Særlige afdelinger

Kirkegården: Begravelsesplads for alle - Hovemenu

 

På flere større kirkegårde findes der særlige afdelinger, som er forbeholdt medlemmer af bestemte trossamfund uden for folkekirken. Der er bl.a. særlige muslimske afdelinger på kirkegårde i København, Hvidovre, Århus og Odense. På op mod 20 kirkegårde er der særlige afdelinger for medlemmer af den katolske kirke.

 

Medlemmer af trossamfund, som har en særlig afdeling på en eller flere kirkegårde, behøver ikke blive begravet på disse afdelinger. Det er en mulighed, de kan vælge. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke nægte f.eks. et medlem af den katolske kirke et gravsted på en anden del af kirkegården, fordi der findes en særlig afdeling. Da antallet af særlige afdelinger er begrænset, er det i øvrigt almindeligt, at medlemmer af andre trossamfund begraves på kirkegårdenes almindelige afdelinger.

 

Muligheden for at lave særlige afdelinger findes i § 15 i lov om begravelse og ligbrænding, der lyder: "Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken."

 

Normalt indgår kirkegårdsbestyrelsen og det pågældende trossamfund en aftale om brugen af de særlige afdelinger.

 

Aftalen kan for det første omfatte, hvem der har ret til at blive begravet på afdelingen. F.eks. er det i retningslinier for en af de muslimske afdelinger fastsat, at "enhver, der identificerer sig som muslim - uanset hvilken sekt de tilhører - kan blive begravet i afsnittet".

 

Etableringen af sådanne afdelinger giver gode muligheder for at imødekomme særlige ønsker fra trossamfundene. Der kan f.eks. aftales særlige måder at nedsætte kister på, retningslinier for ceremonier ved gravene, for gravkastning, plantning, udsmykning, vedligeholdelse, særlig fredningstid, takster m.v.

 

De særlige afdelinger er omfattet af de almindelige regler om syn og provstesyn over kirkegårdene. Man kan eventuelt aftale med trossamfundet, at en eller flere repræsentanter for det skal have mulighed for at deltage i disse syn og bidrage til drøftelsen af afdelingens stand og nødvendigheden af kommende arbejder.

 

Hvis et trossamfund har særlige ønsker, som de overordnede regler ikke giver mulighed for at opfylde, men som kirkegårdsbestyrelsen gerne vil imødekomme, kan der eventuelt søges dispensation hos Kirkeministeriet fra bestemmelser i bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

 

F.eks. er det i bekendtgørelsens § 23, stk. 1, fastsat, at "ved begravelse og ligbrænding skal liget være anbragt i kiste". Efter islamisk tradition skal ligene imidlertid ikke begraves i kiste, men være svøbt i et særligt ligklæde. Hvis en kirkegårdsbestyrelse og muslimske menigheder er enige om det, kan ministeriet give en dispensation, så begravelse på en særlig afdeling kan ske uden kiste.

 

Hvis en aftale indeholder bestemmelser, som afviger fra en kirkegårdsvedtægt, der er godkendt af provstiudvalget, skal provstiudvalget godkende aftalen.

 

Folkekirken kan vise imødekommenhed over for andre trossamfund ved at være åben over for etablering af flere særlige afdelinger. Menighedsråd kan eventuelt drøfte med hinanden, om der er kirkegårde i området, hvor der er bedre mulighed for at gøre det end på andre.

 

Nogle større kirkegårde råder over arealer, der er erhvervet i forventning om, at der på et tidspunkt ville blive behov for udvidelse af kirkegården, mens det i dag kan konstateres, at der ikke bliver brug for udvidelse.

 

Kirkegårdsbestyrelser, som råder over sådanne arealer, der endnu ikke er anlagt og indviet som kirkegårde, kan overveje at tilbyde dem som begravelsespladser, f. eks. for muslimer. Tilbuddet kan eventuelt gøres afhængigt af, om muslimske menigheder vil bidrage til at dække omkostningerne i forbindelse med anlægget af en sådan særlig