20. Eventualforpligtelser

Roskilde Stifts stiftsadministration har til huse i lejede lokaler.På grund af et krav om en væsentlig huslejeforhøjelse, der skyldes en forkert opmåling af det lejede areal, forhandler Kirkeministeriet i øjeblikket med udlejer (Slots- og Ejendomsstyrelsen) om indgåelse af en ny aftale.

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Egenkapital primo

-36.137.000

-39.384.661

a)

Årets resultat

14.181.389

33.773.370

Regulering pga. ændret regnskabspraksis

-15.946.381

b)

Udbetalt af reservefonden i året

-1.766.869

-2.066.763

Hensat til tilsagn om tilskud fra reservefonden

-2.067.466

c)

Regulering af værdien af fællesfondens ejendomme

284.200

5.665.800

Egenkapital ultimo

-39.384.661

-4.079.721

a)

Disponering af årets resultat

Ministeriet har godkendt, at stifter og IT-kontoret viderefører uforbrugt bevilling helt eller delvist til næste budgetår. Det samlede beløb, der videreføres til regnskabsåret 2005 er på 3,3 mio. kr.

Årets resultat

33.773.369

Roskilde Stift

30.000

Viborg Stift

339.188

Århus Stift

150.000

Ribe Stift

218.406

Haderslev Stift

95.000

Videreført uforbrugt bevilling i stifter og institutioner

832.594

Videreført uforbrugt bevilling i IT-kontoret

2.490.000

3.322.594

Årets resultat videreført til næste år

30.450.775

b)

Opløsning af reservefonden

Fællesfondens reservefond opløses ved en ompostering i egenkapitalen. Samtidig hensættes midler til imødegåelse af allerede indgåede, men endnu ikke udbetalte tilsagn.

Reservefond primo

34.471.131

Udbetalt i året

-2.066.763

Hensættelse til fremtidige forpligtelser

-2.067.466

Reserfond til opløsning

30.336.902

Overført til fri egenkapital

30.336.902

Reservefond efter opløsning

0

c)

Fællesfondens ejendomme

Værdi primo

87.024.200

Tilgang

5.280.000

Afgang

0

Værdi før op-/nedskrivninger

92.304.200

Opskrivninger

385.800

Nedskrivninger

0

Værdi før afskrivninger

92.690.000

Afskrivninger

0

Værdi ultimo

92.690.000

19. Egenkapital

Over en årrække har fællesfonden haft negative driftsresultater. Dette har medført, at fællesfondens egenkapital ved udgangen af 2003 var negativ. Ministeriet har derfor valgt at opløse reservefonden. Opløsningen er gennemført som en ompostering i egenkapitalen. I forbindelse med opløsningen er der hensat 2,1 mio. kr. til allerede bevilgede, men endnu ikke udbetalte tilskud fra reservefonden.


I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2004, er ejendommene, der huser Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, optaget på fællesfondens balance i 2004. Ejendommene er optaget til den offentlige ejendomsvurdering. Aktiveringen er også omtalt under note 13.

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Leasede IT-aktiver incl. moms

83.623.000

         58.396.611

Værdiregulering

2.326.031

Leasede IT-aktiver incl. moms efter værdiregulering

         56.070.580

Beregnet rentebyrde over restløbetiden

1.719.068

Leasede IT-aktiver i alt

         57.789.648

Øvrige leasede aktiver (operationel leasing)

155.188

214.516

Leasingforpligtelse i alt

83.778.188

         58.004.164

18. Restgæld på leasingaftaler

Der er indgået 54 leasingaftaler med Nordea Finans A/S. Renten er variabel og aftalerne udløber i perioden fra 2006 til 2008. Gældsforpligtelsen er opgjort som den tilbagediskonterede restgæld pr. 31.12.2003, som oplyst af Nordea Finans, med fradrag af betalte afdrag i 2004. I 2003 blev leasingforpligtelsen opgjort som de sidst betalte ydelser i 2002 ganget med antallet af restydelser i aftalernes løbetid. Den ændrede opgørelsesmetode har medført en værdiregulering af den samlede forpligtelse, der modsvares af en tilsvarende regulering af anlægsaktiverne. Den beregnede fremtidige rentebyrde er opgjort på baggrund af en af Nordea Finans oplyst rentesats pr. 01.04.2005 på 2,9855%.


Udover IT-udstyr, som er finansieret via finansiel leasing har to stifter indgået aftaler om operationel leasing. Den samlede forpligtelse er opført både som et passiv og som et aktiv.

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Fællesfondens lån i Viborg Stift

48.888.889

42.777.778

Fællesfondens øvrige lån

43.000.000

39.000.000

Stifternes lån i stiftsmidlerne

17.005.983

12.383.497

Fællesfonden samlede lån i stiftsmidlerne

108.894.872

94.161.275

17. Fællesfondens lån i stiftsmidlerne

Til styrkelse af fællesfondens likviditet optog fællesfonden i 2001 tre 4% lån i stiftsmidlerne i Viborg Stift på henholdsvis 5 mio. kr. og 2 gange 25 mio. kr. Løbetiden blev aftalt til 9 år, således at lånene ville være indfriede i 2010. I 2003 blev der af Viborg Stift bevilget rente og afdragsfrihed, så lånene vil være indfriede ved udgangen af juni måned i 2011. I 2004 optog fællesfonden yderligere likviditetslån på i alt 39 mio. kr. i stiftsmidlerne i 8 stifter . Lånene forrentes med 4% og forfaldt til betaling den 2. februar 2005.

 

Primo

Regulering

Ultimo

Hensættelser vedrørende 2000

12.785.247

-1.293.565

11.491.682

Hensættelser vedrørende 2001

-112.100

188.835

76.735

Hensættelser vedrørende 2002

1.611.674

-1.329.498

282.176

Hensættelser vedrørende 2003

2.881.872

575.350

3.457.222

Hensættelser vedrørende 2004

 

 

19.714.102

 

 

 

Hensættelser i alt

 

-1.858.878

35.021.917

16. Forsikringshensættelser

Forsikringshensættelserne er estimerede udgifter til dækning af endnu ikke færdigt udbedrede skader fra tidligere år. Opgørelserne for 2000-2003 er foretaget af forsikringsordningens administrator, Alm. Brand, mens hensættelserne vedrørende 2004 bygger på den gennemsnitlige skadesudgift pr. skade i de foregående år. Hensættelsen i år 2000 vedrører brandskaden i ejendommen beliggende på Torvet 13.

15. Udlån

Københavns og Haderslev stifter har bevilget lån fra reservefonden. Haderslev Stift lånte i 1991 Løgumkloster Kirkemusikskole 2,1 mio. kr. Lånet er rentefrit med en løbetid på 15 år. Lånet vil være indfriet ved udgangen af 2006. I forbindelse med opløsningen af reservefonden, jf. note 19, vil lånet i Københavns Stift blive krævet indfriet.

 

Ombygning

IT-udstyr

I alt

Primo

1.524.000

0

1.524.000

Tilgang

0

1.332.639

1.332.639

Afgang

0

0

0

Årets afskrivninger

508.000

130.911

638.911

Ultimo

 

 

2.217.728

14. Andre IT-aktiver

Udover aktivering af IT-kontorets ombygning af lejede lokaler omfatter posten aktiveret IT-udstyr. IT-udstyr afskrives over 3 år. Ombygningen afskrives over 44 måneder.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Bispeboliger / stiftskontorer

87.024.200

87.410.000

Teologisk Pædagogisk Center

 

5.280.000

Ejendomme i alt

87.024.200

92.690.000

13. Ejendomme

Fællesfondens ejendomme værdiansættes til den senest kendte offentlige ejendomsværdi forud for regnskabsaflæggelsen. I 2004 er fællesfondens ejendomme i Løgumkloster, der anvendes af Teologisk Pædagogisk Center optaget på balancen i 2004. Ejendomsværdien indgår også som en del af egenkapitalen, jf. note 19.

Beholdning primo

0

Tilgang

5.401.987

Afgang

3.016.751

Beholdning ultimo

2.385.236

12. Varelager

Fællesfondens varelager omfatter IT-udstyr til eget forbrug og til videresalg. Varelageret opgøres til kostpris efter FIFO-princippet.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Renteindtægter

151.258.828

150.343.009

Renteudgifter

116.091.270

123.309.973

Kursgevinster

18.172.798

 

Kurstab

 

2.571.492

Øvrige finansielle udgifter

3.251.883

5.235.332

Finansielle poster

50.088.473

19.226.212

 

 

Stiftsmidlernes balance

 

 

Aktiver

Likvide midler

276.005.914

147.044.138

Udlån, kirker

1.173.838.618

1.201.644.028

Udlån, embeder

332.193.764

345.948.759

Udlån, øvrige

133.251.056

115.449.180

Obligationer

1.444.762.049

1.730.320.373

Tilgodehavender

1.794.534

1.682.292

Aktiver i alt

3.361.845.935

3.542.088.770

 

 

Passiver

 

 

Indlån, kirker

2.999.415.052

3.188.363.046

Indlån, embeder

369.330.911

360.811.819

Indlån, andre stifter

21.000.000

16.500.000

Kursregulering

-27.900.029

-23.586.095

 

 

Passiver i alt

3.361.845.934

3.542.088.770

11. Finansielle poster

Ifølge økonomilovens § 14, stk. 1 oppebærer fællesfonden renter og udbytte af præsteembedernes kapitaler. Ifølge samme lov § 14, stk. 2 forrenter fællesfonden de af kirkernes kapitaler (primært gravstedskapitaler), der bestyres af stiftsøvrigheden, med en årlig rente, der fastsættes af kirkeministeren, til fordel for vedkommende kirke. Samtidig oppebærer fællesfonden de samlede renteindtægter af kirkernes kapitaler, der bestyres af stiftsøvrigheden. Et eventuelt positivt renteprovenu tilfalder fællesfonden som en driftsindtægt, mens et negativt renteprovenu finansieres af fællesfonden. Ifølge § 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 971 af 2. december 2003 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler forrentes kirkernes kapitaler med 4%.


De af kirkernes kapitaler, der ikke er udlånt, skal under hensyntagen til nødvendig likviditet placeres med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. De finansielle indtægter ved placeringen indtægtsføres i fællesfonden.


Fællesfondens finansielle poster opgøres som en konsolidering af de 10 stifters stiftsmiddelregnskaber. IT-kontorets finansielle poster er fratrukket opgørelsen og fremgår af IT-regnskabet, jf. note 5.


Kursregulering er opgjort som forskellen mellem købskursen og kurs pari udgør 23,6 mio. kr. Dette beløb skal afholdes af/oppebæres af fællesfonden, hvis det realiseres.


10. Afskrivninger

Fællesfondens låneoptag blev tidligere indtægtsført og udgiftsført i takt med afdragene. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2003 ændrede man regnskabspraksis, således at fællesfondens lån i fremtiden vil fremgå af balancen. Samtidig med regnskabsændringen forværredes egenkapitalen.
Foretagne afskrivninger (afdrag) i 2003 blev dog ikke rettet i regnskabet. Den manglende rettelse medførte, at resultatet for 2003 var 1,6 mio. kr. lavere, end det burde være, og reguleringen i egenkapitalen på grund af regnskabsændringen 1,6 mio. kr. lavere end den burde.


 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Indtægter

 

 

Refusion af præsters befordring vedr. 2003

65.530

70.229

Refusion af præsters befordring vedr. 2004

 

143.758

Lønrefusion

 

10.700

Tiendeafløsning

19.000

19.000

Bolig-/varmebidrag

26.898

27.488

For meget udbetalt løn

 

13.310

 

 

Indtægter i alt

111.428

284.485

 

 

Udgifter

 

 

Præsteløn

5.166.396

5.540.408

Stiftsadministration

4.125.000

3.735.000

Diverse vedrørende 2003

47.169

35.000

 

 

Udgifter i alt

9.338.564

9.310.408

 

 

Færøerne i alt

9.227.136

9.025.923

 

 

Samlet oversigt

 

 

Færøerne

9.227.136

9.025.923

Det mellemkirkelige Råd

4.866.000

4.866.000

Skt. Petri

1.043.000

1.043.004

Forsøgsprojekter

823.176

118.970

Folkekirke og religionsmøde

711.404

731.800

Øvrige

516.420

623.011

 

 

Tilskud

17.187.136

16.408.708

9. Tilskud

Færøerne

Bevillingen til Færøerne bliver i fællesfondens regnskab behandlet som et tilskud. På grund af bankkrisen på Færøerne i starten af '90-erne overføres bevillingen til drift af stiftsadministrationen og løn til stiftspersonalet ratevis fra Københavns Stift. Præsteløn og løn til stiftspersonalet udbetales via SLS, hvorefter Københavns Stift refunderer fællesfondens andel af præstelønnen, mens Færøernes Stift refunderer lønnen til stiftspersonalet. Herudover indgår diverse indtægter til Færøernes Stift i fællesfonden i Københavns Stift, ligesom udgifterne afholdes over Københavns Sift. Færøernes Stifts finansielle poster indgår ikke i fællesfondens samlede finansielle poster.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Erstatninger

 

Udbetalt

11.103.981

12.000.000

Hensættelser

14.215.417

19.714.102

Erstatninger i alt

25.319.398

31.714.102

 

 

 

Regulering af forsikringshensættelser

 

 

Forsikringshensættelser

14.215.417

19.714.102

Regulering hensættelser i perioden 2000 - 2003 (se note 16)

-1.858.878

Hensættelser i alt

14.215.417

17.855.224

 

 

Samlet oversigt

 

 

Præmie - tingskade

22.450.000

14.954.061

Præmie - arbejdsskade og ansvar

11.263.092

3.250.000

Administration

2.080.000

31.714.102

Erstatninger

25.319.398

-1.858.878

Regulering af forsikringshensættelser

 

 

Forsikringskonsulenter

324.463

465.013

Folkekirkens forsikring

61.436.953

48.524.298

Administration

Administrationsgebyret omfatter administration af tingskadeforsikringen. Betalingen omfatter skadesbehandling af 2.000 skader. For skader udover 2.000 stk. betales et administrationsgebyr på 1.300 kr. pr. skade ekskl. moms. Pr. 31.12.2004 var der registreret 1.302 skader. Tallet kan ændre sig lidt, da der kan ske efteranmeldelser af skader. Det vurderes ikke at være nødvendigt at hensætte midler til betaling af administrationsudgifter vedrørende skadesbehandling.


 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Præmie - arbejdsskade

8.922.417

14.052.010

Præmie - ansvar

2.340.675

2.433.132

Skadebonus - tingskade

 

-644.370

Skadebonus - ansvar

 

-886.711

 

 

 

Præmie i alt

11.263.092

14.954.061

8. Folkekirkens forsikring

Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning omfatter en tingskadeforsikring, en arbejdsskadeforsikring og en ansvarsforsikring. Arbejdsskade- og ansvarsforsikringen er tegnet i Alm. Brand, mens fællesfonden har været selvforsikrende for så vidt angår tingskade siden 1. januar 2004.
Tingskadeforsikringen bliver administreret af Alm. Brand.

                                                                

Præmie

Præmien for arbejdsskadeforsikringen og ansvarsforsikringen udgør 16.485.142 kr. I de tidligere aftaler med Alm. Brand var indbygget en skadebonus, der skulle være blevet udbetalt ved udgangen af hvert skadeår. Denne del af aftalen har ikke været effektueret, og den samlede skadebonus for årene 2001 - 2003 er fratrukket i præmien for 2004.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Samlet oversigt

 

 

Kodaafgift

1.287.925

1.313.732

Nationalmuseet

563.200

398.693

Kirkeministerens rådighedssum

20.000

212.525

Øvrige fællesudgifter

1.801.598

1.690.190

Tilskud til Kirkeministeriet

540.000

 

Folkekirkens fællesudgifter i alt

4.212.723

3.615.140

Tilskud til Kirkeministeriet

Posten omfatter betaling for Undervisningsministeriets varetagelse af lønudbetaling, som i 2004 er udgiftsført under fællesfondens øvrige udgifter, jf. note 4.

Udbetalt vedrørende perioden 2000 - 2003

55.000

 

Udbetalt vedrørende 2004

28.000

83.000

 

 

 

Hensættelser til kommende år vedrørende 2000 - 2003

96.525

 

Hensættelser til kommende år vedrørende 2004

33.000

129.525

 

 

 

Kirkeministerens rådighedssum i alt

 

212.525

7. Folkekirkens fællesudgifter

Kirkeministerens rådighedssum

Ifølge økonomilovens §11, stk. 3 kan kirkeministeren anvende op til 200.000 kr. af den årlige renteindtægt af præsteembedernes kapitaler til støtte af projekter med kirkelige formål. Der er ikke tidligere hensat midler til imødegåelse af tidligere års forpligtelser, hvorfor den samlede omkostning, der udgiftsføres i 2004 bliver højere end 200.000 kr. Det skønnes ikke at være væsentlige forpligtelser fra før år 2000, og der hensættes derfor kun til forpligtelser fra dette år. Skulle det vise sig at være forpligtelser fra år 1999, vil disse blive afholdt over posten "Øvrige fællesudgifter".


 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Kordegneuddannelse

1.182.996

881.284

Graveruddannelse

4.975

14.187

Kirketjeneruddannelse

203.446

163.382

Øvrige institutioner i alt

1.391.417

1.058.853

 

 

 

Folkekirkens institutioner i alt

43.924.305

43.072.556

Øvrige institutioner

Graveruddannelsen og kirketjeneruddannelsen foregår i AMU-systemet, men fællesfonden afholder udgifterne til transport og ophold for en timelærer, der underviser på graveruddannelsen, samt udgiften til kursusledere, vikarer for disse og til gæstelærere på kirketjeneruddannelsen.


 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Pastoralseminaret Århus

3.394.000

3.649.140

Pastoralseminaret i København

3.500.000

6.966.540

Præsternes efteruddannelse

4.093.116

 

Folkekirkens pædagogiske institut

11.929.471

11.500.320

Uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter

822.946

750.379

Uddannelse og efteruddannelse af præster i alt

23.739.533

22.866.379

Uddannelse og efteruddannelse af præster

Fællesfonden giver et årligt tilskud til bestyrelsen for Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner for Præster, der forestår fordelingen af bevillingen til uddannelses- og efteruddannelsesinstitutionerne.
Pastoralseminaret i København og Præsternes efteruddannelse udgør fra 2004 en regnskabskreds. Fællesudgifterne omfatter udgifterne til en PhD-studerende samt bestyrelsesudgifter.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Vestervig

4.911.500

4.941.472

Løgumkloster

5.577.000

5.606.976

Sjælland

4.911.500

4.911.492

Kirkemusikskoler i alt

15.400.000

15.459.940

Kirkemusikskoler

Kirkemusikskolerne modtager et årligt tilskud fra fællesfonden til delvis dækning af skolernes løn- og administrationsudgifter. Resten af skolernes udgifter finansieres via elevernes brugerbetaling.

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Døvemenigheder

2.218.776

2.352.650

Døvepræster

594.527

689.121

Døve i alt

813.303

3.041.771

Udvalg for hørehæmmede

416.000

367.697

Præster for hørehæmmede

164.052

277.916

Hørehæmmede i alt

580.052

645.613

Døve og hørehæmmede i alt

3.393.355

3.687.384

Døve og hørehæmmede

Fællesfonden afholder udgifter til løn og administration i døvemenighederne i København, Aalborg, Århus og Haderslev samt udgifterne vedrørende de hørehæmmede.

6 Folkekirkens institutioner

e) Se note 14

Renteindtægter

77.390

Renteudgifter

160.253

Renteudgifter vedrørende leasing

1.449.124

Gebyrer vedrørende leasing

38.443

Bankgebyrer

560

Finansielle poster i alt

1.570.990

d) Finansielle poster

Da IT-kontoret er en særskilt regnskabskreds i SØS, er de finansielle poster udskilt fra fællesfondens finansielle poster og overført til IT-regnskabet. Renteudgiften vedrørende leasing er beregnet i henhold til en af Nordea Finans A/S oplyst rentesats pr. 1. april 2004 på 2,9855%


Afdrag

18.698.473

Moms

5.040.349

Leasingudgifter

23.738.822

a) Indtægter

Indtægterne stammer fra institutionernes delvise betaling for datalinjer til kirkenettet samt driftsafgifter. Herudover varetager IT-kontoret levering af PC-udstyr til menighedsråd, der bortset fra DNK-udstyr, finansieres via egenbetaling.

                                                                

b) Øvrige driftsudgifter

Posten omfatter udgifter til infrastruktur og datakommunikation, applikationer, ramme- og standardsystemer, dataudgifter samt øvrige driftsudgifter.

                                                                

c) Leasingudgifter

Der er indgået 54 aftaler om leasing af udstyr. Renten er variabel, og aftalerne udløber i perioden fra 2006 til 2008. Afdraget er beregnet på baggrund af en af Nordea Finans A/S oplyst rentesats pr. 1. april 2005 på 2,9855%.




Regnskab 2004

a)

Indtægter


14.880.787






IT-kontoret, løn

9.128.315



IT-kontoret, drift

3.139.719

12.268.034


Telefon og datakommunikation


15.422.237

b)

Øvrige driftsudgifter


44.726.538






Driftsudgifter i alt ekskl. leasing


72.416.809

c)

Leasingudgifter


23.738.822






Driftsudgifter i alt


96.155.631






Resultat før finansielle poster


81.274.844

d)

Finansielle poster


1.570.990






Resultat før afskrivninger


82.845.834

e)

Afskrivninger


638.911






Resultat (nettoudgift)


83.484.745

5. IT-regnskab

Kirkeministeriets IT-kontor varetager administrationen af folkekirkens IT, herunder kirkenettet med ca. 3.400 brugere og 2.800 arbejdspladser på henved 2.300 installationssteder. Driften af kirkenettet, herunder DNK, finansieres delvis af fællesfonden og delvis via egenbetaling af institutionerne (herunder Kirkeministeriet). IT-kontoret beskæftiger 19 årsværk. IT-regskabet er en særskilt regnskabskreds under fællesfonden, der konsolideres via Lolland-Falsters Stift.

 

Regnskab 2003 Regnskab 2004

Provstirevision

14.445.500

         15.154.285

Konsulenter

3.099.861

2.594.821

Undervisningsministeriet

 

673.500

Kirkministeriets konsulentbistand

2.500.000

3.100.000

Øvrige udgifter i alt

20.045.361

21.522.606

4. Øvrige udgifter

Provstirevision

Provstirevision omfatter udgifter til revision af de lokale kirkelige kasser samt udgiften til revision af provstiudvalgskasserne. Stifterne indgik 4 årige aftaler vedrdørende revisionen af kirke- og præstegårdskasser i 2000 og 2001. Alle aftalerne indeholdt en mulighed for forlængelse i op til 2 år fra udløb. I 6 af 10 stifter er kontrakterne udløbet i 2004, mens de øvrige aftaler udløber i 2005. Alle 6 stifter har forlænget aftalerne i yderligere 2 år.

                                                                

Konsulenter

Fællesfonden afholder udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med arbejder vedrørende kirker og kirkegårde. Der afholdes bl.a. udgifter til varmekonsulent, orgelkonsulent, klokkekonsulent, højttaler og teleslyngekonsulent og kirkegårdskonsulenter.

                                             

Undervisningsministeriet

Fællesfondens lønudbetaling vedrørende præster har i 2004 været outsourcet til Undervisningsministeriet. Fællesfonden betaler et årligt gebyr for Undvisningsministeriets service. I 2003 betalte fællesfonden 540.000 kr. for ydelsen. Beløbet blev i 2003 udgiftsført under posten: "Folkekirkens fællesudgifter", jf. note 7.

                                                                

Kirkeministeriets konsulentbistand

Kirkeministeriets konsulentbistand omfatter udgifter til løn- og sekretariatsbistand i forbindelse med, at medarbejdere i Kirkeministeriet løser en række opgaver for fællesfonden. Forhøjelsen fra år 2003 til 2004 skyldes insourcing af ekstern konsulentbistand.

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Løn

40.674.767

41.472.962

Administration

17.496.634

18.708.684

Institutioner

2.534.258

2.340.219

Stiftsadministration i alt

60.705.659

62.521.865

3. Stiftsadministration

Udgifter under stiftsadministration vedrører stiftspersonalets løn og stiftsadministrationernes drifts- og anlægsudgifter. Herudover afholdes der udgifter under institutioner til bl.a. stiftsudvalg vedrørende økonomi, mellemkirkelige stiftsudvalg, studentermenigheder og den gejstlige betjening af Rigshospitalet.

2. Præster og provster

Fællesfonden afholder 60% af udgifterne til præsters og provsters løn, mens staten afholder de resterende 40%. 100% af udgiften til specialpræsters løn afholdes af fællesfonden.

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Præster og provster

430.752.241

450.671.341

Særpræster

36.771.387

31.727.120

Præsteløn i alt

467.523.628

482.398.461

1. Indtægter

Fællesfondens indtægter hidrører fra landskirkeskatten samt øvrige indtægter, herunder huslejeindtægter fra biskopperne.



Regnskab 2003

Regnskab 2004

Landskirkeskat

923.222.000

953.710.000

Øvrige indtægter

1.056.000

1.569.564

Indtægter i alt

924.278.000

955.279.564

 

Noter

Balance

Note

31.12.2003

31.12.2004

Aktiver

Omsætningsaktiver

Likvide midler

65.829.213

55.540.988

12

Varelager

2.385.236

Periodeafgrænsninger

34.459.978

Restancer og tilgodehavender

19.082.000

19.459.878

Omsætningsaktiver i alt

84.911.213

111.846.080

Anlægsaktiver

13

Ejendomme

87.024.200

92.690.000

Leasede aktiver

83.778.188

58.004.164

14

Andre IT-aktiver

2.217.728

15

Udlån

485.000

345.000

Anlægsaktiver i alt

171.287.388

153.256.892

Aktiver i alt

256.198.601

265.102.972

Passiver

Kortfristet gæld

Skyldige omkostninger

38.811.610

34.768.890

19

Hensat til tilsagn, reservefond

2.067.466

7

Hensat til tilsagn, ministerens rådighedssum

129.525

Periodeafgrænsninger

31.936.786

45.029.455

16

Forsikringshensættelser

32.161.806

35.021.917

Kortfristet gæld i alt

102.910.202

117.017.254

Langfristet gæld

17

Fællesfondens lån i stiftsmidlerne

108.894.872

94.161.275

18

Restgæld på leasingaftaler

83.778.188

58.004.164

Langfristet gæld i alt

192.673.060

152.165.439

19

Egenkapital

-39.384.661

-4.079.721

Passiver i alt

256.198.601

265.102.972

Til toppen

Resultatopgørelse

Note

2003
Regnskab

2004
Regnskab

1

Indtægter

924.278.000

955.279.564

2

Løn m.v. - præster og provster

467.523.628

482.398.461

Godtgørelser

28.844.035

29.429.180

Pension

61.872.667

65.318.846

3

Stiftsadministration

60.705.659

62.521.865

4

Øvrige udgifter

20.045.361

21.522.606

5

IT

94.399.000

83.484.745

6

Folkekirkens institutioner

43.924.305

43.072.556

7

Folkekirkens fællesudgifter

4.212.723

3.615.140

8

Folkekirkens forsikring

61.436.957

48.524.298

9

Tilskud

17.187.136

16.408.708

Driftsudgifter I alt

860.151.471

856.296.405

Driftsresultat

64.126.529

98.983.159

10

Afskrivninger

1.617.132

Udligningstilskud

98.416.008

84.436.000

Resultat før finansielle poster

-35.906.611

14.547.159

11

Finansielle poster

50.088.000

19.226.212

Årets resultat

14.181.389

33.773.370

Årsregnskabet 2004

Balancen

Varelageret omfatter IT-kontorets varelager til videresalg og eget forbrug og er værdiansat til kostpris efter FIFO-princippet (First In First Out).


Periodeafgrænsningsposter omfatter hovedsageligt forudbetalt løn og forudbetalt landskirkeskat.

Ejendomme er værdiansat til den offentlige ejendomsværdi, og der afskrives ikke på disse. I løbet af året er der ikke foretaget nedskrivninger. Fællesfondens ejendomme i Løgumkloster, der huser Teologisk Pædagogisk Center, er optaget på balancen i 2004.


IT-aktiver omfatter en aktiveret ombygning af lejede lokaler, der huser Kirkeministeriets IT-kontor, samt fællesfondens IT-udstyr. Ombygningen afskrives lineært over 44 måneder, mens IT-udstyret har en forventet levetid på 3 år.


Forsikringshensættelser er estimerede udgifter til dækning af erstatninger vedrørende tingskader, der ikke er udbedrede ved årets udgang. Estimatet er baseret på den gennemsnitlige skadesudgift pr. skade i løbet af perioden fra 1999 til og med 2003.


Fællesfondens lån i stiftsmidlerne. Lånene forrentes med 4 % p.a. med rentetilskrivning den 11. juni og 11. december.


Leasing. IT-kontoret har indgået 54 aftaler om finansiel leasing af forskelligt IT-udstyr. Aftalerne er optaget som et aktiv, der modsvares af et tilsvarende passiv i fællesfondens konsoliderede balance. Aktiv-/passivposten er værdiansat som den tilbagediskonterede værdi af restydelser pr. 31.12.2003 med fradrag af betalte afdrag i 2004, med tillæg af moms og beregnet rentebyrde i restløbetiden. På grundlag af oplysninger fra leasingyder er aktiv/passivposten nedskrevet med ca. 1,9 mio. kr. Nedskrivningen fremgår ikke af driftsregnskabet. Rentedelen af den samlede forpligtelse er beregnet ud fra den sidst oplyste rentesats fra leasingyder.


Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat samt forskydninger i balancen. Årets resultat er anvendt til konsolidering af egenkapitalen. Stifter og IT-kontoret har dog fået tilladelse til delvist at videreføre uforbrugte bevillinger for i alt 3,3 mio. kr.


Fællesfondens reservefond er opløst ved udgangen af 2004, da fællesfondens egenkapital som helhed er negativ. Opløsningen er gennemført som en ompostering i egenkapitalen.

Resultatopgørelsen

Fællesfondens udgifter går hovedsagligt til dækning af præsters og provsters løn. Der er ikke hensat midler til dækning af optjent ferie samt oparbejdet mer-/overarbejde.


Udgifterne til IT fremgår som én sumpost i det konsoliderede driftsregnskab. Et mere detaljeret driftsregnskab fremgår af noterne til regnskabet. IT-regnskabet er udarbejdet i henhold til de nye statslige regler om omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Der er dog ikke hensat midler til imødegåelse af forpligtelser i forbindelse med optjent ferie samt oparbejdet mer-/overarbejde.


Der er indgået aftaler om finansiel leasing af forskelligt IT-udstyr. Betalte ydelser i 2004 fremgår af noterne til regnskabet og er opdelt i afdrag, moms og renter. Opdelingen er foretaget på baggrund af en af leasingyder oplyst rentesats. Der foretages afskrivninger på diverse edb-anskaffelser og på servere. Aktiverne har en forventet levetid på 3 år, og afskrivningerne foretages lineært for hvert enkelt aktiv.


Færøernes Stift får et årligt tilskud fra fællesfonden. Driftsregnskabet for Færøernes Stift medtages ikke i fællesfondens konsoliderede regnskab, men fremgår som ét nettobeløb under tilskud.
Fællesfondens driftsregnskab vedrørende Færøerne fremgår som en note.


Færøernes aktiver og passiver fremgår ikke af fællesfondens konsoliderede regnskab. På grund af væsentlig usikkerhed omkring værdiansættelsen af fællesfondens ejendomme på Færøerne i forbindelse med et færøsk ønske om at overtage folkekirken er disse ikke optaget i fællesfondens konsoliderede balance.


Folkekirkelige institutioner, herunder kirkemusikskoler og andre uddannelsesinstitutioner, konsolideres ikke sammen med fællesfondens regnskab, men behandles som tilskudsvirksomheder.

Afdrag på fællesfondens lån blev tidligere udgiftsført over driftsregnskabet. I 2004 er denne praksis ændret, så lån nu opføres i balancen, og afdrag herpå har ikke indflydelse på driftsregnskabet.


Finansielle poster. Fællesfonden afholder renteudgifterne til kapitalejere (menighedsråd) i forbindelse med disses indlån blandt stiftsmidlerne. Samtidig oppebærer fællesfonden alle indtægter og afholder alle udgifter i forbindelse med placering af indlånene. Et positivt provenu indtægtsføres, mens et negativt provenu udgiftsføres. Eventuelle urealiserede kurstab opgøres som forskellen mellem købskurs og kurs pari og anføres i noten vedrørende de finansielle poster. Rentetilskrivning er den 11. juni og den 11. december. Der foretages ikke hensættelser vedrørende rentetilskrivningen i perioden fra 11. december til årets udgang.


IT-kontorets finansielle poster indgår som en del af regnskabet for IT. Finansielle poster vedrørende Fær­øernes Stift indgår ikke i fællesfondens regnskab.

Konsolidering

Det konsoliderede regnskab for fællesfonden omfatter regnskaberne for de 10 stiftsøvrigheder. Der foretages eliminering af eventuelle interne indtægter og udgifter samt andre mellemværender.

Til toppen

Anvendt regnskabspraksis

Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren, jf. § 10 i lov om folkekirkens økonomi. Ifølge § 17, stk. 1, i samme lov aflægger stiftsøvrighederne regnskab for fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.


Ifølge § 4, stk. 3, i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 24. maj 1996 om budget- og regnskabsvæsen for fællesfonden m.v. udarbejdes årsregnskaberne under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.


Det konsoliderede regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 24. maj 1996. Fællesfondens regnskab vil fra 1. januar 2005 være underlagt de statslige regnskabs- og disponeringsregler, og regnskab 2004 er tilnærmelsesvis aflagt i henhold til disse regler.
Der er dog ikke foretaget hensættelser til skyldige feriepenge og skyldigt over-/merarbejde, ligesom der ikke er afskrevet på fællesfondens aktiver bortset fra indkøbt IT-udstyr.


Ministeriet har ændret regnskabspraksis i 2004 med hensyn til fællesfondens hensættelser samt behandling af fællesfondens lån. Der er således i 2004 udgiftsført og hensat midler til bevilgede, men ikke udbetalte tilsagn på reservefonden og ministerens rådighedssum.


Herudover er hensatte beløb til endnu ikke udbetalte erstatninger vedrørende Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning revurderet, hvilket har medført en ekstraindtægt. Den tidligere praksis med at indtægtsføre låneoptag, samtidig med at afdrag blev udgiftsført, er ændret, således at låneoptag nu kun vises i balancen. Ændringerne i regnskabspraksis ville have medført en forbedring af resultatet i 2003, og en deraf afledt forbedring af fællesfondens egenkapital.

Tabel 11-4: Færøerne (t. kr.)

2002

2003

Budget 2004

Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget

 

6.295

9.227

8.678

9.026

4,0%

Til toppen

Færøerne

Fællesfonden yder tilskud til Færøernes Stift. Udgiften fremgår af tabel 11-4.

For Færøernes Stift gælder ligesom for de 10 danske stifter, at staten dækker biskoppens løn fuldt ud og desuden dækker 40 % af lønnen til domprovsten og præsterne samt hele udgiften til pension til biskop, domprovst og præster.


Fællesfondens tilskud dækker 60 % af lønnen til domprovst og præster og øvrige udgifter i forbindelse med disse samt den fulde løn til en specialpræstestilling med en kvote på 90 %. Desuden dækker fællesfonden udgifterne ved stiftsadministrationen, mellemkirkeligt arbejde og provstiudvalg.

Fællesfonden dækker endvidere udgifter ved præsteboliger, som i Danmark dækkes af de lokale kirkelige kasser.


Budgetoverskridelsen skyldes at udgifterne til præsteløn var underbudgetteret. Færøernes Stift fik derfor i løbet af året bevilget ekstra midler til dækning af disse udgifter.


Færinger betaler ikke landskirkeskat og bidrager derfor ikke til fællesfondens indtægter. Fællesfondens ydelser til Færøernes Stift kan derfor betegnes som et tilskud fra kirkeskatteyderne i Danmark.


Der har i de senere år efter ønske fra Færøerne været forhandlet om, at Hjemmestyret skal overtage ansvaret for folkekirken på Færøerne, herunder det økonomiske ansvar. Der er i foråret 2005 skabt lovgrundlag for en eventuel overdragelse af ansvaret for folkekirken til Hjemmestyret med lov af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.

Tabel 11-3: Specielle
menigheder (t. kr.)

2002

2003

Budget 2004

Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget

Døvemenigheder

2.980

2.813

2.582

3.042

17,8%

Kirkelig betjening af hørehæmmede

673

580

695

646

- 7,1%

Studentermenigheder 1

2.322

1.741

-

1.547

-

I alt

5.975

5.135

3.277

5.234

59,7%

1 Budget for studentermenigheder indgår som en del af den samlede bevilling til stifterne

Til toppen

Specielle menigheder

Fællesfonden dækker udgifter i forbindelse med nogle specielle menigheder eller for særlige grupper af mennesker, som får en kirkelig betjening, der falder uden for folkekirkens almindelige sognestruktur. Det drejer sig om døvemenigheder, kirkelig betjening af hørehæmmede samt studentermenigheder. Udgifterne fremgår af tabel 11-3.


Der er fire døvemenigheder i Danmark: Døvemenigheden for København og Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Nordjyllands Døvemenighed, Midtjyllands Døvemenighed samt Døvemenigheden for Sønderjylland og Fyn. Der er for hver døvemenighed et menighedsråd, som består af døvepræsten samt seks valgte medlemmer. Menighedsrådene er ansvarlige for døvemenighedernes budgetter og regnskaber over for stiftsøvrighederne, men døvemenighederne har ikke som sognemenighederne en kirkekasse, der får indtægter i form af lokal kirkeskat.


Budgetoverskridelsen for døvemenighederne, som fremgår af tabel 11-3, skyldes at der efter aftale med Kirkeministeriet er afholdt udgifter i forbindelse med indsættelse af en ny døvepræst i Nordjylland, samt at Kirkeministeriet i løbet af året gav tilsagn om at oprette en kordegnestilling ved menigheden i København.


Den kirkelige betjening af hørehæmmede er ikke organiseret som egentlige menigheder, men der er ansat to landsdelspræster for hørehæmmede (tunghørepræster), som betjener området henholdsvis øst og vest for Storebælt. Der er desuden et udvalg for hørehæmmede i hver af de to landsdele. Ud over de to landsdelspræster er der et stort antal sognepræster, som påtager sig opgaver i forbindelse med kirkelig betjening af hørehæmmede. Der holdes gudstjenester, møder og studiekredse, som er tilrettelagt for hørehæmmede, og der udgives desuden et kirkeblad for hørehæmmede.


Af fællesfonden ydes der tilskud til arbejdet i studentermenigheder, som findes ved 7 universiteter m.v. Størrelsen af tilskuddet til de enkelte menigheder afgøres af stiftsøvrigheden i det stift, hvor menigheden er beliggende, idet tilskuddet ydes inden for den samlede bevilling, som stiftet har til rådighed. Ud over tilskuddene til arbejdet i menighederne betaler fællesfonden lønnen til studenterpræsterne, der er ansat som specialpræster.

Tabel 11-2: Konsulenter (t. kr.)

2002

2003

Budget 2004

Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget

 

4.852

3.100

3.361

2.595

- 22,8%

Til toppen

Konsulentbistand

Fællesfonden dækker udgifter til konsulenter, som bliver bedt om udtalelser i forbindelse med behandling af en række sager ved kirker og kirkegårde. Fællesfondens udgifter til konsulentbistanden fremgår af tabel 11-2.


Det drejer sig om kirkegårdskonsulenter samt konsulenter vedrørende orgler, klokker, varmeanlæg samt akustiske forhold (højttalere) i kirkerne.


Indtil 1. juli 2003 dækkede fællesfonden desuden udgifter til præstegårdskonsulenter samt bygningskonsulenter vedrørende præsteboliger. Udgifter til disse konsulenter finansieres nu af kirke- eller præstegårdskasserne.

Tabel 11-1: Revision af kirke-
og provstiudvalgskasser (t. kr.)

2002

2003

Budget 2004

Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget

 

14.687

14.446

15.500

15.154

- 2,2%

Til toppen

Revision af lokale kasser

Fællesfonden dækker udgifterne til revision af såvel kirke- og præstegårdskasserne i sognene som provstiudvalgskasserne. De samlede udgifter til revision af de lokale kasser fremgår af tabel 11-1.

Stiftsøvrighederne indgår kontrakter med revisionsfirmaer om revision af kirke- og præstegårdskasserne. Revisionsopgaven bliver udbudt sådan, at en kontrakt omfatter revisionen af samtlige kirke- og præstegårdskasser inden for et større område.


Kirkeministeriet ansætter revisorer til revision af provstiudvalgenes kasser.

Diverse udgiftsposter og tilskud

Tabel 10-1 Udligningstilskud

2003

2004

Ordinære udligningstilskud (t.kr.)

83.616

83.572

Antal kommuner, som fik ord. tilskud

64

71

Ekstraordinære udligningstilskud (t.kr.)

14.800

864

Antal kommuner, som fik ekstraord. tilskud

84

1

Samlet udligningstilskud (t.kr.)

98.416

84.436

Samlet antal kommuner, som fik tilskud

96

71

Til toppen

Udligningstilskud

Fællesfonden yder tilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommuner, hvor ligningsbeløbet er særligt stort i forhold til den skattepligtige indkomst for folkekirkens medlemmer i kommunen. Der blev i 2003 ydet i alt 98,4 mio. kr. i udligningstilskud. I 2004 blev der ydet 84,4 mio. kr. i udligningstilskud.


Det samlede beløb, der anvendes som udligningstilskud, må i henhold til lov om folkekirkens økonomi § 13 ikke overstige 12 % af landskirkeskatten i det år, som tilskuddet vedrører. På grund af fællesfondens generelle økonomiske situation er der i de seneste år blevet ydet mindre i udligningstilskud end det, der i økonomiloven er fastsat som maksimum. Udligningstilskuddet svarede i 2003 til knap 10,7 % af landskirkeskatten. I 2004 svarede udligningsbeløbet til knap 8,9 % af landskirkeskatten.


Udligningsordningen blev i sin nuværende form fastlagt i 1992. Tilskuddene er som hovedregel blevet fordelt i to puljer:

  • ordinære udligningstilskud, der er fordelt efter objektive kriterier. Denne pulje har normalt omfattet ca. 85 % af den samlede udligningspulje
  • ekstraordinære udligningstilskud, der er fordelt efter ansøgning, til kommuner, som har påpeget særlige behov.

Fordelingen af ordinære udligningstilskud har både i 2003 og 2004 været baseret på følgende kriterier:

  1. Udskrivningsgrundlaget pr. kirke i kommunen skal være mindre end 50 % af landsgennemsnittet tre år tidligere.
  2. Kommunens gennemsnitlige kirkeskatteprocent de seneste tre år skal være mindst 1,15 %.
  3. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der året før ville have medført en nedsættelse af kirkeskatteprocenten til 1,10. Endvidere udbetales ikke tilskud under 100.000 kr.
  4. Herudover er der indbygget en trinvis progression i modellen, hvor udligningsniveauet afhænger af det lokale udskrivningsgrundlag pr. kirke i procent af landsgennemsnittet.

Fordelingen af ekstraordinære udligningstilskud er som nævnt sket efter ansøgning, men i praksis i øvrigt efter samme principper som fordelingen af ordinære udligningstilskud. Hertil kommer, at nogle ekstraordinære tilskud er ydet på grund af særlige forhold.


I 2004 blev der ikke generelt uddelt ekstraordinære udligningstilskud, men alene ydet et særligt tilskud til en enkelt kommune.


Fordelingen af udligningstilskud i 2003 og 2004 fremgår af tabel 10-1.

Tabel 9-3 Samtlige anmeldte skader i 2004

Antal kirker

Antal i stiftet

Antal skader pr. kirke

Udbetalte erstatninger

Hensættelser

Gns. udgift pr. skade

Københavns stift

122

61

0,5

280.295

740.559

16.735

Helsingør stift

165

178

1,08

2.755.666

2.962.719

32.126

Roskilde stift

338

175

0,52

1.123.005

2.271.808

19.399

Lolland-Falsters stift

109

80

0,73

832.207

1.272.410

26.308

Fyen

246

137

0,56

757.094

2.256.698

21.998

Aalborg stift

323

136

0,42

1.226.617

1.850.507

22.626

Viborg stift

292

101

0,35

1.333.202

2.261.844

35.595

Århus stift

351

172

0,49

1.257.868

2.319.790

20.800

Ribe stift

230

100

0,43

878.962

1.024.761

19.037

Haderslev stift

175

162

0,93

1.555.086

2.753.007

26.593

Ikke bogførte udbet.1

 

 

 

670.962

-670.962

 

Hele landet

2.351

1302

0,55

12.670.962

19.043.141

24.358

1 Skyldes, at der er en periodeforskydning mellem Alm. Brands udbetaling af skadeerstatninger og registreringen i fællesfondens bogholderi

Til toppen

Tabel 9-2 Anmeldte skader Tyveri mm. 2004

Antal kirker

Antal skader

Antal skader pr. kirke

Udbetalte erstatninger

Hensættelser

Gns. udgift pr. skade



Københavns stift

122

36

0,30

162.513

504.023

18.515


Helsingør stift

165

88

0,53

1.332.436

962.366

26.077


Roskilde stift

338

110

0,33

882.604

1.232.671

19.230


Lolland-Falsters stift

109

43

0,39

452.495

496.078

22.060


Fyen

246

56

0,23

326.892

782.996

19.819


Aalborg stift

323

73

0,23

522.220

814.846

18.316


Viborg stift

292

42

0,14

335.564

444.211

18.566


Århus stift

351

102

0,29

764.287

1.022.770

17.520


Ribe stift

230

51

0,22

561.056

428.542

19.404


Haderslev stift

175

88

0,50

1.007.568

861.896

21.244


Hele landet

2.351

689

0,29

6.347.634

7.550.398

20.171


Den halvering af udgifterne til administration af forsikringsordningen samt betaling af præmie for tilknyttede forsikringer, som er sket fra 2003 til 2004, skyldes, at ordningen med virkning fra 1. januar 2004 blev ændret fra delvis selvforsikring for skader på bygninger og løsøre til hel selvforsikring for disse skader. Indtil dette tidspunkt var der tegnet en "stop loss"-forsikring, som betød, at fællesfonden maksimalt skulle dække skadeudgifter ved bygninger og løsøre på 40 mio. kr. Skadeudgifter ud over dette beløb og op til 500 mio. kr. blev dækket af "stop loss"-forsikringen.


Præmieudgiften til "stop loss"-forsikringen ville imidlertid fra og med 2004 være blevet væsentligt forhøjet, hvorfor det blev besluttet at opsige denne forsikring.


For at sikre, at fællesfonden kan dække skadeudgifterne i et år, hvor de overstiger de budgetterede udgifter for selvforsikringsordningen, er der i finansloven fra og med 2004 en tekstanmærkning, som bemyndiger kirkeministeren til at stille garanti for lån til fællesfonden på op til 500 mio. kr. til dækning af skadeudgifter ud over det forventede i et år. Lånet skal i givet fald optages af fællesfonden i et anerkendt finansieringsinstitut.


Som det fremgår af tabel 9-1 var de samlede udgifter ved selvforsikringsordningen i 2004 ca. 22,5 mio. kr. lavere end de budgetterede udgifter.


Tyveri mm. udgør en meget stor del af alle skader, som anmeldes til Folkekirkens Selvforsikringsordning - i 2004 ca. halvdelen af alle skader. Antallet af tyveriskader, fordelingen af dem mellem stifterne og de anslåede skadeudgifter fremgår af tabel 9-2.


Antallet af samtlige skader (inkl. tyveri mm.), fordelingen af dem mellem stifterne og de anslåede skadeudgifter fremgår af tabel 9-3.


Mange forsikringsskader afsluttes først endeligt i et senere regnskabsår end det, hvor skaden er opstået. Derfor er skadeudgifterne i de to tabeller ikke endeligt opgjorte udgifter vedrørende skaderne i 2004.

Tabel 9-1  Folkekirkens
Selvforsikringsordning (t. kr.)

Regnskab 2003

Budget 2004

Regnskab 2004

Skadeudgifter

25.319

-

31.714

Administration samt præmieudgifter

36.118

-

18.204

Regulering af hensættelser

-

-1.394

Udgifter i alt

61.437

71.935

48.524

Til toppen

Folkekirkens Selvforsikringsordning

Folkekirkens Selvforsikringsordning omfatter dækning af skadeudgifter ved alle folkekirkens bygninger samt løsøre. Som led i forsikringsordningen er der tegnet arbejdsskade- og ansvarsforsikring for alle ansatte i folkekirken.


Forsikringsordningen har, siden den blev etableret i 1999, været administreret af Alm. Brand. Arbejdsskade- og ansvarsforsikringen er tegnet i samme selskab.


Fællesfondens udgifter ved selvforsikringsordningen fremgår af tabel 9-1.

Fællesfonden afholder mindre udgifter i forbindelse med uddannelse af kirketjenere og gravere.


Fællesfondens udgifter ved kirketjeneruddannelse var 163.000 kr. i 2004. Udgifterne vedrørte honorar til samt vikarudgifter m.v. for kursusledere.


Kirketjenere skal inden for de første to ansættelsesår gennemføre en obligatorisk grunduddannelse, som består af tre moduler. Kurserne afvikles på AMU-Fyn. Efter grunduddannelsen er der mulighed for at følge en overbygningsuddannelse, som er frivillig.


Fællesfonden afholdt i 2004 udgifter i forbindelse med graveruddannelse på 14.000 kr. Udgifterne vedrørte opholdsudgifter for gæstelærere ved den grunduddannelse, som  gravere og kirkegårdsledere, der også skal gøre tjeneste i kirken, skal gennemgå. Uddannelse af gravere foregår på AMU-Fyn.

Tabel 8-11: Antal deltagere på kordegneuddannelsen

2003

2004

 

Antal studerende

Antal beståede 1

Antal studerende

Antal beståede

Basisuddannelsen

64

63

32

29

Budget og regnskab

38

47

0

0

Årsafslutningskurser

111

-

425

-

Ajourføringskurser

ca. 350

-

ca. 350

-

1 Antal beståede er inkl. genindstillede. Et kursus hører til det år, det afsluttes.

Kordegne-, kirketjener- og graveruddannelse

Fællesfonden finansierer delvist uddannelsen af kordegne. Kordegneuddannelsen ledes i det daglige af Kirkeministeriet.


Fællesfondens udgifter til kordegneuddannelse var 881.000 kr. i 2004. Udgifterne vedrører aflønning og godtgørelse af undervisere, kursusleder og studievejleder samt annoncering af kurserne.


Det er en forudsætning for ansættelse som kordegn, at man har gennemført og bestået en basisuddannelse i mini­sterialbogsførelse (2 internatuger samt et kor­respon­dancekursus) og i administration/kir­kekund­skab (1 internatuge). Hvis der er henlagt kassererhverv til en kordegnestilling skal den, der ansættes, tillige have gennemført og bestået en uddannelse i budgetlægning og regnskabsførelse. Mellem de to uger i budget/regnskabs­kurset gennemføres også et korrespondancekursus.


I 2004 er der i alt gennemført et kursusforløb og påbegyndt et kursusforløb (i alt 4 kursusuger med internat samt et korrespondancekursus) på basisuddannelsen, mod normalt to hele forløb (i alt 6 kursusuger med internat samt to korrespondancekurser). Desuden er der påbegyndt et kursus  i budget/regnskab (svarende til 1 kursusuge med internat, samt et efterfølgende korrespondancekursus), mod normalt to hele forløb (i alt 4 kursusuger med internat samt to korrespondancekurser).


Der opkræves 14.500 kr. i brugerbetaling for deltagelse i basisuddannelsen og 9.600 kr. for deltagelse i budget- og regnskabskursus. Brugerbetalingen går til (delvis) dækning af de faktiske udgifter ved ophold og forplejning. Brugerbetalingen finansieres af kursisterne eller eventuelt af menighedsråd, som de er ansat af.


Antallet af kursister fremgår af tabel 8-11.


Der er ved at ske en omlægning af kurser i ministerialbogsføring efter indførelsen af DNK. Derfor har der været et begrænset udbud af nystartede hold og en stor venteliste på kommende kurser.


Tabel 8-10: Sjællands
Kirkemusikskoles elevtal

2002/2003

2003/2004

 

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Organister Basisuddannelsen

32

27

30

26

Organister Eksamenslinien

48

45

50

45

Organister Eksamensfri undervisning

23

20

3

3

Organister Efteruddannelse

28

20

2

2

Organister i alt

131

112

85

76

Kirkesangere Basisuddannelsen

28

23

22

18

Kirkesangere Eksamenslinien

21

18

18

18

Kirkesangere Eksamensfri undervisning

21

20

4

4

Kirkesangere Efteruddannelse

20

18

3

3

Kirkesangere i alt

90

79

47

43

Kirkekorledere

2

1

2

2

Udvidet kirkekorleder

0

0

0

0

Kirkekorledere i alt

2

1

2

2

1 Tallene i parentes er inkl. elever, der ikke har aflagt fuld eksamen. For kirkesangere på eksamenslinien er der dog tale om elever fra eksamensfri linie, der valgte at aflægge eksamen.

Tabel 8-9: Vestervig Kirkemusikskoles
elevtal

2003

2004

 

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Organister Basisuddannelsen

24

24

19

19

Organister Eksamenslinien

64

46 (58)

57

45 (51)

Organister Eksamensfri undervisning

21

14

19

19

Organister Efteruddannelse

8

8

4

4

Organister i alt 1

117

92 (104)

99

87 (93)

Kirkesangere Basisuddannelsen

27

27

25

24

Kirkesangere Eksamenslinien

18

16

22

19 (21)

Kirkesangere Eksamensfri undervisning

15

14

14

14

Kirkesangere Efteruddannelse

3

3

3

2

Kirkesangere i alt

63

60

64

59 (61)

Kirkekorledere

1

1

3

3

Kirkekorledere i alt

1

1

3

3

Tabel 8-8: Løgumkloster
Kirkemusikskoles elevtal

2002/2003

2003/2004

 

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Antal stud.

Antal stud. der gennemførte

Organister Basisuddannelsen

42

37

40

38

Organister Eksamenslinien

47

46

69

65

Organister Eksamensfri undervisning

16

15

5

5

Organister Efteruddannelse

19

18

0

0

Organister i alt

124

116

114

108

Kirkesangere Basisuddannelsen

32

28

23

17

Kirkesangere Eksamenslinien

18

18

20

20

Kirkesangere Eksamensfri undervisning

17

12

7

6

Kirkesangere Efteruddannelse

12

14

8

8

Kirkesangere i alt

79

72

58

51

Kirkekorledere - indgår i elevtallet for
organister på eksamenslinien

(7)

(7)

(3)

(3)

Kirkekorledere i alt

(7)

(7)

(3)

(3)

Klokkenister

12

11

10

10

Klokkenister i alt

12

11

10

10

Tabel 8-7: Færdiguddannede PO-organister

2002

2003

2004

Løgumkloster

5

18

18

Sjælland

5

14

17

Vestervig

18

11

16

I alt

28

43

51

Kirkemusikskolernes undervisning omfatter:

  • organistuddannelse (fra 2-årig basisuddannelse og 1-årig elementær organistuddannelse til og med Præliminær Organisteksamen (PO-uddannelsen)
  • kirkesangeruddannelse (2-årig basisuddannelse og 2-årig eksamensuddannelse)
  • kirkekorlederuddannelse (2-årig grunduddannelse samt 1-årig udvidet kirkekorlederuddannelse)
  • klokkenistuddannelse (1-årigt grundkursus, 2-årig klokkenistuddannelse, 3-årig diplomuddannelse og 1,5 årig solistklasse)

PO-uddannelsen er en kompetencegivende uddannelse. Den omfatter: orgel (kirkespil og kunstspil), teori, klaver, hørelære, korsang, korledelse (børnekor og voksenkor), sang, musikkundskab, becifringsspil, kirkemusikorientering, liturgik/salme­kund­skab og orgelkundskab. Uddannelsen er bygget op som et deltids­stu­dium bestående af 3 moduler. En del af uddannelsen kan afvikles som SU-berettiget fuldtidsstudium under forudsætning af tilpas højt indgangsniveau.


Antallet af færdiguddannede PO-organister fra kirkemusikskolerne fremgår af tabel 6-7.


Kirkekorlederuddannelsen er en to-årig deltidsuddannelse, der i særlige tilfælde kan gennemføres som et et-årigt forløb. Efter aflæggelse af kirkekorledereksamen tilbydes Den udvidede kirkekorlederuddannelse. Kirkekorledereksamen er ikke egentligt kompetencegivende, men kvalificerer til samme korlederniveau som Præliminær Organisteksamen.


Kirkesangeruddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse, der i særlige tilfælde kan gennemføres som et 1-årigt SU-godkendt forløb. Uddannelsen retter sig primært mod ansættelse som enesanger ved en landsbykirke eller anden mindre kirke. Kirkesangereksamen er ikke egentligt kompetencegivende.


Klokkenistuddannelsen  forudsætter bestået diplomeksamen fra et musikkonservatorium, eller PO-eksamen. Efter klokkenisteksamen tilbydes diplomuddannelse som et 3-årigt deltidsstudium. Den kan følges af solistklasse, som varer op til 1,5 år.


Antallet af studerende ved de tre kirkemusikskoler fremgår af tabellerne 8-8, 8-9 og 8-10.

Til toppen

Tabel 8-6: Kirkemusikskolernes regnskaber (i tkr.)

Løgumkloster

Vestervig

Sjælland

 

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Regnskab 2003

Regnskab 2004

 

 

 

 

 

 

Fællesfondens tilskud

5.577

5.607

4.912

4.941

4.912

4.911

Elevindbetaling

541

512

574

587

548

557

Andre indtægter (gaver m.v.)

38

9

0

0

80

257

Renteindtægter

29

32

0

0

1

1

Indtægter i alt

6.185

6.160

5.486

5.529

5.540

5.727

Udgifter løn, drift m.v.

6.013

6.179

5.553

5.302

5.255

5.472

Afdrag og renteudgifter

185

224

4

0

400

272

   Henlæggelser, overført til

   følgende år, brug af reserver

   m.v.  

0

0

-71

196

-97

0

Udgifter i alt

6.198

6.403

5.486

5.499

5.558

5.743

Resultat 2004

-13

-242

0

30

-18

-16

Kirkemusikskolerne

Folkekirken har tre kirkemusikskoler, som finansieres ved tilskud fra fællesfonden samt ved brugerbetaling. De tre kirkemusikskoler dækker hver sit geografiske område:


  • Løgumkloster Kirkemusikskole dækker Ribe, Haderslev og Fyens Stifter og et provsti i Århus Stift (Horsens-Gedved).
  • Vestervig Kirkemusikskole dækker Aalborg, Viborg og Århus Stifter (undtagen Horsens-Gedved Provsti).
  • Sjællands Kirkemusikskole dækker Københavns, Helsingør, Roskilde, Lolland-Falsters og Færøernes Stifter.

Hver skole ledes af en bestyrelse, som beskikkes af kirkeministeren. Der er ved hver skole ansat en rektor, som har ansvar for den daglige ledelse.


Kirkemusikskolernes regnskaber fremgår af tabel 8-6.

Tabel 8-5: Teologisk Pædagogisk Center

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Kursister

1.176

10.938 kr. pr. kursist

1.530

8.449 kr. pr. kursist

Kursusuger

69

186.422 kr. pr. uge

72,4

178.542 kr. pr. uge

Kursistdage

5.685

2.263 kr. pr. dag

6.098

2.118 kr. pr. dag

Til toppen

Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster er folkekirkens institut for efteruddannelse af præster m.fl.


TPC skal undervise i almenteologiske og praktiskteologiske fag samt hertil relevante fagområder.
TPC skal også udøve og formidle praktiskteologisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, samt fungere som folkekirkens vi­dens-, rådgivnings- og koordineringscenter inden for praktisk teologi og pædagogik. Desuden skal TPC bl.a. understøtte folkekirkens kontakt med skoleverdenen.


Der er ansat 1 rektor og 5 lektorer samt samt 1 bibliotekar, der varetager centrets teologiske bibliotek, religionspædagogiske studiesamling og  medieafdeling. Til centret er der knyttet to studiehuse, der bliver brugt til studieophold for præster og projektgrupper.


Undervisningen kan tilrettelægges som internatkurser eller som dagkurser på centeret eller andre steder. De fleste internatkurser er af en uges varighed. Internatkurserne omfattede i 2003 tilsammen 55,2 kursusuger og i 2004 tilsammen 54,2 kursusuger. Dagkurserne, hvoraf en del er decentrale i stifterne og rekvireret undervisning, omfattede i 2003 tilsammen 13,8 kursusuger og i 2004 tilsammen 18,2 kursusuger.


Antal af kursusdeltagere varierer, men er ved kurser i Løgumkloster normalt 16. Enkelte kurser og konferencer har op til 80 deltagere. Ca. 80 % af kursusdeltagerne er præster. Ca. 20% af deltagere er andre, herunder sognemedhjælpere, organister og andre kirkelige medarbejdere, lærere og studerende fra seminarierne og universiteterne samt folk fra de frie kirkelige organisationer.


Ved internatkurser betaler TPC ophold for præster bortset fra et mindre bidrag pr. dag, som præsterne selv betaler. Andre kirkelige medarbejdere og interesserede betaler selv opholdet.

Ca. halvdelen af undervisningen varetages af de fastansatte lærerkræfter. Desuden bruges eksterne læ­rer­kræfter - især fra de teologiske fakulteter, som TPC har indgået samarbejdsaftaler med.


TPC koordinerer eller står for regelmæssige møder og projektarbejde inden for en lang række grupper, som bl.a. beskæftiger sig med kirkemusik, medier, pædagogik for udviklingshæmmede, kirke-skole-samarbej­de, konfirmandundervisning og voksenundervisning. De fleste grupper er rent danske, men nogle er udtryk for nordisk eller europæisk samarbejde. Et særligt pro­jekt er arbejdsvejledning for præster, som TPC varetager i samarbejde med præsterne. TPC varetager desuden forbindelse til forsknings- og uddannelsesinstitutioner i udlandet, herunder tilrettelæggelse af nordiske og europæiske seminarer og konferencer om praktisk-teologiske emner.


Der er i tilknytning til arbejdet på TPC bl.a. udgivet publikationer vedrørende skole-kirke-samarbejde, konfirmandundervisning, daginstitutioner, børnegudstjenester og ungdomsarbejde, kirken og udviklingshæmmede, Alpha-kursus, sjælesorg, samtalevejledning og dåb. Andre publikationer er under udgivelse.


Medarbejdere ved TPC har holdt foredrag hos andre efteruddannelsesinstitutioner og universiteter. Des­uden har medarbejdere ved TPC bidraget med artikler i danske og internationale tidsskrifter og bøger.

Tabel 8-4:

Pastoralseminariet i Århus

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Studerende

58

63.602 kr. pr. stud.

70

59.157 kr. pr. stud.

Kursusdage

169

21.827 kr. pr. dag

173

23.936 kr. pr. dag

Kursistdage

4.899

752 kr. pr. dag

6.057

683 kr. pr. dag

Til toppen

Århus

På institutionen i Århus er ansat 1 rektor, 1½ lektor, 1 lektorvikar, 2 eksterne lektorer samt 12 faste timelærere. Der er derudover brugt et begrænset antal foredragsholdere til enkeltstående oplæg. Desuden inddrages bl.a. menighedsrådsmedlemmer, repræsentanter for Præsteforeningen, biskopper og provster i undervisningen. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-4.


Institutionen har afholdt forskellige bredere arrangementer, bl.a. for studerende med ledsagere og i form af åbne studiedage i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.


Instituttet udgiver et årsskrift med bidrag fra årets aktiviteter. Det Gyldne Kornmagasin 2003 rummer indlæggene fra Åbne Studiedage om Paulus (afholdt i 2002). Magasinet for 2004 belyser det rum, præstens virke udfolder sig i. Det Gyldne Kornmagasin udgives i samarbejde med forlaget Aros.
Ligeledes i samarbejde med Aros er i 2004 udgivet: Helhed og splittelse - i kritisk tænkning og forkyndelse. En bog på grundlag af instituttets undervisning i Kirke- og samfundskundskab hhv. Homiletik.


Instituttets lærere har desuden medvirket ved adskillige andre udgivelser i 2003 og 2004.

Tabel 8-3:

Efteruddannelse

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Deltagende præster

275

12.887 kr. pr. præst

302

11.967 kr. pr. præst

Kurser

12

295.323 kr. pr. kursus

13

278.012 kr. pr. kursus

Kursistdage

1.357

2.612 kr. pr. dag

1.536

2.353 kr. pr. dag

Til toppen

Tabel 8-2:

Pastoralseminariet i København

Regnskab 2003

Regnskab 2004

Studerende

70

49.507 kr. pr. stud.

51

73.008 kr. pr. stud.

Kursusdage

162

21.392 kr. pr. dag

166

22.430 kr. pr. dag

Kursistdage

5.680

610 kr. pr. dag

4.219

883 kr. pr. dag

København

Instituttet i København blev dannet ved sammenlægning af Pastoralseminariet i København og Præsternes Efteruddannelse i august 2002. Sammenlægningen har medført forandringer i stillingsstruktur og opgavevaretagelse, som først er endeligt gennemført i løbet af 2004.


Der er således gradvis sket en ændring fra to institutioner med to rektorer, en lektor og en projektmedarbejder med 50% lektoransvar til én institution med 1 rektor, 2 fuldtidslektorer og 1 lektor, som på halv tid er knyttet til efteruddannelsen og den anden halvdel af tiden til institutionen i Århus, men som lønnes fuldt ud fra København. Der er desuden ansat 1 fuldmægtig og 1 assistent til administrative opgaver.


Undervisningen på pastoralseminariekurserne varetages af de fastansatte lærere samt 12 faste timelærere. Undervisningen på efteruddannelsen og provstekurserne varetages af de faste lærere samt et stort antal gæstelærere.


Pastoralseminariekurserne omfatter ca. 30 ugentlige undervisningstimer pr. kursist i 17 uger. Der er ikke adgangsbegrænsning for teologiske kandidater. Derfor kan nogle hold blive meget store (som i 2003), hvilket kan medføre reduktion i den undervisning, kursisterne modtager. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-2.


Sammenlægningen af pastoralseminariet og efteruddannelsen til én institution har betydet, at nyansatte præsters erfaringer i stigende grad får lov til at præge undervisningen på pastoralseminariekurserne, hvorved de kommende præster bliver forberedt mere præcist i forhold til de aktuelle udfordringer i arbejdet som præst.


Efteruddannelseskurserne omfatter ca. 32 undervisningstimer pr. uge. Antallet af kurser varierer efter antallet af nyansatte præster. Holdstørrelsen varierer fra 19 til 37. Det tilstræbes, at et hold kursister følges ad igennem hele kursusforløbet, og at der er fast kursusleder gennem hele forløbet. Kurserne får dermed også en funktion som kollegialt og fagligt  netværk på tværs af kirkelige skel, teologisk uddannelsessted og stiftstilhørsforhold. Antallet af studerende fremgår af tabel 8-3.

Instituttet afholder flere gange årligt supervision for tidligere kursister, der er arbejdsløse og arbejdssøgende, for at fastholde denne gruppes motivation for at blive præster.


Provstekurserne omfatter ca. 28 undervisningstimer. Holdstørrelse omkring 16.


Et pilotprojekt, "Ledelsesudvikling for Provster" ved rektor Mogens Lindhardt og virksomhedskonsulent Lisbeth Lang Henriksen, blev igangsat i 2004 og afsluttes i 2005. 18 provster fra 9 stifter deltog i projektet, som omfatter personlig vejledning, 14 kursusdage samt coaching af ledelsesprojekter i provstierne. Kursusemner er konflikthåndtering, værdiledelse, personaleudvikling (herunder MUS) og ledelse. Undervisning, udvikling og evaluering finansieres ved en særbevilling fra ELU (Efteruddannelse af Længerevarende Uddannede) under SCKK.
Kursisternes opholdsudgifter under de 14 kursusdage dækkes delvis af Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, som også har varetaget projektledelse og administration.


De ansatte har som en del af arbejdet undervist på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster og på provstikonventer, og de har i 2003 og 2004 offentliggjort artikler i danske og norske fagblade, tidskrifter, stiftsårbøger m.m. om pastorale og kirkelige forhold, ledelse og konflikthåndtering og ledelse samt bidraget med artikler til Gads Psykologiske Leksikon.

Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse

Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse består af to institutioner i henholdsvis København og Århus.


Begge institutioner afholder årligt to pastoralseminariekurser. Teologiske kandidater skal have gennemgået pastoralseminariet, før de kan blive ansat som præster i folkekirken.


Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse står desuden for obligatoriske efteruddannelseskurser for alle nyansatte præster samt obligatoriske kurser for nyansatte provster. Disse kurser ledes fra institutionen i København i samarbejde med institutionen i Århus.


Pastoralseminariekurserne er folkekirkens praktisk-teologiske uddannelse af kommende præster. Kurserne supplerer det teologiske studium på universiteterne. Et kursus varer et semester. Som led i kurserne er de studerende i praktik hos sognepræster.


De obligatoriske efteruddannelseskurser er folkekirkens videreuddannelse af nyansatte præster. Præster skal i de første ansættelsesår følge i alt fire ugekurser, som tager udgangspunkt i præsternes konkrete arbejds- og samarbejdsopgaver.


Provstekurserne skal uddanne nyansatte provster i provstens administrative og ledelsesmæssige opgaver. Provsterne følger to ugekurser.

Til toppen


Tabel 8-1: Regnskaber for institutionerne for uddannelse og efteruddannelse af præster (i t. kr.)

FIP Pastoralsem. og efter­udd. Kbh.

FIP Pastoralsem. Århus

Teologisk Pædagogisk Center
Løgumkloster

Fælles­udg. (Phd. stud.)

I alt

2004

 

 

 

 

 

Fællesfondens tilskud

6.967

3.649

11.500

750

22.866

Tilskud, andet

0

0

234

 

234

Overført overskud

349

83

175

 

607

Øvrige indtægter

228

68

1.102

 

1.398

Indtægter i alt

7.543

3.800

13.012

750

25.105

Lønninger

3.428

1.794

5.593

 

10.815

Honorarer

1.705

1.533

1.505

 

4.743

Lønomkostninger i alt

5.133

3.327

7.098

 

15.558

Administrationsudgifter

336

203

622

 

1.161

Tjenesterejser

121

81

354

 

556

Anskaffelser

67

148

300

 

515

Leje, maskiner og inventar

0

0

12

 

12

Køb til videresalg

0

35

14

 

50

Administrationsudgifter i alt

523

468

1.302

 

2.294

Kursusvirksomhed

1.137

109

3.335

 

4.582

Ejendomme, lokaler og anlæg

543

202

1.210

 

1.954

Øvrige omkostninger

2

35

15

 

53

Fællesudgifter

 

 

 

750

750

Udgifter i alt

7.338

4.141

12.961

750

25.191

Driftsresultat før finansielle poster

205

-340

50

0

-85

Finansielle poster

1

-6

35

 

29

Driftsresultat 2004

205

-347

85

0

-56

2003

 

 

 

 

 

Fællesfondens tilskud

7.593

3.394

11.929

823

23.740

Tilskud, andet

0

166

62

 

228

Overført overskud

287

226

482

 

994

Øvrige indtægter

24

69

791

 

885

Indtægter i alt

7.904

3.854

13.264

823

25.846

Lønninger

3.035

1.559

5.347

 

9.940

Honorarer

1.721

1.452

1.476

 

4.650

Lønomkostninger i alt

4.756

3.011

6.823

 

14.590

Administrationsudgifter

345

178

687

 

1.211

Tjenesterejser

97

66

297

 

459

Anskaffelser

84

43

279

 

405

Leje, maskiner og inventar

5

2

12

 

20

Køb til videresalg

0

32

11

 

44

Administrationsudgifter i alt

522

321

1.286

 

2.129

Kursusvirksomhed

1.182

160

3.466

 

4.809

Ejendomme, lokaler og anlæg

549

192

1.311

 

2.051

Øvrige omkostninger

3

5

19

 

26

Fællesudgifter

 

 

 

823

823

Udgifter i alt

7.012

3.689

12.905

823

24.429

Driftsresultat før finansielle poster

892

165

359

0

1.417

Finansielle poster

3

1

42

 

46

Driftsresultat 2003

895

166

401

0

1.463

Overført merforbrug fællesudg. 2001

 

 

 

119

119

Samlet resultat 2003

895

166

401

0

1.344

Uddannelse og efteruddannelse af præster

Fællesfonden finansierer folkekirkens institutioner til ud­dannelse og efteruddannelse af præster. Institutionerne er Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København og Århus, samt Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.

Uddannelsesinstitutionerne

Tabel 7-1: Folkekirkens IT

2002

2003

2004

Aktiviteter

 

 

 

Antal pc-arbejdspladser

2.479

2.598

2.750

Antal installationssteder

1.942

1.999

2.157

Antal brugere

2.648

3.097

3.378

- heraf DNK-brugere

1.659

1.980

2.444

Antal henvendelser til helpdesk

21.955

25.560

25.277

- heraf DNK-sager

-

8.115

8.525

Antal medarbejdere (årsværk) 1

16,5

17,5

18,8

 

Udgifter

Lønninger (mio. kr.) 1

-

5,5

9,1

Fællesfondens samlede nettoudgifter (mio. kr.)

115,0

94,5

83,5

1 IT-kontoret var indtil maj 2003 outsourcet

Til toppen

Folkekirkens IT

Fællesfonden finansierer udvikling og drift af folkekirkens IT.


Efter mere end 6 år med udvikling af Den Ny Kirkebog og, sideløbende hermed, etableringen af Kirkenettet, har 2004 været et konsolideringsår, hvor drift af Kirkenettets 2.750 pc-arbejdspladser på mere end 2.150 lokaliteter og servicering af dets 3.500 brugere er blevet dagligdag.


De sidste sogne tog Den Ny Kirkebog i brug den 5. december 2003. Dermed blev 2004 det første år, hvor samtlige sogne var gået over til den elektroniske registrering.


2004 har i henseende til nye projekter været præget af få, men væsentlige aktiviteter.


En tidligere principbeslutning om at overføre aflønningen af præsterne fra det statslige SLS-lønsystem til Folkekirkens Lønservice (FLØS) blev realiseret. Med virkning fra december 2004 blev de forudlønnede tjenestemænd aflønnet via det gennem 2003 og 2004 gennemmoderniserede FLØS.


Udbredelsen af pc-arbejdspladser har betydet, at stort set alle administrative medarbejdere i sognene samt alle administrative medarbejdere på provsti- og stiftskontorer har en pc-udstyret arbejdsplads, og da samtidig de fleste  præster, men ikke alle, har en pc-arbejdsplads på Kirkenettet, har det været naturligt at gøre forsøg med etableringen af et intranet i folkekirken.


Siden sommeren 2004 har repræsentanter fra Haderslev og Fyens stifter samt Kirkeministeriet og IT-Konto­ret på opdrag af styregruppen vedrørende it-strategi gjort forsøg med at etablere et intranet til brug for massekommunikation og videndeling.


Intranettet indgår som en blandt flere komponenter i Kirkeministeriets og folkekirkens bestræbelser på at leve op til de krav, der fra regeringens side er om at digitalisere forvaltningen. Med intranettet og de forberedelser, der i øvrigt gennem 2004 er gjort med henblik på eDag2 og eFaktura, er folkekirken som helhed parat til at tage disse udfordringer op.


IT-områ­dets leasingforpligtelser er ved udgangen af regn­skabsåret opgjort til i alt 58,0 mio. kr.

Det blev i 2004 besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en kirkestatistik på grundlag af registreringerne i DNK. Denne kirkestatistik træder i stedet for den årlige kirkestatistik, som Danmarks Statistik udarbejdede til og med 2001.


Kirkestatistikken blev udarbejdet, efter at DNK-syste­met have været anvendt i alle sogne i mindst ét år, og blev i foråret 2005 offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmesider, hvor der er adgang til oplysninger såvel på landsplan som på stifts-, provsti- og sogneniveau.


Økonomisk blev resultatet for 2004 tilfredsstillende.


Med et samlet forbrug i 2004 på 83,5 mio. kr. er udgiften næsten 11 mio. kr. mindre end i 2003.

Af den oprindelige 2004 bevilling på i alt  86,6 mio. kr. er 2,5 mio. kr. bevilget overført til 2005.

Tabel 6-2:
Personaleforbruget i
stifterne 2004

Køben-
havn

Helsin-
gør

Ros-
kilde

Lol-
land-
Falster

Fyen

Aal-
borg

Vi-
borg

År-
hus

Ribe

Hader­
slev

I alt

Normerede stillinger (årsværk)

11,40

13,00

13,50

7,40

9,33

12,58

10,50

12,70

9,62

11,31

111,34

Amanuensis­-funktionen

0,50

2,00

1,75

0,52

0,73

1,07

0,50

0,30

0,65

0,64

8,66

Økonomiforvaltning, herunder
kapitalforvaltning

1,90

1,60

2,00

1,30

1,22

2,14

2,13

2,50

2,40

3,20

20,39

Byggesager vedr. kirker, præstegårde og sognegårde m.v.

0,40

0,80

0,50

0,30

0,50

0,28

0,10

1,60

0,44

1,05

5,97

Tilsyn og godkendelse vedr. kirker og kirkegårde

0,55

1,25

0,08

0,33

0,93

0,50

0,70

0,33

0,65

5,32

Løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer

2,15

2,25

2,00

0,90

1,30

2,04

1,93

1,80

1,20

0,80

16,37

Rådgivning af menighedsråd og provstiudvalg

0,75

1,50

1,75

2,00

2,78

1,53

1,13

2,20

1,62

1,20

16,46

Sekretariat for stiftsudvalg m.v.

0,35

0,50

1,25

0,75

0,33

0,59

0,40

0,80

0,22

0,15

5,34

Personalesager

0,10

0,30

0,25

0,05

0,19

0,15

0,23

0,30

0,36

0,28

2,21

Stiftsøvrighedens

drift

2,50

1,50

0,50

1,00

0,64

2,60

1,90

0,90

0,69

1,97

14,2

Præsteansættelser og forvaltning af løn m.v. til præster

1,50

2,50

2,25

0,50

1,28

1,20

1,67

1,60

1,53

1,00

15,03

Tjenestemands-pensioner

0,10

0,05

0,00

0,00

0,03

0,05

0,01

0,00

0,18

0,10

0,52

Antal forbrugte
årsværk

10,80

13,00

13,50

7,40

9,33

12,58

10,50

12,70

9,62

11,04

110,47

Til toppen

Stiftsadministrationernes samlede budget var i 2004 på 64,7 mio. kr., og der har været et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., hvoraf stifterne  har fået tilladelse til at videreføre 0,8 mio. kr. primært til større vedligeholdelsesopgaver, der ikke blev gennemført i 2004.


Biskoppen er ansvarlig for forbruget af bevillingen til præstelønninger inden for stiftet. Biskoppen træffer bl.a. afgørelse om vikarbetjening under sygdom og ved ledighed. Biskoppen afgiver indstilling til Kirkeministeriet om oprettelse og nedlæggelse af præste- og provstestillinger og andre ændringer i pastorats- eller sognestrukturen. I praksis sker dette altid efter forhandling med menighedsrådene.


Biskoppen leder ansættelsesproceduren ved præsteansættelser og ordinerer nye præster.
Biskoppen er tilsynsførende med præsters og provsters tjenstlige forhold.


Stiftsøvrigheden fører tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde, præsteboliger og præstegårde, og visse dispositioner forudsætter stiftsøvrighedens tilladelse.
Stiftsadministrationen fungerer også som konsulent eller servicebureau for menighedsrådene i en række sager. Stiftsøvrigheden varetager en række opgaver i sager om vurdering af og ansættelse i kirkefunktionærstillinger. Man er lønservicebureau for de fleste menighedsråd via administrationen af Folkekirkens Lønservice (FLØS).


Stiftsøvrigheden forvalter også kirkernes og præsteembedernes kapitaler på 3,6 mia. kr. og træffer afgørelse om anbringelse og udlån af kapitalerne. Kirkernes kapitaler, der udgør ca. 3,2 mia. kr., hidrører hovedsageligt fra forudbetalinger for vedligeholdelse af gravsteder. Kirkekapitalerne forrentes med 4 % til fordel for kirkerne. Fællesfonden modtager overskydende provenu fra kirkekapitalerne samt det fulde provenu af præsteembedernes kapitaler.


Stifterne har fordelt deres ressourceforbrug i årsværk på følgende sagstyper:

  • Amanuensisfunktionen, dvs. juridisk rådgivning for biskoppen.
  • Økonomiforvaltning, herunder kapitalforvaltning, lånesagsadministration, bogholderi og forvaltning af gravstedsslegater
  • Byggesager vedrørende kirker, præstegårde og sognegårde
  • Tilsyns- og godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, herunder i relation til planlovgivningen
  • Sager om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer  samt FLØS
  • Rådgivning af stiftets menighedsråd og provstiudvalg
  • Sekretariatsopgaver for stiftsudvalg m.v.
  • Personaleforvaltning (stiftsadministrationens)
  • Stiftsøvrighedens drift
  • Præsteansættelser og lønforvaltning
  • Tjenestemandspensioner

Tabel 6-2 viser stifts samlede normering i årsværk, og personaleforbruget i de enkelte stifter fordelt på opga­ver i 2004.


Tallene er en skønsmæssig fordeling af personale­for­bruget, og dette kan være en af forklaring­erne på for­skelle i ressourceanvendelsen. En anden og væ­sent­ligere forklaring er de forskelle, der er i stifternes sammensætning og geografi, herunder antallet af provstier, sogne, kirker og præster.


Det fremgår, at tyngden af stifternes opgaver vedrører løn- og ansættelsesvilkår for præster og kirke- og kirkegårdsfunktionærer, økonomiforvaltning samt rådgivning af stifternes menighedsråd og provstiudvalg.

1 Stiftsadministrationerne kan disponere mellem de forskellige formål indenfor den udmeldte ramme. Derfor er budgettet ikke specificeret på de forskellige formål.

Tabel 6-1: Stiftsadministrationers
udgifter (t. kr.)

Regnskab
2002

Regnskab 2003

Budget 2004 1

Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget

Løn

39.980

40.675

-

41.473

-

Drift

19.865

17.497

-

18.709

-

Institutioner

3.289

2.534

-

2.340

-

Anlæg

299

0

-

0

-

I alt

63.433

60.706

64.675

62.522

- 3,3%

Stiftsadministrationerne

Danmark er inddelt i 10 stifter. Færøernes Stift og Kirken i Grønland er også dele af den danske folkekirke, men styres og finansieres efter særlige regler og indgår ikke den følgende beskrivelse. Biskoppen er den øverste myndighed i gejstlige anliggender i hvert stift.


Stiftamtmanden og biskoppen udgør i fællesskab stiftsøvrigheden, der har ansvaret for øvrige sager under stiftsadministrationerne. Den daglige ledelse af stiftsadministrationerne varetages af en stiftskontorchef. Stiftsadministrationerne er finansieret af fællesfonden.

Tabel 5-3: Antal tjenestemandsansatte kirkefunktionærer
og stiftsmedarbejdere

2003

2004

Københavns stift

242

246

Helsingør stift

251

250

Roskilde stift

178

180

Lolland-Falster stift

38

38

Fyens stift

128

128

Aalborg stift

162

165

Viborg stift

119

120

Århus stift

213

212

Ribe stift

134

137

Haderslev stift

182

180

I alt

1.647

1.656

Til toppen

Tabel 5-2: Modtagere af
pension eller understøttelse

2003

2004

 

Pensionister

Modtagere af understøttelse

Pensionister

Modtagere af understøttelse

Københavns stift

174

25

171

22

Helsingør stift

130

77

138

76

Roskilde stift

75

71

80

69

Lolland-Falster stift

10

25

14

24

Fyens stift

49

60

49

56

Aalborg stift

61

69

65

64

Viborg stift

43

69

49

66

Århus stift

100

75

107

72

Ribe stift

41

89

46

86

Haderslev stift

60

100

65

91

I alt

743

660

784

626

Tabel 5-1: Pensioner og understøttelser (t. kr.)

Regnskab
2002

Regnskab
2003

Budget
2004

Regnskab
2004

Afvigelse i forhold til budget

Udgift

59.827

61.873

65.000

65.319

0,5%

Pensioner til kirkefunktionærer

Fællesfonden betaler pension til tidligere tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og deres efterlevende. Fællesfonden betaler desuden pension til tidligere tjenestemænd i stiftsadministrationerne.


Pension til biskopper, provster og præster afholdes derimod af statskassen under Finanslovens § 36.

Fællesfonden betaler endvidere i medfør af § 24 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. understøttelse til en række tidligere ansatte i folkekirken, som ikke har været pensionssikret.


Tabel 5-1 viser udgifterne til pensioner og understøttelser i 2004 samt udviklingen i denne udgiftspost i årene 2002-2004.


Desuden vises i tabel 5-2 antallet af modtagere af pension eller understøttelse og i tabel 5-3 antallet af nuværende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og stiftsmedarbejdere.


Der er ikke hensat midler til dækning af den fremtidige pensionsforpligtelse. Den allerede optjente pensionsforpligtelse er i sommeren 2005 opgjort til 1,6 mia. kr. Pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer vil blive en væsentligt stigende belastning for fællesfondens samlede budget og dermed landskirkeskatten i de kommende år, medmindre der træffes foranstaltninger til en anden finansiering af pensionsudgifterne.

Tabel 2-1: Fællesfondens drift (t. kr.)

Regnskab 2002

Regnskab 2003

Budget
2004

 Regnskab 2004

Afvigelse i forhold til budget







INDTÆGTER

 

 

 

 

 

   Landskirkeskat

894.385

923.222

953.710

953.710

0,0%

   Øvrige indtægter

1.420

1.056

1.500

1.570

4,6%

Indtægter i alt

895.805

924.278

955.210

955.280

0,0%







UDGIFTER

 

 

 

 

 

   Præsteudgifter

 

 

 

 

 

Lønudgifter

457.251

467.524

485.002

482.398

- 0,5%

Godtgørelser

29.243

28.844

29.431

29.429

0,0%

   Præsteudgifter i alt

486.494

496.368

514.433

511.828

- 0,5%

   Pensioner og understøttelser

59.827

61.873

65.000

65.319

0,5%

   Stiftsadministration

63.433

60.706

64.675

62.522

- 3,3%

   Øvrige udgifter

 

 

 

 

 

Revision

14.687

14.446

15.500

15.154

- 2,2%

Konsulenter

4.852

3.100

3.360

2.595

- 22,8%

Betaling til Undervisningsministeriet

 

 

600

674

12,3%

Kirkeministeriets konsulentbistand

2.500

2.500

3.100

3.100

0,0%

   Øvrige udgifter i alt

22.039

20.045

22.560

21.523

- 4,6%

   Folkekirkens IT

115.011

94.399

86.567

83.485

- 3,6%

   Folkekirkens institutioner mv.

 

 

 

 

 

Døvemenigheder

2.980

2.813

2.582

3.042

17,8%

Hørehæmmede

673

580

695

646

- 7,1%

Kirkemusikskoler

16.544

15.400

15.400

15.460

 0,4%

Kordegneuddannelsen

2.161

1.183

1.490

881

- 40,9%

Graveruddannelsen

623

5

0

14

 

      Uddannelse og
      efteruddannelse af præster

24.285

23.740

22.766

22.866

0,4%

Kirketjeneruddannelsen

121

203

100

163

63,0%

   Folkekirkens institutioner i alt

47.387

43.924

43.033

43.073

0,1%

   Folkekirkens fællesudgifter

 

 

 

 

 

Kodaafgift

1.259

1.288

1.300

1.314

1,1%

Nationalmuseet

642

563

600

399

- 33,5%

Kirkeministerens rådighedssum

179

20

200

213

6,5%

Øvrige fællesudgifter

4.833

2.342

2.167

1.690

- 22,0%

   Fællesudgifter i alt

6.913

4.213

4.267

3.615

- 15,3%

   Folkekirkens Selvforsikringsordning

59.336

61.437

71.935

48.524

- 32,5%

   Tilskud

 

 

 

 

 

Færøerne

6.295

9.227

9.010

9.026

0,2%

Det mellemkirkelige Råd

5.200

4.866

4.866

4.866

0,0%

Skt. Petri

1.050

1.043

1.043

1.043

0,0%

      Forsøgsprojekter inkl. Folkekirke og
      Religionsmøde

929

2.051

4.769

1.474

- 69,1%

   Tilskud i alt

13.474

17.187

19.688

16.409

- 16,7%

   Særlig reserve

-

-

3.596

-