Fællesfondens årsrapport 2004 i rtf-format (1000KB)

Fællesfondens årsrapport 2004 i pdf-format (300KB)

• 20. Eventualforpligtelser
• 19. Egenkapital
• 18. Restgæld på leasingaftaler
• 17. Fællesfondens lån i stiftsmidlerne
• 16. Forsikringshensættelser
• 15. Udlån
• 14. Andre IT-aktiver
• 13. Ejendomme
• 12. Varelager
• 11. Finansielle poster
• 10. Afskrivninger
• 9. Tilskud
• 8. Folkekirkens forsikring
• 7. Folkekirkens fællesudgifter
• 6 Folkekirkens institutioner
• 5. IT-regnskab
• 4. Øvrige udgifter
• 3. Stiftsadministration
• 2. Præster og provster
• 1. Indtægter
• Noter
• Balance
• Resultatopgørelse
• Årsregnskabet 2004
• Balancen
• Resultatopgørelsen
• Konsolidering
• Anvendt regnskabspraksis
• Færøerne
• Specielle menigheder
• Konsulentbistand
• Revision af lokale kasser
• Diverse udgiftsposter og tilskud
• Udligningstilskud
• Folkekirkens Selvforsikringsordning
• Kordegne-, kirketjener- og graveruddannelse
• Kirkemusikskolerne
• Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster
• Århus
• København
• Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse
• Uddannelse og efteruddannelse af præster
• Uddannelsesinstitutionerne
• Folkekirkens IT
• Stiftsadministrationerne
• Pensioner til kirkefunktionærer
• Godtgørelser til præster
• Præstestillingerne i de enkelte stifter
• Præster for særlige menigheder eller grupper
• Præster ved institutioner
• Specialpræster
• Almindelige præstestillinger
• Udgifter til præster og provster
• Forventninger til 2005
• Beretning
• Balancen
• Resultatopgørelsen
• Fællesfonden 2004 i hovedpunkter
• Fællesfonden - Årsrapport 2004

Fællesfonden dækker folkekirkelige udgifter, som ikke i henhold til lov om folkekirkens økonomi skal afholdes af kirke- og præstegårdskasserne i sognene eller af provstiudvalgenes kasser, og som heller ikke dækkes af statens tilskud til folkekirken.

Fællesfonden bestyres hovedsageligt af stiftsøvrighederne. Det er dog kirkeministeren, som fastsætter fællesfondens samlede budget. Det sker efter høring af Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift. Budgetfølgegruppen består af en stiftamtmand, en biskop, en stiftskontorchef, et medlem udpeget af Landsforeningen af Menighedsråd, et medlem udpeget af Danmarks Provsteforening og en repræsentant for Kirkeministeriet.

Kirkeministeren fastsætter desuden landskirkeskatten, som er fællesfondens langt største indtægtskilde, og som opkræves sammen med kirkeskat til de lokale kirkelige kasser.

Nogle hovedpunkter for fællesfonden i 2004 var:

• Fællesfondens samlede udgifter var 940,7 mio. kr. Det var 39,5 mio. kr. mindre end budgetteret, og det var 19,5 mio. kr. mindre end i 2003.
• Landskirkeskatten var 953,7 mio. kr. Landskirkeskatten var fastsat ved pris- og løntals-regulering af landskirkeskatten i 2003.
• Fællesfondens udgifter til folkekirkens IT var 83,5 mio. kr. Det var 2,1 mio. kr. mindre end budgetteret, og 10,9 mio. kr. mindre end i 2003. Nedgangen i udgifterne fra 2003 til 2004 har især været mulig på grund af stram udgiftsstyring samt insourcing af opgaver.
• Fællesfondens udgifter til Folkekirkens Selvforsikringsordning var 48,5 mio. kr. Det var 23,4 mio. kr. mindre end budgetteret, og det var 12,9 mio. kr. mindre end i 2003. Nedgangen i udgifterne skyldes dels opsigelse af en forsikring, der var tegnet for tingskade ud over et vist beløb i løbet af et år, så folkekirken nu er fuldt ud selvforsikrende for tingsskade, dels lavere udgifter til dækning af skader.
• Fællesfondens finansielle indtægter var 19,2 mio. kr. Det var 31,4 mio. kr. mindre end budgetteret, og det var 30,9 mio. kr. mindre end i 2003. Fællesfondens finansielle indtægter kommer primært fra de såkaldte stiftsmidler, det vil sige kapitaler, som tilhører kirker og præsteembeder, men som forvaltes af stifterne. Kirkekapitalerne, som hovedsageligt hidrører fra forudbetalinger for gravstedsvedligeholdelse, forrentes med 4 % p.a. til fordel for kirkekasserne. Overskydende provenu af kirkekapitalerne samt det fulde provenu af præsteembedernes kapitaler tilfalder fællesfonden.
• Reservefonden er opløst som konsekvens af, at fællesfondens egenkapital er negativ.

I denne årsberetning præsenteres fællesfonden i hovedtal, efterfulgt af beretning for året. Dernæst beskrives fællesfondens væsentligste udgiftsområder. Årsrapporten afsluttes med en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis samt årsregnskabet med tilhørende noter.

Fællesfondens resultat blev 33,8 mio. kr. mod et resultat i 2003 på 14,2 mio. kr.

Fællesfondens indtægter var på 955,3 mio. kr., mod 924,3 mio. kr. i 2003. En stigning på 31,0 mio. kr. svarende til en pris- og løntals-regulering af landskirkeskatten i 2003.

Resultatet er positivt påvirket af udviklingen i fællesfondens driftsudgifter, som er faldet med 3,9  mio. kr. i forhold til 2003.

Faldet i driftsudgifterne skyldes især udviklingen i Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning.  Udgifterne er faldet fra 61,4 mio. kr. i 2003 til 48,5 mio. kr. i 2004. Det skyldes hovedsageligt, at skadeudgifterne blev mindre end forventet. Den 1. januar 2004 overgik folkekirken fra at være delvis selvforsikrende for så vidt angår tingskade til at være helt selvforsikrende for sådanne skader. Det indebar en præmiebesparelse på 22,5 mio. kr., som ikke blev modsvaret af øgede skadeudgifter i samme omfang. Ud over dette forhold har en effektuering af en aftale om udbetaling af skadebonus fra ordningen før 2004 samt en regulering af hensættelser til dækning af ikke udbedrede skader indtruffet i perioden 2000-2003 været med til at sikre den positive udvikling.

Fællesfondens udgifter til IT er faldet fra 94,4 mio. kr. til 83,5 mio. kr. Et fald på 10,9 mio. kr., hvilket især skyldes en stram udgiftsstyring samt insourcing af opgaver.

Stiftsadministrationerne har haft en stigning i udgifterne på 1,8 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. kr. mindre end budgetteret.

Af kirkeministerens rådighedssum afholdes udgifter til tilskud til projekter med kirkelige formål. Der er i 2004 udgiftsført og hensat midler til tilskud, som er bevilgede i perioden 2000 – 2003, men som ikke er udbetalte. Hensættelsen har medført, at der i 2004 er udgiftsført mere end foreskrevet i økonomiloven. Dog vedrører kun knap en tredjedel af den samlede udgift tilsagn givet i 2004.

Fællesfondens tilskud til nedsættelse af den kirkelige ligning i kommuner, hvor ligningsbeløbet er særligt stort i forhold til den skattepligtige indkomst, er nedsat med 14,0 mio. kr. i forhold til 2003, hvilket har været med til at sikre den positive udvikling i årets resultat. Det sparede beløb svarer til, hvad der i 2003 blev udloddet som ekstraordinære udligningstilskud.

Udviklingen i fællesfondens finansielle poster har haft en negativ påvirkning på resultatet. De finansielle poster udviste et positivt resultat i 2003 på 50,1 mio. kr., mens resultatet i 2004 var positivt med 19,2 mio. kr. Faldet i resultatet skyldes især, at fællesfonden i 2003 havde kursgevinster på 18,2 mio. kr., mens der i 2004 kunne konstateres et kurstab på 2,6 mio. kr. Herudover steg fællesfondens renteudgifter med 7,2 mio. kr., samtidig med at de øvrige finansielle udgifter steg med 2,0 mio. kr. Endelig kunne man konstatere et fald i renteindtægterne på 0,9 mio. kr.

Kursregulering afholdes af fællesfonden. Beløbet er opgjort til 23,6 mio. kr. og opgøres som forskellen mellem købskursen og kurs pari. Fællesfonden afholder eventuelle kurstab og modtager eventuelle kursgevinster som konsekvens af, at provenu af kirkekapitalerne ud over de 4 % rente, som udbetales til kirkekasserne, tilfalder fællesfonden.

De samlede aktiver udgør pr. 31. december 2004 265,1 mio. kr. mod 256,2 mio. kr. ultimo 2003.

Omsætningsaktiver udgør 111,8 mio. kr. mod 84,9 mio. kr. i 2003. Heraf udgør periodeafgrænsninger, hovedsageligt omfattende diverse forudbetalinger, 34,5 mio. kr. IT-kontorets varelager udgør 2,4 mio. kr. og omfatter indkøbt IT-udstyr til videresalg samt til eget forbrug. Fællesfondens likvide midler udgjorde 55,5 mio. kr., mens diverse restancer og godtgørelser udgjorde 19,5 mio. kr.

Materielle anlægsaktiver udgør 153,3 mio. kr. mod 171,3 mio. kr. i 2003. Af anlægsaktiverne udgjorde fællesfondens ejendomme 92,7 mio. kr. mod 87,0 mio. kr. i 2003. Stigningen skyldes ud over en generel værdistigning ifølge den offentlige ejendomsvurdering, at fællesfondens ejendomme i Løgumkloster, der huser Teologisk Pædagogisk Center, er optaget på balancen til en værdi på 5,3 mio. kr. svarende til den seneste offentlige ejendomsværdi.

Leasede IT aktiver er nedskrevet med værdien af betalte leasingydelser i 2004, i alt 25,8 mio. kr. Af de samlede ydelser udgjorde 1,5 mio. kr. renter. Ud over nedskrivningen af værdien på grund af betalte ydelser er aktiverne på baggrund af oplysninger fra Nordea Finans om hovedstolen på leasingaftalerne pr. 31. december 2003, nedskrevet med 1,9 mio. kr. Posten modsvares af en passivpost under langfristet gæld, der også er tilsvarende nedskrevet. Rente- og momsbyrden på restværdien af passivposten udgør 12,9 mio. kr.

Fællesfondens kortfristede gæld udgør pr. 31. december 2004 117,0 mio. kr., mod 102,9 i 2003.
Heraf udgør periodeafgrænsninger 45,0 mio. kr. Periodeafgrænsningerne består hovedsageligt af forudbetalt landskirkeskat og forudbetaling af statens andel (40 %) af præstelønnen, der på grund af en omlægning af lønudbetalingen fra SLS til FLØS, overføres á conto til fællesfonden.

Forsikringshensættelser udgør 35,0 mio. kr. mod 32,2 mio. kr. ultimo 2003.

I forbindelse med opløsningen af reservefonden er der hensat 2,1 mio. kr. til imødegåelse af allerede bevilgede, men endnu ikke udbetalte tilsagn om støtte til projekter med et kirkeligt formål. Der er bevilget tilskud til 11 projekter. Samtidig er der hensat 0,1 mio. kr. til imødegåelse af bevilgede tilsagn fra kirkeministerens rådighedssum, jf. økonomilovens § 11, stk. 3.

Øvrige skyldige omkostninger udgør 34,8 mio. kr.

Den langfristede gæld udgør pr. 31. december 2004 152,2 mio. kr. mod 192,7 mio. kr. ultimo 2003. Den samlede leasingforpligtelse er indregnet med 58,0 mio. kr.

Af den langfristede gæld udgør fællesfondens lån i stiftsmidlerne 94,2 mio. kr. mod 108,9 mio. kr. ultimo 2003. Af fællesfondens gæld til stiftsmidlerne udgør fællesfondens lån i stiftsmidlerne i Viborg stift 42,8 mio. kr. Gældens hovedstol var oprindeligt 55 mio. kr. og blev optaget i 2001 med en løbetid på 9 år. Gælden forrentes med 4% p.a., jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 971 af 2. december 2003 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Gælden afdrages lineært med 6,1 mio. kr. årligt.

Ud over gælden til stiftsmidlerne i Viborg Stift består den langfristede gæld af 8 lån i 8 stifters stiftsmidler i størrelsesorden 1 – 7 mio. kr., eller i alt 39 mio. kr. Lånene blev optaget i 2004 som afløsning af 8 ”gamle” lån på i alt 43 mio. kr. Lånene forfaldt til betaling den 2. februar 2005.

Fællesfondens øvrige gæld til stiftsmidlerne består af stifternes lån fra stiftsmidlerne på 12,4 mio. kr. Ultimo 2003 var gælden 17,0 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2004 negativ med 4,1 mio. kr. Den 31. december 2003 var egenkapitalen negativ med 39,4 mio. kr. Ud over en positiv udvikling i årets resultat skyldes den positive udvikling i egenkapitalen, at fællesfondens ejendomme i Løgumkloster, der huser Teologisk Pædagogisk Center, er optaget på balancen i 2004 til en samlet værdi på 5,3 mio. kr.

Budgettet for 2005 er i hovedsagen fastsat som en pris- og løntals-regulering af budgettallene for 2004.

Der er budgetteret med et positivt driftsresultat på 69,9 mio. kr., mens resultat før finansielle poster er budgetteret til -20,5 mio. kr., da der er budgetteret med 90,4 mio. kr. til udligning. Det negative resultat før finansielle poster  opvejes af finansielle indtægter på budgetteret 20,6 mio. kr., og årets resultat er budgetteret til 0,1 mio. kr.

En af forudsætningerne for det budgetterede driftsresultat er, at udgifterne i forbindelse med erstatninger til forsikringsskader maksimalt vil udgøre 52,9 mio. kr. I forbindelse med stormen den 8. januar 2005 skete der mange skader på folkekirkens bygninger. Der er således registreret ca. 1.300 skadeanmeldelser, og de samlede erstatninger er beregnede til 47,3 mio. kr. Med samme skadesbillede i øvrigt i 2005 som i 2004 forventes Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning at overskride budgettet med 26,1 mio. kr. Fællesfondens resultat i 2005 forventes derfor at blive negativt med dette beløb.

Løn til folkekirkens præster og provster er den største post på fællesfondens budget. (Tabel 4-1)

Der var i 2004 i alt normeret 1.997,3 præstestillinger i folkekirken (omregnet til årsværk). Det faktiske antal stillinger, der blev brugt, var 1.988,9.

Almindelige stillinger som sognepræster, provster og overenskomstansatte sognepræster finansieres delvis af staten og delvis af fællesfonden. Staten betaler 40 %, og fællesfonden betaler 60 % af lønnen til disse stillinger.

Fællesfonden betaler hele lønnen  til stillinger som specialpræst.

Antallet af præstestillinger er i løbet af 1980’erne og 1990’erne blevet forøget med ca. 200. Det er delvis blevet finansieret ved øgede bevillinger fra staten på finansloven og delvis ved ændring af forholdet mellem de dele af præstelønninger, som betales af henholdsvis staten og folkekirken (byrdefordelingen).

Kirkeministeren besluttede i 2004 at forøge fællesfondens bevilling til finansiering af specialpræstestillinger med virkning fra 2005. Den samlede bevillingsramme til de nye stillinger er fastsat til 3,5 mio. kr. for 2005, med henblik på en fremtidig helårsudgift på 5 mio. kr.

Kirkeministeriet fordeler de samlede bevillinger til præstestillinger mellem de enkelte stifter. Fordeling og omfordeling af præstestillinger inden for det enkelte stift henhører under biskoppen efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet og forudsætter forhandling med de berørte menighedsråd.

Der var 2004 i alt normeret 1.910,9 almindelige præstestillinger i folkekirken (omregnet i årsværk).  Det faktiske antal, der blev brugt, var 1.905,3 stillinger.

Ca. 1.800 af stillingerne er som tjenestemandsansatte sognepræster og provster. Godt 100 stillinger er som overenskomstansatte sognepræster. Disse stillinger har en mere midlertidig karakter og er ofte deltidsstillinger.

111 af sognepræsterne er samtidig provster. En provst har, udover arbejdet som sognepræst, administrative myndighedsopgaver og fungerer som gejstligt mel­lem­tilsyn på vegne af biskoppe

n.

I de nævnte tal indgår 22 præstestillinger på Færøerne. Præste- og kateketstillinger på Grønland indgår derimod ikke, da Kirken i Grønland både lovgivningsmæssigt og økonomisk hører under Grønlands Hjemmestyre.

Der var i 2004 normeret 86,4 stillinger som specialpræst i folkekirken (omregnet i årsværk. Det faktiske antal stillinger, der blev brugt, var 83,6.

Som hovedregel bliver patienter på sygehuse, indsatte i fængsler og arresthuse samt beboere på plejehjem og andre institutioner betjent af præsten i det sogn, hvor institutionen er beliggende. Ved en del større institutioner bliver den præstelige betjening varetaget i fællesskab af flere sognepræster i området. Det sker inden for den rådighedsordning, som næsten alle præster er med i.

I løbet af de seneste årtier er der imidlertid, især på sygehusområdet, etableret væsentligt større institutioner end tidligere. Som konsekvens af det er der blevet oprettet specielle præstestillinger, hvor forpligtelsen til at betjene en enkelt institution er en større eller mindre del af stillingens indhold.

Disse stillinger benævnes specialpræstestillinger. Samme betegnelse bruges for nogle stillinger, som er oprettet med henblik på betjening af særlige menigheder eller særlige grupper af personer.

Nogle stillinger som specialpræst er desuden oprettet med henblik på løsning af særlige opgaver uden for sognemenighederne, bl.a. bistand for biskoppen i nyreligiøse spørgsmål og relationer til indvandrere samt til udvikling af og vejledning om kirkelig undervisning og til drift af stiftscentraler for materiale til kristendomsundervisning.

Stillinger som specialpræst aflønnes som hovedregel på linie med almindelige sognepræstestillinger.

En deltidsstilling som specialpræst kan være kombineret med en deltidsstilling som sognepræst.

De væsentligste af stillingerne som specialpræst er beskrevet i det følgende.

På landsplan er der ca. 50 sygehuspræster med varierende beskæftigelsesgrad.

En sygehuspræsts arbejde er at betjene sygehuset ved afholdelse af gudstjenester, kirkelige handlinger som nøddåb, nødvielse, vielse og begravelse. Derudover er sygehuspræsterne til rådighed for patienter og sygehusenes personale med samtaler og sjælesorg.

Ved de større fængsler er ansat særlige fængselspræster. Der er ved åbne anstalter ca. 10 fængselspræster, som er ansat af Kirkeministeriet og lønnet af fællesfonden. 7 præster ved lukkede fængsler er ansat og aflønnet under Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet, men med sædvanligt gejstligt tilsyn af biskoppen.

Fængselspræstens arbejde består i at betjene de indsatte i fængslerne såvel ved gudstjenester og kirkelige handlinger som ved sjælesorg og samtaler i øvrigt.

På landsplan er der 6 fuldtidsansatte døvepræster. De betjener døvemenighederne i København (som også omfatter Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), Nordjylland, Midtjylland samt Sønderjylland og Fyn.

Der er ansat 2 landsdelspræster for hørehæmmede (tunghørepræster), der betjener henholdsvis området øst og området vest for Storebælt. Tunghørepræsterne holder gudstjenester for hørehæmmede og bistår ved mødevirksomhed, studiekredse o.l. for denne gruppe.

Der er på landsplan 11 stillinger som studenterpræst. Stillingerne er for de flestes vedkommende delt mellem sognepræstetjeneste i et sogn i nærheden af uddannelsesinstitutionen og en kvotebeskæftigelse ved institutionen.

Stillingerne findes ved: Københavns Universitet (2), Århus Universitet (2), Syddansk Universitet (Odense), Aalborg Universitet (2), Danmarks Tekniske Universitet, Panum (København), Syrask (Sygepleje- og radiografskolen i Herlev) og Roskilde Universitets Center.

Kirkeministeriet fordeler det samlede antal præstestillinger, som er til rådighed, mellem stifterne. Hvert stift får årligt tildelt en andel af den samlede bevilling til præsteløn, som  svarer til stiftets andel af det samlede antal stillinger.

Fordelingen af præstestillingerne mellem de enkelte stifter fremgår af tabel 4-2.

Inden for hvert stift har biskoppen efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet ansvaret for fordeling og omfordeling af præstestillingerne. Ændringer i fordelingen forudsætter forhandling med berørte menighedsråd.

Stiftsadministrationerne fungerer som lønmyndighed for præsterne. Udbetalingen af løn blev den 1. december 2004 overflyttet fra Statens Løn System (SLS) til Folkekirkens Løn Service (FLØS).

Fællesfonden afholder udover en del af lønnen til provster og præster også en række godtgørelser, som præster får til at dække udgifter i forbindelse med den

gejstlige betjening, samt nogle andre bidrag.

De samlede udgifter til disse godtgørelser m.v. udgjorde 29,4 mio. kr. i 2004. (Tabel 4-3)

Fællesfonden betaler pension til tidligere tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og deres efterlevende. Fællesfonden betaler desuden pension til tidligere tjenestemænd i stiftsadministrationerne.

Pension til biskopper, provster og præster afholdes derimod af statskassen under Finanslovens § 36.

Fællesfonden betaler endvidere i medfør af § 24 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. understøttelse til en række tidligere ansatte i folkekirken, som ikke har været pensionssikret.

Tabel 5-1 viser udgifterne til pensioner og understøttelser i 2004 samt udviklingen i denne udgiftspost i årene 2002-2004.

Desuden vises i tabel 5-2 antallet af modtagere af pension eller understøttelse og i tabel 5-3 antallet af nuværende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og stiftsmedarbejdere.

Der er ikke hensat midler til dækning af den fremtidige pensionsforpligtelse. Den allerede optjente pensionsforpligtelse er i sommeren 2005 opgjort til 1,6 mia. kr. Pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer vil blive en væsentligt stigende belastning for fællesfondens samlede budget og dermed landskirkeskatten i de kommende år, medmindre der træffes foranstaltninger til en anden finansiering af pensionsudgifterne.

Danmark er inddelt i 10 stifter. Færøernes Stift og Kirken i Grønland er også dele af den danske folkekirke, men styres og finansieres efter særlige regler og indgår ikke den følgende beskrivelse. Biskoppen er den øverste myndighed i gejstlige anliggender i hvert stift.

Stiftamtmanden og biskoppen udgør i fællesskab stiftsøvrigheden, der har ansvaret for øvrige sager under stiftsadministrationerne. Den daglige ledelse af stiftsadministrationerne varetages af en stiftskontorchef. Stiftsadministrationerne er finansieret af fællesfonden.

¹ Stiftsadministrationerne kan disponere mellem de forskellige formål indenfor den udmeldte ramme. Derfor er budgettet ikke specificeret på de forskellige formål.

Stiftsadministrationernes samlede budget var i 2004 på 64,7 mio. kr., og der har været et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., hvoraf stifterne  har fået tilladelse til at videreføre 0,8 mio. kr. primært til større vedligeholdelsesopgaver, der ikke blev gennemført i 2004.

Biskoppen er ansvarlig for forbruget af bevillingen til præstelønninger inden for stiftet. Biskoppen træffer bl.a. afgørelse om vikarbetjening under sygdom og ved ledighed. Biskoppen afgiver indstilling til Kirkeministeriet om oprettelse og nedlæggelse af præste- og provstestillinger og andre ændringer i pastorats- eller sognestrukturen. I praksis sker dette altid efter forhandling med menighedsrådene.

Biskoppen leder ansættelsesproceduren ved præsteansættelser og ordinerer nye præster.
Biskoppen er tilsynsførende med præsters og provsters tjenstlige forhold.

Stiftsøvrigheden fører tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde, præsteboliger og præstegårde, og visse dispositioner forudsætter stiftsøvrighedens tilladelse.
Stiftsadministrationen fungerer også som konsulent eller servicebureau for menighedsrådene i en række sager. Stiftsøvrigheden varetager en række opgaver i sager om vurdering af og ansættelse i kirkefunktionærstillinger. Man er lønservicebureau for de fleste menighedsråd via administrationen af Folkekirkens Lønservice (FLØS).

Stiftsøvrigheden forvalter også kirkernes og præsteembedernes kapitaler på 3,6 mia. kr. og træffer afgørelse om anbringelse og udlån af kapitalerne. Kirkernes kapitaler, der udgør ca. 3,2 mia. kr., hidrører hovedsageligt fra forudbetalinger for vedligeholdelse af gravsteder. Kirkekapitalerne forrentes med 4 % til fordel for kirkerne. Fællesfonden modtager overskydende provenu fra kirkekapitalerne samt det fulde provenu af præsteembedernes kapitaler.

Stifterne har fordelt deres ressourceforbrug i årsværk på følgende sagstyper:

• Amanuensisfunktionen, dvs. juridisk rådgivning for biskoppen.
• Økonomiforvaltning, herunder kapitalforvaltning, lånesagsadministration, bogholderi og forvaltning af gravstedsslegater
• Byggesager vedrørende kirker, præstegårde og sognegårde
• Tilsyns- og godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, herunder i relation til planlovgivningen
• Sager om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer  samt FLØS
• Rådgivning af stiftets menighedsråd og provstiudvalg
• Sekretariatsopgaver for stiftsudvalg m.v.
• Personaleforvaltning (stiftsadministrationens)
• Stiftsøvrighedens drift
• Præsteansættelser og lønforvaltning
• Tjenestemandspensioner

Tabel 6-2 viser stifts samlede normering i årsværk, og personaleforbruget i de enkelte stifter fordelt på opga­ver i 2004.

Tallene er en skønsmæssig fordeling af personale­for­bruget, og dette kan være en af forklaring­erne på for­skelle i ressourceanvendelsen. En anden og væ­sent­ligere forklaring er de forskelle, der er i stifternes sammensætning og geografi, herunder antallet af provstier, sogne, kirker og præster.

Det fremgår, at tyngden af stifternes opgaver vedrører løn- og ansættelsesvilkår for præster og kirke- og kirkegårdsfunktionærer, økonomiforvaltning samt rådgivning af stifternes menighedsråd og provstiudvalg.

Fællesfonden finansierer udvikling og drift af folkekirkens IT.

Efter mere end 6 år med udvikling af Den Ny Kirkebog og, sideløbende hermed, etableringen af Kirkenettet, har 2004 været et konsolideringsår, hvor drift af Kirkenettets 2.750 pc-arbejdspladser på mere end 2.150 lokaliteter og servicering af dets 3.500 brugere er blevet dagligdag.

De sidste sogne tog Den Ny Kirkebog i brug den 5. december 2003. Dermed blev 2004 det første år, hvor samtlige sogne var gået over til den elektroniske registrering.

2004 har i henseende til nye projekter været præget af få, men væsentlige aktiviteter.

En tidligere principbeslutning om at overføre aflønningen af præsterne fra det statslige SLS-lønsystem til Folkekirkens Lønservice (FLØS) blev realiseret. Med virkning fra december 2004 blev de forudlønnede tjenestemænd aflønnet via det gennem 2003 og 2004 gennemmoderniserede FLØS.

Udbredelsen af pc-arbejdspladser har betydet, at stort set alle administrative medarbejdere i sognene samt alle administrative medarbejdere på provsti- og stiftskontorer har en pc-udstyret arbejdsplads, og da samtidig de fleste  præster, men ikke alle, har en pc-arbejdsplads på Kirkenettet, har det været naturligt at gøre forsøg med etableringen af et intranet i folkekirken.

Siden sommeren 2004 har repræsentanter fra Haderslev og Fyens stifter samt Kirkeministeriet og IT-Konto­ret på opdrag af styregruppen vedrørende it-strategi gjort forsøg med at etablere et intranet til brug for massekommunikation og videndeling.

Intranettet indgår som en blandt flere komponenter i Kirkeministeriets og folkekirkens bestræbelser på at leve op til de krav, der fra regeringens side er om at digitalisere forvaltningen. Med intranettet og de forberedelser, der i øvrigt gennem 2004 er gjort med henblik på eDag2 og eFaktura, er folkekirken som helhed parat til at tage disse udfordringer op.

IT-områ­dets leasingforpligtelser er ved udgangen af regn­skabsåret opgjort til i alt 58,0 mio. kr.

Det blev i 2004 besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en kirkestatistik på grundlag af registreringerne i DNK. Denne kirkestatistik træder i stedet for den årlige kirkestatistik, som Danmarks Statistik udarbejdede til og med 2001.

Kirkestatistikken blev udarbejdet, efter at DNK-syste­met have været anvendt i alle sogne i mindst ét år, og blev i foråret 2005 offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmesider, hvor der er adgang til oplysninger såvel på landsplan som på stifts-, provsti- og sogneniveau.

Økonomisk blev resultatet for 2004 tilfredsstillende.

Med et samlet forbrug i 2004 på 83,5 mio. kr. er udgiften næsten 11 mio. kr. mindre end i 2003.

Af den oprindelige 2004 bevilling på i alt  86,6 mio. kr. er 2,5 mio. kr. bevilget overført til 2005.

Fællesfonden finansierer folkekirkens institutioner til ud­dannelse og efteruddannelse af præster. Institutionerne er Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København og Århus, samt Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.

Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse består af to institutioner i henholdsvis København og Århus.

Begge institutioner afholder årligt to pastoralseminariekurser. Teologiske kandidater skal have gennemgået pastoralseminariet, før de kan blive ansat som præster i folkekirken.

Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse står desuden for obligatoriske efteruddannelseskurser for alle nyansatte præster samt obligatoriske kurser for nyansatte provster. Disse kurser ledes fra institutionen i København i samarbejde med institutionen i Århus.

Pastoralseminariekurserne er folkekirkens praktisk-teologiske uddannelse af kommende præster. Kurserne supplerer det teologiske studium på universiteterne. Et kursus varer et semester. Som led i kurserne er de studerende i praktik hos sognepræster.

De obligatoriske efteruddannelseskurser er folkekirkens videreuddannelse af nyansatte præster. Præster skal i de første ansættelsesår følge i alt fire ugekurser, som tager udgangspunkt i præsternes konkrete arbejds- og samarbejdsopgaver.

Provstekurserne skal uddanne nyansatte provster i provstens administrative og ledelsesmæssige opgaver. Provsterne følger to ugekurser.

Instituttet i København blev dannet ved sammenlægning af Pastoralseminariet i København og Præsternes Efteruddannelse i august 2002. Sammenlægningen har medført forandringer i stillingsstruktur og opgavevaretagelse, som først er endeligt gennemført i løbet af 2004.

Der er således gradvis sket en ændring fra to institutioner med to rektorer, en lektor og en projektmedarbejder med 50% lektoransvar til én institution med 1 rektor, 2 fuldtidslektorer og 1 lektor, som på halv tid er knyttet til efteruddannelsen og den anden halvdel af tiden til institutionen i Århus, men som lønnes fuldt ud fra København. Der er desuden ansat 1 fuldmægtig og 1 assistent til administrative opgaver.

Undervisningen på pastoralseminariekurserne varetages af de fastansatte lærere samt 12 faste timelærere. Undervisningen på efteruddannelsen og provstekurserne varetages af de faste lærere samt et stort antal gæstelærere.

Pastoralseminariekurserne omfatter ca. 30 ugentlige undervisningstimer pr. kursist i 17 uger. Der er ikke adgangsbegrænsning for teologiske kandidater. Derfor kan nogle hold blive meget store (som i 2003), hvilket kan medføre reduktion i den undervisning, kursisterne modtager. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-2.

Sammenlægningen af pastoralseminariet og efteruddannelsen til én institution har betydet, at nyansatte præsters erfaringer i stigende grad får lov til at præge undervisningen på pastoralseminariekurserne, hvorved de kommende præster bliver forberedt mere præcist i forhold til de aktuelle udfordringer i arbejdet som præst.

Efteruddannelseskurserne omfatter ca. 32 undervisningstimer pr. uge. Antallet af kurser varierer efter antallet af nyansatte præster. Holdstørrelsen varierer fra 19 til 37. Det tilstræbes, at et hold kursister følges ad igennem hele kursusforløbet, og at der er fast kursusleder gennem hele forløbet. Kurserne får dermed også en funktion som kollegialt og fagligt  netværk på tværs af kirkelige skel, teologisk uddannelsessted og stiftstilhørsforhold. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-3.

Instituttet afholder flere gange årligt supervision for tidligere kursister, der er arbejdsløse og arbejdssøgende, for at fastholde denne gruppes motivation for at blive præster.

Provstekurserne omfatter ca. 28 undervisningstimer. Holdstørrelse omkring 16.

Et pilotprojekt, ”Ledelsesudvikling for Provster” ved rektor Mogens Lindhardt og virksomhedskonsulent Lisbeth Lang Henriksen, blev igangsat i 2004 og afsluttes i 2005. 18 provster fra 9 stifter deltog i projektet, som omfatter personlig vejledning, 14 kursusdage samt coaching af ledelsesprojekter i provstierne. Kursusemner er konflikthåndtering, værdiledelse, personaleudvikling (herunder MUS) og ledelse. Undervisning, udvikling og evaluering finansieres ved en særbevilling fra ELU (Efteruddannelse af Længerevarende Uddannede) under SCKK.
Kursisternes opholdsudgifter under de 14 kursusdage dækkes delvis af Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, som også har varetaget projektledelse og administration.

De ansatte har som en del af arbejdet undervist på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster og på provstikonventer, og de har i 2003 og 2004 offentliggjort artikler i danske og norske fagblade, tidskrifter, stiftsårbøger m.m. om pastorale og kirkelige forhold, ledelse og konflikthåndtering og ledelse samt bidraget med artikler til Gads Psykologiske Leksikon.

På institutionen i Århus er ansat 1 rektor, 1½ lektor, 1 lektorvikar, 2 eksterne lektorer samt 12 faste timelærere. Der er derudover brugt et begrænset antal foredragsholdere til enkeltstående oplæg. Desuden inddrages bl.a. menighedsrådsmedlemmer, repræsentanter for Præsteforeningen, biskopper og provster i undervisningen. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-4.

Institutionen har afholdt forskellige bredere arrangementer, bl.a. for studerende med ledsagere og i form af åbne studiedage i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.

Instituttet udgiver et årsskrift med bidrag fra årets aktiviteter. Det Gyldne Kornmagasin 2003 rummer indlæggene fra Åbne Studiedage om Paulus (afholdt i 2002). Magasinet for 2004 belyser det rum, præstens virke udfolder sig i. Det Gyldne Kornmagasin udgives i samarbejde med forlaget Aros.
Ligeledes i samarbejde med Aros er i 2004 udgivet: Helhed og splittelse – i kritisk tænkning og forkyndelse. En bog på grundlag af instituttets undervisning i Kirke- og samfundskundskab hhv. Homiletik.

Instituttets lærere har desuden medvirket ved adskillige andre udgivelser i 2003 og 2004.

Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster er folkekirkens institut for efteruddannelse af præster m.fl.

TPC skal undervise i almenteologiske og praktiskteologiske fag samt hertil relevante fagområder.
TPC skal også udøve og formidle praktiskteologisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, samt fungere som folkekirkens vi­dens-, rådgivnings- og koordineringscenter inden for praktisk teologi og pædagogik. Desuden skal TPC bl.a. understøtte folkekirkens kontakt med skoleverdenen.

Der er ansat 1 rektor og 5 lektorer samt samt 1 bibliotekar, der varetager centrets teologiske bibliotek, religionspædagogiske studiesamling og  medieafdeling. Til centret er der knyttet to studiehuse, der bliver brugt til studieophold for præster og projektgrupper.

Undervisningen kan tilrettelægges som internatkurser eller som dagkurser på centeret eller andre steder. De fleste internatkurser er af en uges varighed. Internatkurserne omfattede i 2003 tilsammen 55,2 kursusuger og i 2004 tilsammen 54,2 kursusuger. Dagkurserne, hvoraf en del er decentrale i stifterne og rekvireret undervisning, omfattede i 2003 tilsammen 13,8 kursusuger og i 2004 tilsammen 18,2 kursusuger.

Antal af kursusdeltagere varierer, men er ved kurser i Løgumkloster normalt 16. Enkelte kurser og konferencer har op til 80 deltagere. Ca. 80 % af kursusdeltagerne er præster. Ca. 20% af deltagere er andre, herunder sognemedhjælpere, organister og andre kirkelige medarbejdere, lærere og studerende fra seminarierne og universiteterne samt folk fra de frie kirkelige organisationer.

Ved internatkurser betaler TPC ophold for præster bortset fra et mindre bidrag pr. dag, som præsterne selv betaler. Andre kirkelige medarbejdere og interesserede betaler selv opholdet.

Ca. halvdelen af undervisningen varetages af de fastansatte lærerkræfter. Desuden bruges eksterne læ­rer­kræfter – især fra de teologiske fakulteter, som TPC har indgået samarbejdsaftaler med.

TPC koordinerer eller står for regelmæssige møder og projektarbejde inden for en lang række grupper, som bl.a. beskæftiger sig med kirkemusik, medier, pædagogik for udviklingshæmmede, kirke-skole-samarbej­de, konfirmandundervisning og voksenundervisning. De fleste grupper er rent danske, men nogle er udtryk for nordisk eller europæisk samarbejde. Et særligt pro­jekt er arbejdsvejledning for præster, som TPC varetager i samarbejde med præsterne. TPC varetager desuden forbindelse til forsknings- og uddannelsesinstitutioner i udlandet, herunder tilrettelæggelse af nordiske og europæiske seminarer og konferencer om praktisk-teologiske emner.

Der er i tilknytning til arbejdet på TPC bl.a. udgivet publikationer vedrørende skole-kirke-samarbejde, konfirmandundervisning, daginstitutioner, børnegudstjenester og ungdomsarbejde, kirken og udviklingshæmmede, Alpha-kursus, sjælesorg, samtalevejledning og dåb. Andre publikationer er under udgivelse.

Medarbejdere ved TPC har holdt foredrag hos andre efteruddannelsesinstitutioner og universiteter. Des­uden har medarbejdere ved TPC bidraget med artikler i danske og internationale tidsskrifter og bøger.

Folkekirken har tre kirkemusikskoler, som finansieres ved tilskud fra fællesfonden samt ved brugerbetaling. De tre kirkemusikskoler dækker hver sit geografiske område:

• Løgumkloster Kirkemusikskole dækker Ribe, Haderslev og Fyens Stifter og et provsti i Århus Stift (Horsens-Gedved).
• Vestervig Kirkemusikskole dækker Aalborg, Viborg og Århus Stifter (undtagen Horsens-Gedved Provsti).
• Sjællands Kirkemusikskole dækker Københavns, Helsingør, Roskilde, Lolland-Falsters og Færøernes Stifter.

Hver skole ledes af en bestyrelse, som beskikkes af kirkeministeren. Der er ved hver skole ansat en rektor, som har ansvar for den daglige ledelse.

Kirkemusikskolernes regnskaber fremgår af tabel 8-6.