Rigsrevisionens rapport om Folkekirkens Fællesfond

Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet den 30. april 2003

 

Kirkeminister Tove Fergo udtaler:

 

"I anledning af den af Rigsrevisionen fremlagte beretning om Folkekirkens Fællesfond finder jeg det rimeligt at gøre opmærksom på, at Fællesfondens nettokassebeholdning fra 1997 trinvis og systematisk er blevet tømt (ifølge notat fra Kirkeministeriet af 30. april 2002):

 

1997:85,5 mio. kr.
1998:77,1 mio. kr.
1999:33,2 mio. kr.
2000:-9,8 mio. kr.
2001:2,8 mio. kr.

 

Denne tømning af kassebeholdningen skete samtidig med, at kirkeskatten inden for samme årrække blev hævet, og at der blev optaget et lån på 55 mio. kr.

 

På denne baggrund bad jeg den 30. april 2002 statsrevisorerne om at foranledige en revisionsundersøgelse.

 

I lyset af denne står det nu klart, at ministeriets økonomiske forhold ikke kun beror på udtømningen af kassebeholdningen og optagelse af det nævnte lån på et halvthundrede millioner, men også derpå, at budgetstyringen i Kirkeministeriet gennem en årrække ikke har været tilfredsstillende.

 

Jeg har følgelig med finansministeren aftalt, at der med omgående virkning stilles et antal medarbejdere fra Finansministeriet til rådighed for Kirkeministeriet. Disse medarbejdere er i gang med at kulegrave organisation og arbejdsgange i Kirkeministeriet med det formål, at jeg hurtigst muligt kan etablere en effektiv økonomistyring i ministeriet.

 

Disse tiltag kan imidlertid ikke stå alene. Derfor vil jeg også tage initiativ til en nærmere, uafhængig og hurtig belysning af sagsbehandlingen i Kirkeministeriet i forbindelse med de kritisable forhold, som Rigsrevisionen påpeger. Konkret vil jeg bede en advokat foretage denne belysning og herefter vurdere eventuelle yderligere skridt i sagen"."

 

Yderligere oplysninger gennem pressesekretær Henrik Gade Jensen, 3392 3944 eller 40891630

Nyhedsarkiv

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…