Den Folkekirkelige Udviklingsfond

Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke.

Den folkekirkelige Udviklingsfond blev etableret i 2007. I løbet af udviklingsfondens første ti år har 174 projekter fået tilsagn om støtte. 

Indsatsområde 2018: Kirken i samfundet


Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke. Fonden blev etableret i 2007, og i løbet af de første ti år har 174 projekter fået tilsagn om støtte. 

I de fleste år har der været udmeldt en række områder, der har fået særligt fokus ved uddelingen af årets pulje. På samme måde er det for 2018 besluttet, at det overordnede fokusområde er Kirken i samfundet.

Ansøgningsfristen for projekter, der ønsker at opnå støtte i 2018 er 1. november 2017.  Link til ansøgningsskemaet findes i bunden af denne side.

Fokusområde 2018: Kirken i samfundet

Den Folkekirkelige Udviklingsfond forsætter i 2018 med "Kirken i samfundet" som det særlige fokusområde. Ved dette fokusområde søger man at række en økonomisk hjælpende hånd til projekter, der særligt omhandler tre særlige indsatsområder: den faldende dåbsprocent, kontakten til unge umiddelbart efter konfirmationsalderen eller folkekirken som en åben og gæstfri kirke.

Dåb

Dåbsprocenten i folkekirken har i løbet af de seneste 25 år været faldende, og dåben er ikke længere en selvfølge for nybagte forældre. Dette kan delvist forklares af befolkningens ændrede sammensætning, men der sker også en adfærdsændring hos et stigende antal danske familier, for hvem folkekirken ikke længere er en naturlig ledsager gennem tilværelsen, eller som ønsker at overlade en dåbsbeslutning til barnet senere i tilværelsen. Derfor vil Udviklingsfonden i 2018 støtte projekter, der har til formål at gøre det lettere for forældre og børn at vælge folkekirken til.

Unge efter konfirmationen

Forholdet mellem samfundets helt unge borgere og folkekirken har gennem de senere år forandret sig. Mange unge vælger fortsat at blive konfirmeret. Men i årene umiddelbart efter konfirmationen daler kontaktfladen mellem folkekirken og de unge, der således forsvinder ud af kirkens horisont. Derfor efterspørger Udviklings-fonden i 2018 initiativer, der kan bygge bro mellem folkekirken og de unge medlemmer lige over konfirmationsalderen.

Åben og gæstfri kirke

Folkekirken kan forekomme fremmed for mange danskere. Til trods for at en stor del af befolkningen er medlemmer, så er kirken for nogle et anderledes og fremmed sted, der først og fremmest spiller en rolle under livets overgange: dåb, konfirmation, bryllup, begravelse etc. Kirken kan også virke fremmed for mange danskere med en anden religiøs eller kulturel baggrund end folkekirkens. Derfor ønsker udviklingsfonden at støtte initiativer, der kan udvikle folkekirken som en åben og gæstfri kirke i tæt samarbejde med dens omverden.

Med disse tre indsatsområder – dåb, de unge efter konfirmationen samt åben og gæstfri kirke – vil udviklingsfonden støtte initiativer, der kan styrke kirkens legitimitet i samfundet.

Udviklingsfonden yder ikke støtte til enkelte personers studie-eller uddannelsesprojekter. Støtte ydes som startkapital. Der kan ikke ydes støtte til rene driftsudgugifter.

Ved bedømmelsen af ansøgningerne lægges der vægt på følgende:

·         At projektet tilgodeser årets fokusområder, herunder et eller flere af de tre særlige indsatsområder beskrevet ovenfor.

·         At projektet / initiativet er nyskabende og sandsynliggør en klar nyttevirkning for folkekirken

·         At projektet / initiativet har bred geografisk dækning, f.eks. indebærer et samarbejde mellem flere stifter

·         At projektet gennem sit eksempel og formidlingen heraf kan omsættes til andre dele af folkekirken samt danne inspiration for nye tiltag, f.eks. gennem dokumentation eller publikation af projektet i rapporter eller på internettet

·         At frivilligt arbejde indgår som en del af projektet.

Der kan gives støtte til udvikling af nye initiativer. Der kan også gives støtte til videreudvikling af initiativer, der er udviklet lokalt, men som kan bruges til inspiration for andre dele af folkekirken.

Ansøgning og støtte

Ansøgninger om støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond bedømmes af budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef, en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd og en repræsentant fra Kirkeministeriet.

Den danske Præsteforening vil blive inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne. Der kan desuden inddrages ekstern bistand til bedømmelsen.

Kirkeministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Den folkekirkelige Udviklingsfond. Når ansøgningerne er behandlet af Budgetfølgegruppen, giver Kirkeministeriet besked til ansøgerne om tilsagn eller afslag.

Hvis der i forhold til en ansøgning kun gives delvist tilsagn, meddeles det ansøgeren, hvilke dele af initiativet der ydes støtte til.

Udbetaling af støttemidler vil som udgangspunkt ske på baggrund af et indsendt regnskab. Hvis særlige forhold taler for det, kan støtte udbetales på forhånd. Der skal under alle omstændigheder aflægges regnskab efter følgende principper, som er gældende fra 2016 og fremadrettet:

 

1) Projekter med et samlet projektbudget på mindre end 300.000 kr.

Ledelsen afgiver en ledelseserklæring, hvori ledelsen erklærer:

  • at tilskuddet er anvendt til formålet
  • at regnskabet er rigtigt og retvisende, samt at der ikke mangler indtægter/udgifter i regnskabet
  • at der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse
  • at projektet er afsluttet.


2) Projekter, hvor tilskudsmodtagers regnskab revideres af Rigsrevisionen eller et revisionsselskab, der reviderer i henhold til den af Kirkeministeriet indgået aftale om revision af menighedsråd, forsynes projektregnskabet med en ledelseserklæring, hvori ledelsen erklærer:

  • at tilskuddet er anvendt til formålet
  • at regnskabet er rigtigt og retvisende, samt at der ikke mangler indtægter/udgifter i regnskabet
  • at der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse
  • at projektet er afsluttet.


3) Projekter med et samlet projektbudget på 300.000 kr. og mindre end 1.000.000 kr.

Revisionserklæringen skal indeholde følgende:

  • om projektregnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler
  • om tilskuddet er anvendt til formålet
  • om tilskudsmodtagers ledelse har udarbejdet de statusrapporter og afsluttende evalueringer m.v., som det fremgår af vilkårene for tilsagnet og i henhold til projektbeskrivelsen
  • om øvrige vilkår i henhold til tilsagnet er opfyldt.

Endvidere skal projektledelsen erklære:

  • at der ikke mangler indtægter og udgifter
  • at der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse
  • at projektet er afsluttet.


4) Projekter med et samlet projektbudget på 1.000.000 kr. og derover.

For institutioner eller foreninger, der modtager tilskud på 1 mio. kr. og derover, skal institutionens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller Rigsrevisionen. Kirkeministeriet fastsætter i tilsagnsbrevet særlige krav og betingelser i forhold til den økonomiske og faglige rapportering på projektet for dels af sikre, at der sker løbende opfølgninger på, at midlerne anvendes til de bevilgede formål og, at der foretages en efterfølgende evaluering af projektets resultater, når projektet er afsluttet. 

For de projekter, som har fået tilsagn om tilskud i 2015 og tidligere år, gælder de bestemmelser om regnskab og revision, som fremgår af de udsendte tilsagnsbreve. 

Hvis der opstår forhold hos tilskudsmodtageren, som afgørende ændrer forudsætningerne for udbetaling af beløbet, skal tilskudsmodtageren straks give Kirkeministeriet meddelelse herom.

Tildelte midler skal være brugt senest 6 måneder efter det kalenderår, som tildelingen gælder for. Det skal i ansøgningen anføres, i hvilket eller hvilke år midlerne påtænkes brugt.