Kirkeministeriets kerneopgaver

Økonomi: At koordinere fællesfondens økonomi og rammer for de lokale kirkelige budgetter. Endvidere at sikre korrekt og effektiv anvendelse af finanslovsbevillingerne.

Styrelse: At koordinere policyudvikling og lovgivningsinitiativer på det kirkelige forvaltningsområde samt udvikle administrationsgrundlaget og fungere som tilsynsmyndighed. At koordinere opgaver vedrørende andre trossamfund uden for folkekirken og fungere som tilsynsmyndighed.

Personale: At udvikle og koordinere Kirkeministeriets personalepolitik og personaleadministration i folkekirken samt at fungere som tilsynsmyndighed.

It: At udvikle og koordinere Kirkeministeriets samt folkekirkens fælles it-løsninger og varetage den overordnede administration af den borgerlige personregistrering i Danmark.