Valg til menighedsråd

I løbet af efteråret 2016 skal der vælges nye menighedsråd i folkekirken i hele landet. Den officielle valgdag er tirsdag den 8. november 2016.

Tidsskema for menighedsrådsvalget den 8. november 2016

Normalt sidder et menighedsråd i en periode på fire år. Ved sidste menighedsrådsvalg i 2012 var der mulighed for, at menighedsråd kunne deltage i forsøg med en 2-årig funktionsperiode. I alt 122 menighedsråd deltog i forsøget med 2 årig funktionsperiode, og disse menighedsråd havde derfor nyvalg i 2014.

I 2016 er det igen muligt at have en to-årig funktionsperiode. Menighedsrådene skal i givet fald søge om Kirkeministeriets godkendelse af en forkortet funktionsperiode.

Kirkeminister Bertel Haarder og Landsforeningen af Menighedsråd har sammen opfordret til, at menighedsrådene ved det kommende valg afholder et offentligt orienterings- og opstillingsmøde på den samme dag, nemlig tirsdag den 13. september 2016. Det forventes, at langt de fleste menighedsråd vil følge denne opfordring.

Ministeriet har sammen med landsforeningen udarbejdet en vejledning om mødets afvikling. Vejledningen kan ses her: Vejledning om struktur og offentligt opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget 2016.

Antal menighedsrådsmedlemmer

Der er valg til menighedsrådet hvert 4. år. Et menighedsråd kan have mellem 5 og 15 medlemmer. Det er antallet af folkekirkemedlemmer i sognet, der afgør, hvor mange medlemmer menighedsrådet skal have. Antallet udgør fem for de første tusinde folkekirkemedlemmer og yderligere ét medlem for hvert påbegyndt tusinde - dog maksimalt 15.

Fælles menighedsråd

Hvis menighedsrådet er fælles for flere sogne, består rådet højst af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til. Rådet skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til. Det er menighedsrådet, der inden for disse rammer fastsætter antallet af valgte medlemmer.

Indberetning af antallet af valgte medlemmer

I august måned skal valgbestyrelsen sørge for, at antallet af medlemmer, der skal vælges i det enkelte sogn, bliver indtastet i Kandidatsystemet.

Valgbarhed og valgret

For at have valgret til menighedsrådet skal du opfylde følgende betingelser:

• Du skal være medlem af folkekirken
• Du skal være fyldt 18 år på valgdagen
• Have dansk indfødsret eller have haft bopæl i Danmark uafbrudt i et år forud for valgdagen
• Ikke være medlem af en valgmenighed
• Være optaget på valglisten i sognet.

For at være valgbar til menighedsrådet er det ud over betingelserne om valgret desuden et krav, at du:

• Ikke er ansat som præst i folkekirken
• Ikke er ansat som kirkefunktionær med tjenestested i sognet med et ansættelsesforhold med en varighed på en måned eller mere og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Du kan ikke være stiller for listen samtidig med, at du er kandidat på samme liste (men du må gerne være stiller på én liste, samtidig med at du er kandidat på en anden liste).

Du har som hovedregel valgret og valgbarhed i det sogn, hvor du bor. Der gælder særlige regler i følgende tilfælde:

1. Har du løst sognebånd, kan du samtidig med sognebåndsløsningen vælge at flytte din valgret/valgret til sognebåndsløserpræstens sogn.
2. Flytter du inden for et pastorat, skal du senest fire uger efter flytningen meddele en af pastoratets præster, at du fortsat ønsker at stemme/opstille i dit tidligere bopælssogn.
3. Bor du i et i nyoprettet flersognspastorat eller i et flersognspastorat, der ændres, kan du vælge at udøve din valgret og valgbarhed i et andet sogn end bopælssognet. Du skal meddele dette til sognepræsten senest fire uger pastoratets oprettelse eller ændring.
4. Flytter du til et flersognspastorat kan du vælge at udøve din valgret og valgbarhed i et andet sogn i pastoratet end dit nye bopælssogn. Du skal meddele dit valg til sognepræsten senest fire uger efter, at du er flyttet til pastoratet.

Offentligt orienterings- og opstillingsmøde

Menighedsrådet skal senest 8 uger før valgdagen afholde et orienteringsmøde.

Ved mødet redegør menighedsrådet for kommende opgaver i menighedsrådet og for reglerne for opstilling af kandidater.

Kirkeministeren har sammen med formanden for Landsforeningen af menighedsråd opfordret til at der i alle sogne afholdes et kombineret orienterings- og opstillingsmøde den 13. september 2016. Ministeriet har sammen med landsforeningen udarbejdet en vejledning om, hvordan mødet kan afvikles. Vejledningen kan ses her: Vejleding om struktur og offentligt opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget 2016

Det er ikke en betingelse for at opstille som kandidat til menighedsrådet, at man har deltaget i opstillingsmødet.  

Annoncering af mødet

Offentligt orienteringsmøde betyder, at alle, der ønsker at deltage i mødet, har ret til det. Indkaldelsen skal sikre, at offentligheden reelt får adgang til mødet. Det er derfor ikke nok at annoncere mødet fra prædikestolen. Det skal annonceres så bredt, at flest muligt bliver opmærksomme på, at mødet afholdes. Mødet kan fx annonceres i den lokale presse, i kirkebladet, ved opslag på kirkedøren/i våbenhuset eller på sognets hjemmeside. Der er også mulighed for at offentliggøre tidspunktet for orienterings- og opstillingsmødet på sogn.dk.

Hvis menighedsrådet ønsker, at opstillingsmødet afholdes i forlængelse af orienteringsmødet, bør dette også annonceres.

Valgbestyrelse

Menighedsrådet skal vælge tre personer, som udgør en valgbestyrelse. Valgbestyrelsens overordnede opgave er at forberede, lede og indberette resultatet af menighedsrådsvalget.

Kandidatliste

Antallet af kandidater på en liste kan være fra en op til det dobbelte af det antal medlemmer, der skal vælges til menighedsrådet. Hver kandidatliste skal desuden være underskrevet af mindst 5 og højst 15 stillere. Stillerne er den samling af vælgere, der står bag kandidaterne. Stillerne sikrer, at der er et minimum af folkekirkemedlemmer, der på forhånd tilkendegiver deres støtte til listens kandidater.

Når afstemning aflyses

I langt hovedparten af sognene afgøres menighedsrådsvalget tidligere end den officielle valgdag, fordi der er tale om aftalevalg. Afstemningsvalget aflyses i de sogne, hvor der kun indleveres en kandidatliste. Det skete ved valget i 2012 i ca. 95 procent af sognene.

Det er altså kun i de tilfælde, hvor der er flere opstillede lister, at der er afstemningsvalg.

Det er kun muligt at gennemføre valget med en fælles kandidatliste og uden at skulle til stemmeurnerne, hvis den fælles liste er den eneste, der bliver indleveret til valgbestyrelsen.

Hvis mindst en kandidat og fem stillere indleverer yderligere en liste, skal der afholdes afstemningsvalg.

Hvis der tilsammen på flere lister kun er det antal kandidater, der skal vælges, skal der også være afstemningsvalg. Hvis stillerne for de forskellige lister bliver opmærksomme på forholdet, før fristen for indlevering af kandidatlister udløber, kan man prøve at blive enige om at indlevere en fælles kandidatliste.

Flere kandidatlister - afstemningsvalg

Hvis der er mere end én gyldig kandidatliste, afholdes der afstemningsvalg.

Ved afstemningsvalg skal kommunens folkeregister/borgerservice underrettes om, at der skal afholdes valg. Kommunen kan hjælpe valgbestyrelsen med forskellige opgaver i forbindelse med valget, bl.a. med modtagelse af brevstemmer og lån af stemmebokse.

Offentliggørelse af valgresultatet

Hvis du er kandidat, bliver du direkte underrettet om valget af valgbestyrelsen. Hvis du ikke er kandidat, vil oplysninger om, hvem der er valgt, samt det nye menighedsråds konstituering blive offentligt annonceret på sogn.dk.

Klager over valget

Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget. Biskoppen indhenter herefter valgbestyrelsens erklæring. Biskoppens afgørelse kan både af valgbestyrelsen og af klageren indbringes for kirkeministeren. Dette skal ske senest 1 måned efter, at biskoppens afgørelse er meddelt klageren.