Ansættelsesstoppet ophæves i folkekirken

Pressemeddelelse den 28. oktober 2003

 

Kirkeminister Tove Fergo ophæver med årets udgang ansættelsesstoppet for folkekirkens fællesfond.

 

- Nu kan sognemenighederne med ledige embeder gå i gang med at kalde en ny præst til sognet, men besættelse af stillingen kan dog først ske fra 1. januar 2004, siger Tove Fergo.

 

Beslutningen kommer efter en gennemgang af fællesfondens økonomi til og med september 2003 udarbejdet af Finansministeriets projektgruppe. Denne analyse viser, at ansættelsesstoppet ikke har været tilstrækkeligt til at sikre lønbudgettets overholdelse og at der har været overskridelser i stifterne.

 

- Ansættelsesstoppet skal ikke vare én dag længere end nødvendigt, og når Finansministeriets projektgruppe kan acceptere en lempelse under forudsætning af, at det ikke har økonomiske konsekvenser for resten af 2003, kan det allerede nu meddeles, at det ophører fra 1. januar 2004, siger Tove Fergo.

 

Kirkeministeriet fastsatte ansættelsesstoppet 18. juni 2003 for at sikre, at fællesfondens budget for præstelønninger for år 2003 kunne holdes.

 

- Det har været en hård tid for folkekirken, og ikke mindst for de sogne, som er blevet ramt af ansættelsesstoppet, og for de mange præster, som har måttet passe ledige embeder udover deres eget, siger Tove Fergo.

 

- Det er glædeligt, at vi nu forhåbentligt kan vende tilbage til normale tilstande i folkekirken, så alle sognemenigheder kan få den kirkelige betjening, de har krav på, slutter Tove Fergo.

 

Yderligere oplysninger ved pressesekretær Henrik Gade Jensen, tlf. 3392 3944 eller mobil 4089 1630

Nyhedsarkiv

06/12 2023

Jens Husted er ny særlig rådgiver for Morten Dahlin.

24/11 2023

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har sat sig i spidsen for det landdistriktspolitiske udspil. Det betyder også, at den nye minister…

23/11 2023

Venstres Morten Dahlin bliver minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. Den nye minister indtræder…

23/11 2023

Kl. 15.00 i dag den 23. november vil der være ministeroverdragelse i By-, Land- og Kirkeministeriet, hvor Morten Dahlin får overdraget ministerposten…

20/11 2023

Minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm, vil gerne høre tanker og idéer om fremtidens landdistrikter fra lokalsamfund, når ministeren…

15/11 2023

Den nye regional- og landdistriktspolitiske redegørelse for 2023 bliver den 16. november debatteret i Folketinget. Redegørelsen kaster lys over en…