Folkekirken skal bruge færre penge på administration, bygninger og kirkegårde og i stedet lægge vægt på at kunne yde mere ”kirke” og bedre service til folkekirkens medlemmer.
Det er - i ultrakort form - hovedbudskabet i betænkningen ”Folkekirkens lokale økonomi”, som er offentliggjort den 15. august 2007. Betænkningen er udarbejdet af Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken. Udvalget blev nedsat i september 2006 som led i opfølgningen på regeringsgrundlaget fra 2005.
Betænkningen indeholder bl.a.:
Læs "Folkekirkens lokale økonomi " - sammenfatning (PDF-fil - 84 sider)
Læs "Folkekirkens lokale økonomi" - hele betænkningen (PDF-fil - 424 sider)
Links til supplerende rapporter samt høringsbrev og høringsliste nederst på denne side
Stigende udgifter - færre medlemmer - højere kirkeskat
I løbet af perioden 1988-2006 steg folkekirkens lokale udgifter ca. 25 % mere end de almindelige pris- og lønstigninger. Det vil sige, at der var en realvækst på gennemsnitligt 1,3 % om året. I 2006 var de samlede lokale udgifter 4.839 mio. kr.
I løbet af samme periode faldt antallet af medlemmer af folkekirken fra godt 4,6 mio. til 4,5 mio. De stigende udgifter og det faldende medlemstal har betydet, at mens folkekirkens medlemmer i 1988 betalte gennemsnitligt 0,79 % i kirkeskat, betalte de i 2006 gennemsnitligt 0,87 %. (0,88 % i 2007)
Det beløb, som medlemmerne gennemsnitligt betaler for at være medlemmer af folkekirken - altså ”prisen” for at være medlem af folkekirken er steget med 110 % fra 1988 til 2006. Til sammenligning nævnes, at forbrugerpriserne i samme periode er steget med 49 %.
I betænkningen siger udvalget om dette:
”Dette er ikke nødvendigvis noget problem, især ikke hvis medlemmerne også oplever, at de har fået et tilsvarende større udbytte af at være medlemmer af folkekirken. Men når prisen for medlemskabet hvert år stiger ca. 2 % mere end forbrugerpriserne, kan man tillade sig at konkludere, at denne udvikling kan vise sig at være problematisk, medmindre medlemmerne hvert år relativt set værdsætter medlemskabet af folkekirken 2 % højere.”
I 2005 var de lokale kassers driftsudgifter pr. medlem af folkekirken 845 kr. 59 % af pengene (502 kr. pr. medlem) blev brugt til løn til medarbejdere ved kirker og kirkegårde. 28 % (237 kr.) var driftsudgifter ved kirker, kirkegårde og præsteboliger. 6 % (47 kr.) blev brugt på administration. 7 % (59 kr.) blev brugt til kirkelige aktiviteter.
Udvalget konstaterer i øvrigt, at folkekirken økonomisk set står nogenlunde godt i en sammenligning med kirkerne i Sverige og Norge. Hvor folkekirken i 2005 kostede 1.345 kr. pr. medlem, kostede Svenska Kyrkan 1.876 d.kr. og Den norske kirke 1.051 d.kr. pr. medlem.
Penge at spare ved samarbejde
Betænkningen viser, at mange opgaver kan klares billigere og mere effektivt, når menighedsråd i flere sogne - f.eks. alle menighedsråd i et provsti - samarbejder.
Det belyses med et stort antal konkrete eksempler fra alle dele af folkekirken:
De ca. 2.100 sogne i folkekirken er meget forskellige i størrelse - fra nogle få hundrede medlemmer i de mindste til godt 16.000 medlemmer i det største.
I sogne med færre end 500 medlemmer er de gennemsnitlige drifts- og anlægsudgifter godt 2.600 kr. pr. medlem. I sogne med flere end 2.500 medlemmer er drifts- og anlægsudgifterne mellem 750 og 900 kr. pr. medlem.
Det får dog ikke udvalget til at foreslå, at små sogne skal slås sammen til store, og at kirker skal rives ned eller tages ud af brug. Udvalget konstaterer:
”Det er ikke en forudsætning for at få mere kirke for pengene, at de nuværende 2.200 sogne og kirkedistrikter bliver reduceret drastisk i antal. Så længe sognets beboere søger til gudstjeneste i sognekirken, er der næppe grundlag for at nedlægge et sogn.”
Udvalget mener imidlertid, at der kan spares såvel penge som andre ressourcer ved et øget samarbejde mellem små sogne. Bl.a. ved at der i pastorater, som består af to eller flere sogne, vælges et fælles menighedsråd i stedet for et menighedsråd i hvert sogn. Det vil give økonomiske besparelser og mulighed for at prioritere på tværs, og det vil reducere den administrative belastning af bl.a. præsten.
Udvalget konstaterer om antallet af kirker:
”Udgangspunktet for en diskussion om anvendelse af kirkebygningerne må være:
- at der ikke skal rives landsbykirker ned, og
- at der ikke skal tages kirker ud af brug, hvor folk bruger deres kirke.
Men hvor der ikke i sognet er opslutning om gudstjenesterne og andre aktiviteter i og i tilknytning til kirken, kan der være grund til at overveje, om kirkebygningen skal tages mere eller mindre ud af daglig drift.”
Der skal bl.a. være en mulighed for en ”mølpose-løsning”. Det indebærer, at en kirke tages ud af brug, så der bl.a. skal bruges færre penge på opvarmning og vedligeholdelse, men at kirken fortsat står som symbol i landskabet, og at der er mulighed for, at den kan tages i brug igen.
Medlemmernes folkekirke
- nye muligheder for at få foretaget kirkelige handlinger
Der bliver ikke ført samlet statistik over antallet af deltagere i gudstjenester i folkekirken. På baggrund af optællinger, der inden for de seneste år er foretaget i nogle dele af folkekirken, skønner udvalget imidlertid, at der i løbet af et år er mellem 10 og 12 millioner kirkegængere i folkekirken. Ca. halvdelen af dem har været i kirke i forbindelse med en kirkelig handling, og halvdelen som almindelige gudstjenestedeltagere.
Udvalget ser gerne, at menighedens deltagelse i afviklingen af gudstjenesterne bliver styrket, samtidig med at antallet af medarbejdere, der skal medvirke ved gudstjenesten ud over præsten, bliver reduceret.
Da udvalget lægger vægt på, at kirken kan håndtere de kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse og begravelse/bisættelse) på en måde, som medlemmerne opfatter som professionel og serviceorienteret.
Derfor foreslår udvalget nogle nye muligheder for, at folkekirkens medlemmer kan få foretaget kirkelige handlinger.
Medlemmer af folkekirken har altid ret til at få foretaget kirkelige handlinger i kirken i det sogn, hvor de bor. Der er desuden visse muligheder for at få foretaget nogle kirkelige handlinger i kirken i et andet sogn, som man har en særlig tilknytning til. Det er disse muligheder, som udvalget foreslår udvidet.
Udvalget foreslår derfor, at det som noget nyt skal være muligt at få foretaget kirkelige handlinger i et sogn, hvis man har fritidsbolig i sognet. Udvalget foreslår også, at det skal være muligt at gå til præst og blive konfirmeret i det sogn, hvor konfirmanden går i skole, uanset hvor konfirmanden bor.
Udvalget foreslår desuden, at der indføres en ret til kirkelig betjening i kirke i folkekirken. Det skal være betinget af, at man selv finder en præst, som er villig til at yde betjeningen, at man betaler alle de omkostninger, som sognet har ved at stille kirken til rådighed, samt at man ikke står i vejen for betjeningen af sognets egne beboere.
Udvalget vurderer, at en sådan betinget ret til kirkelig betjening især kan have betydning for vielser.
Bred høring og debat om betænkningen
Der er lagt op til meget bred høring og debat om betænkningen.
Alle menighedsråd og provstiudvalg m.fl. får et eksemplar af den 424 sider store betækning. Hvert enkelt medlem af menighedsråd og provstiudvalg m.fl. får en 84 siders sammenfatning af betænkningen.
I løbet af efteråret vil Udvalget om den lokale økonomi indbyde medlemmer af menighedsråd og provstiudvalg m.fl. til orienterings- og debatmøder rundt om i landet.
Der er mulighed for at indsende høringssvar (kommentarer) til betænkningen. Høringsfristen er den 7. december 2007.
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende kirkegårdenes økonomi (PDF)
Den lokale økonomis udgifter - klyngeanalyse af udgiftsprofiler 2005 (PDF)
Analyse af forskellige typer af præster i Århus Stift 2005 (Århus Stifts hjemmeside)
Kommissorium for Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken