Udskrevet: 09-09-2010 10:55
Opdateret: 04-02-2010 10:34
I kan blive viet i et andet trossamfund end folkekirken. En af jer eller begge skal være medlem af det pågældende trossamfund. Endvidere skal dette samfund have en præst med bemyndigelse fra Familiestyrelsen under Justitsministeriet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.
I skal henvende jer til trossamfundets præst for at aftale vielsen. Før vielsen skal I hos bopælskommunen indhente en prøvelsesattest, som dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.
Se liste over godkendte trossamfund på Familiestyrelsens hjemmeside