Nyt trossamfundsudvalg er nu udpeget

Kirkeminister Mette Bock har nu udpeget de fire medlemmer, der skal sidde i Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund for de kommende fire år.

Udvalget kommer til bestå af tre kvinder og en mand, og det er udvalget selv, der beslutter, hvem der skal være formand.

De fire medlemmer er professor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Helle Krunke, lektor og studieleder for Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Liselotte Malmgart, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet Lise Paulsen Galal og lektor ved Institut for historie, Syddansk Universitet, Niels Reeh.

De fire medlemmer er udpeget på baggrund af deres sagkundskab inden for retsvidenskab, teologi, religionshistorie og religionssociologi, som er de fagområder, udvalget ifølge trossamfundsloven skal omfatte.

Det er udvalgets opgave at afgive indstilling i sager om anerkendelse af trossamfund og i øvrigt afgive udtalelser i sager om trossamfund, hvor kirkeministeren skønner, at det kan have væsentlig betydning.

Kirkeministeren er dog ikke bundet af hverken udvalgets indstillinger eller udtalelser.

Det nye udvalgs funktionsperiode er resten af 2018 og derefter de følgende fire år frem til den 31. december 2022.

Nyhedsarkiv

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…