På denne side offentliggør Kirkeministeriet udkast til lovforslag m.v., når udkastene bliver udsendt til høring.
Kirkeministeriet har sendt udkast til ændret bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden til høring. Høringsfristen er onsdag 6. januar 2010.
Ændringerne i bekendtgørelsen er afledt af ændringer i processen for udarbejdelse af fællesfondens budget samt årsrapport. Ændringerne omfatter bl.a. nye tidsfrister for indsendelse af "budgetønsker" fra institutioner og stiftsøvrigheder m.v.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Udkast til ny bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden (pdf)
Kirkeministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og andre love til høring. Høringsfristen er fredag den 18. december 2009.
Udkastet til lovforslaget lægger op til indførelse af ansættelse af biskopper på 12-årige åremål, ligesom der lægges op til en forhøjelse af den pligtige afgangsalder for tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper fra de nuværende 70 år til 75 år.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Arbejdsgruppens rapport (pdf)
Kirkeministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen til høring. Høringsfristen er mandag 21. december 2009.
Udkastet til ny bekendtgørelse er en konsekvens af ændring af lov om folkekirkens økonomi. Loændringen betyder, at præsteembedernes kapitaler overføres til kirkernes kapitaler, som herefter benævnes kirke- og præsteembedekapitalen. Desuden overtager stiftsrådene den kompetence, som stiftsudvalgene vedrørende økonomi hidtil har haft i forhold til kapitalerne.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Udkast til bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen (pdf)
Kirkeministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi til høring. Høringsfristen er torsdag 3. december 2009.
Udkastet til lovforslag handler om reglerne for samarbejde mellem menighedsråd. Der lægges op til større frihed til de enkelte menighedsråd. Det drejer sig bl.a. om mulighed for i højere grad selv at bestemme antallet af valgte medlemmer i menighedsråd, som er fælles for flere sogne. Endvidere drejer det sig om, at fælles menighedsråd selv kan bestemme, om der skal vælges en kirkeværge for hver af de kirker, som er omfattet af det fælles menighedsråd.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Kirkeministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding og lov om folkekirkens økonomi (samarbejde om krematoriedrift mv.) til høring. Høringsfristen er fredag 27. november 2009.
Høringen omfatter også udkast til cirkulære om beregning af kremeringstakster og udkast til vejledning om beregning af kremeringstakster.
Udkast til lovforslag giver mulighed for drift af krematorier i et interessentskab. Det giver desuden mulighed for, at der af provstiudvalgskassen kan ydes tilskud til krematoriedrift.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Udkast til cirkulære om beregning af kremeringstakster (pdf)
Udkast til vejledning om beregning af kremeringstakster (pdf)
Kirkeministeriet har sendt udkast til cirkulære og vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. til høring. Høringsfristen er onsdag 7. oktober 2009.
Høringen omfatter også udkast til regnskabsinstruks for de lokale kirkelige myndigheder, udkast til budget- og regnskabsskemaer og udkast til konteringsvejledning.
Det nye cirkulære m.v. er opfølgning på ændringer i lov om folkekirkens økonomi, som blev vedtaget i januar 2009.
Høringsbrev og høringsliste (pdf)
Udkast til cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. (pdf)
Udkast til vejledning om budget, regnskab og revision m.v. (pdf)
Udkast til budgetskema 2011 (pdf)
Udkast til regnskabsskema 2011 (pdf)
Udkast til regnskabsinstruks for de lokale kasser (pdf)
Udkast til indledning konteringsvejledning (pdf)
Udkast til artskontoplan (pdf)
Udkast til formålskontoplan (pdf)
Kirkeministeriet har den 8. juni 2009 sendt et udkast til ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald til høring. Høringsfristen er fredag 7. august 2009.
Formålet med udkastet til lovforslag er at forenkle borgernes og myndighedernes opgaver i forbindelse med anmeldelse af fødsler og dødsfald. Det foreslås således at afskaffe forældrenes pligt til at foretage fødselsanmeldelse, hvis barnet er født på et sygehus. Samtidig vil reglerne for, hvem der skal foretage anmeldelse af fødsler, blive ens for hele landet.
Det foreslås samtidig, at dødsattesten, som lægerne i dag udfærdiger via et edb-system, bruges til direkte registrering af dødsfaldet.
Udover at lette forældre og pårørende for en anmeldelsespligt skal udkastet til lovforslag samtidig bane vejen for en øget digital indberetning af såvel fødselsanmeldelse som dødsanmeldelse.
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald (pdf)
Kirekministeriet har den 27. april 2009 sendt et udkast til bekendtgørelse om folkekirkens konsulenter til høring. Høringen omfatter desuden udkast til fællesinstruks for folkekirkens konsulenter samt udkast til vejledning om folkekirkens konsulenter. Høringsfristen er mandag 15. juni 2009.
Bekendtgørelse og fællesinstruks skal træde i stedet for syv regelsæt af ældre dato.
Høringsbrev og høringsliste (pdf)
Udkast til bekendtgørelse om folkekirkens konsulenter (pdf)
Udkast til fællesinstruks for folkekirkens konsulenter (pdf)
Udkast til vejledning om folkekirkens konsulenter (pdf)
Kirkeministeriet har den 20. februar 2009 sendt et udkast til bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding til høring. Høringsfristen er fredag 20. marts 2009.
Den nye bekendtgørelse skal erstatte den gældende bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding samt cirkulære om begravelse og ligbrænding, som begge er fra 1975.
Udkast til bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding (pdf)
Høringsbrev (pdf)
Høringsliste (pdf)