Ny biskop indsættes i Helsingør Stift

 

Helsingør Stifts nye biskop, provst Peter Birch, bliver bispeviet søndag den 31. januar 2021 i Sankt Olai Kirke.

 

Bispevielsen skal overholde de gældende retningslinjer for ansvarlig håndtering af corona/Covid-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund. Derfor er det kun en mindre kreds af gæster som domsognets menighedsråd og præster, stiftets provster, stiftsrådet og stiftamtmanden og enkelte andre, der bliver inviteret til bispevielsen.

 

For at overholde anbefalingerne om gudstjenestens længde er det ved kgl. resolution af 15. januar 2021 blevet godkendt, at bispevielsen fortages efter et forkortet ritual. 

 

Når situationen igen tillader det, vil der blive afholdt en festgudstjeneste for at markere, at Helsingør Stift har fået en ny biskop. Festgudstjenesten planlægges p.t. til søndag den 20. juni 2021.