handicapvenlighed. 
pictogram Folkekirken.dk
Oversigt over en lang række af folkekirkens menigheder.
pictogram Landsforeningen af Menighedsråd
Forening af danske menighedsrådsmedlemmer og provstiudvalgsmedlemmer.
pictogram Altomkirkegårde.dk
Kirkeministeriets side om driftsstyring på folkekirkens kirkegårde.
Kvalitetsbeskrivelser, praktisk håndbog m.m.

Lovforslag i folketingsåret 2008-2009

Lovforslag om permanente stiftsråd

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har den 13. november 2008 i Fremtinget fremsat:

 

L 58 Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd)

 

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til etablering af permanente stiftsråd i landets 10 stifter.

 

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af betænkning 1495/2008 "Evaluering af forsøg med stiftsråd". Evalueringen omfattede de forsøg med stiftsråd, som i nogle år har været gennemført i syv af de 10 stifter. De permanente stiftsråd skal ifølge lovforslaget træde i stedet for de stiftsudvalg vedrørende økonomi, som har eksisteret siden 1986. Stiftsrådene skal både have læge og gejstlige medlemmer, mens stiftsudvalgene kun har haft læge medlemmer. Stiftsrådene skal desuden på nogle områder have besluttende kompetence, hvilket stiftsudvalgene ikke har haft.

 

Lovforslaget blev med nogle ændringer vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009 og træder i kraft den 1. august 2009. Den væsentligste ændring, som er sket i forhold til lovforslag, der blev fremsat i november 2008, er, at antallet af præster i stiftsrådet øges fra 2 til 3.

 

Lovforslaget og andre dokumenter i forbindelse med Folketingets behandling af det kan ses på Folketingets hjemmeside ved hjælp af link nedenfor.

 

L 58 Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd)

Lovforslag om sognebåndsløsning

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har den 26. februar 2009 i Folketinget fremsat

 

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere).

 

Ifølge lovforslaget skal kredsen af præster, der kan modtage sognebåndsløsere, udvides, så det bliver muligt at løse sognebånd til alle sognepræster, der er medlem af menighedsråd, heriblandt overenskomstansatte sognepræster, der er ansat i sognet for mindst et år. Efter de nuværende regler kan der kun løses sognebånd til tjenestemandsansatte sognepræster.

 

Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009 og træder i kraft den 1. juli 2009.

 

Lovforslaget og andre dokumenter i forbindelse med Folketingets behandling af det kan ses på Folketingets hjemmeside ved hjælp af link nedenfor.

 

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere).

Lovforslag om kirkelig betjening og effektivisering af folkekirkens økonomi

 

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech fremsatte den 9. oktober 2008 i Folketinget:

 

L 27 Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.)

 

Formålet med lovforslaget er bl.a. at modernisere og præcisere reglerne om folkekirkemedlemmernes ret til kirkelig betjening, således at medlemmer, der har en særlig tilknytning til en sognemenighed, der ikke er vedkommendes hjemsogn, får ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. I henhold til lovforslaget vil særlig tilknytning altid foreligge, såfremt den pågældende har tidligere bopæl i sognet, nære pårørende i sognet, eller - for så vidt angår begravelse og bisættelse - forældre, ægtefælle eller børn begravet på en kirkegård i sognet.  

Det er endvidere hensigten med lovforslaget, at der skal ske en forenkling af den lokale struktur, og som led heri skal kirkedistrikterne omdannes til sogne.

Desuden indeholder lovforslaget en række ændringer vedrørende bl.a. fastsættelse af kirkegårdstakster, styrkelse af menighedsrådenes muligheder for økonomisk styring samt økonomilovens bestemmelse om, hvilke udgifter der kan afholdes af de lokale kirkelige kasser.

 

Lovforslaget blev med nogle ændringsforslag vedtaget af Folketinget den 22. januar 2009. Den vedtagne lov kan ses ved hjælp af link nedenfor.

 

Lovforslaget som vedtaget - Lov nr. 47 af 28. januar 2009

 

Det fremsatte lovforslag og andre dokumenter i forbindelse med Folketingets behandling af det kan ses på Folketingets hjemmeside ved hjælp af link nedenfor.

 

L 27 Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.)

Kirkeministeriet · Frederiksholms Kanal 21 ·  Postbox 2123 · 1015 København K ·  Tlf. 33 92 33 90 ·  km(at)km.dk