Den Folkekirkelige Udviklingsfond

Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke.

Den folkekirkelige Udviklingsfond blev etableret i 2007 og uddeler ca. 2 mio. kr. årligt. I alt har 205 projekter fået tilsagn om støtte fra udviklingsfonden.

Indsatsområder 2022: Kirken & den grønne omstilling & Trivsel efter nedlukning

I de fleste år har der været udmeldt en række områder, der har fået særligt fokus ved uddelingen af årets pulje. På samme måde er det for 2022 besluttet, at der er to overordnede fokusområder: Kirken og den grønne omstilling og Trivsel efter nedlukning. Ved disse temaer rettes der særligt fokus på projekter, som fremmer grøn omstilling og klimavenlige løsninger med respekt for den historiske arv, som folkekirken har ansvaret for. Derudover støttes initiativer, som i bred forstand kan øge trivslen på de områder, hvor Coronanedlukningen har skabt store udfordringer – herunder initiativer, som kan mindske det sociale afsavn, skabe rum for eksistentielle samtaler og invitere mennesker ind i folkekirkens fællesskab.

Ansøgningsfristen for projekter, der ønsker at opnå støtte i 2022 er 1. november 2021.  Link til ansøgningsskemaet findes i bunden af denne side.

 

Indsatsområde 2022: Kirken og den grønne omstilling

Indsatsområdet for Den Folkekirkelige Udviklingsfond var i 2021 ’Klimaet og Kirken’. Initiativer som kan bidrage til at folkekirken kan blive mere bæredygtig, grøn og klimavenlig er fortsat relevante.

Indsatsområdet afspejler, at folkekirken som del af det danske samfund ønsker at bidrage til den grønne omstilling, som er besluttet af et bredt flertal i Folketinget ved klimaloven.

Folkekirken kan med sin daglige drift, mange bygninger og mange udendørs arealer på forskellige måder bidrage til den grønne omstilling. Derudover har folkekirken en stor berøringsflade med engagerede mennesker i hele landet.

Den Folkekirkelige Udviklingsfond giver mulighed for at støtte initiativer, som fremmer grøn omstilling og klimavenlige løsninger med respekt for den historiske arv, som folkekirken har ansvaret for.

Den Folkekirkelige Udviklingsfond har med dette indsatsområde til hensigt at støtte initiativer, som er nyskabende og kan skabe inspiration. Med Kirken og den grønne omstilling som indsatsområde vægtes projekter højt, som kan bidrage til en udvikling af folkekirken i bred forstand i en bæredygtig og klimavenlig retning, eksempelvis ved at opnå ny viden og videreformidle denne.

I vurderingen af ansøgninger lægges der vægt på, at projekterne indeholder samskabelse og kan skabe partnerskaber med aktører i det omkringliggende samfund. Desuden vægtes projektets potentiale til at bidrage med ny viden og inddrage frivilligt arbejde højt.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at Den Folkekirkelige Udviklingsfond skal finansiere rene anlægsudgifter, eksempelvis i forbindelse med energirenovering ved anvendelse af allerede veldokumenterede metoder.

 

Indsatsområde 2022: Trivsel efter nedlukning

Corona-epidemien og den afledte nedlukning præger fortsat vores samfund og måden, vi lever på. Afstand fra de normale fællesskaber, ændrede rutiner og indskrænkede udfoldelsesmuligheder har skabt store trivselsmæssige udfordringer, som Den Folkekirkelige Udviklingsfond med indsatsområdet søger at sætte særlig fokus på.

Blandt de største udfordringer er ensomhed. Ensomheden kan finde vej til alle dele af samfundet, men for nogle grupper har nedlukningen vist sig mere omsiggribende og ensom end for andre. Blandt andet for individer i de særlige risikogrupper, der har måttet sig isolere i en endnu højere grad end det resterende samfund, og for mennesker, som i forvejen befinder sig på kanten af samfundet og derfor står uden for stærke fællesskaber.

En gruppe, som også er særligt påvirket af sundhedskrisen, er de unge, som oplever et stort socialt afsavn og sidder tilbage med følelsen af at være ”gået glip” af et af de vigtigste formative år i livet.

Ud over at være en sundhedskrise kan Coronakrisen således også opfattes som en eksistentiel krise, der kan få mennesker til at stille de store spørgsmål og skabe et behov for at tale om disse. Folkekirken kan skabe bånd mellem mennesker og give plads den gode samtale gennem meningsfulde fællesskaber, hvorfor Den Folkekirkelige Udviklingsfond med dette indsatsområde vil støtte initiativer, som kan hele nogle af de sår, krisen har efterladt.

Folkekirken selv er i høj grad også påvirket af krisen, da den fysiske afstand mellem kirken og menigheden er vokset på grund af nedlukningen. Kirkens kontaktflade med det omkringliggende samfund er også under pres, hvilket blandt andet har vist sig ved, at betydeligt færre børn er blevet døbt i løbet af 2020 end tidligere.

Med dette fokusområde støttes altså initiativer, som i bred forstand kan øge trivslen på de områder, hvor Coronanedlukningen har skabt store udfordringer – herunder initiativer, som kan mindske det sociale afsavn, skabe rum for eksistentielle samtaler og invitere mennesker ind i folkekirkens fællesskab.

Ved indsatsområdet lægges der desuden særligt vægt på, at samskabelsestankegangen skal indgå, eksempelvis ved at de støttede initiativer bygger på eller forudser etablering af partnerskaber med øvrige dele af samfundet.

 

Udviklingsfonden yder ikke støtte til enkelte personers studie- og uddannelsesprojekter eller kommercielle projekter, dvs. projekter som sigter på at skabe produkter til videresalg og profit. Støtte ydes som startkapital. Der kan ikke ydes støtte til rene driftsudgifter.

Ved bedømmelsen af ansøgningerne lægges der vægt på følgende:

  • At projektet tilgodeser årets særlige indsatsområde.
  • At projektet er nyskabende eller opskalerer tidligere gode erfaringer og sandsynliggør en klar nyttevirkning for folkekirken.
  • At projektet har bred geografisk dækning, f.eks. indebærer et samarbejde mellem flere stifter.
  • At projektet gennem sit eksempel og formidlingen heraf kan omsættes til andre dele af folkekirken samt danne inspiration for nye tiltag, f.eks. gennem dokumentation eller publikation af projektet i rapporter eller på internettet.
  • At frivilligt arbejde indgår som en del af projektet.

Der kan gives støtte til udvikling af nye initiativer. Der kan også gives støtte til videreudvikling af initiativer, der er udviklet lokalt, men som kan bruges til inspiration for andre dele af folkekirken.

Ansøgning og vilkår for støtte

Ansøgninger om støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond bedømmes af budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef, en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd og en repræsentant fra Kirkeministeriet.

Den danske Præsteforening vil blive inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne. Der kan desuden inddrages ekstern bistand til bedømmelsen.

Kirkeministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Den folkekirkelige Udviklingsfond. Når ansøgningerne er behandlet af budgetfølgegruppen, giver Kirkeministeriet besked til ansøgerne om tilsagn eller afslag.

Hvis der i forhold til en ansøgning kun gives delvist tilsagn, meddeles det ansøgeren, hvilke dele af initiativet der ydes støtte til.

Hvis der opstår forhold hos tilskudsmodtageren, som afgørende ændrer forudsætningerne for udbetaling af beløbet, skal tilskudsmodtageren straks give Kirkeministeriet meddelelse herom.

Tildelte midler skal være brugt senest 6 måneder efter det kalenderår, som tildelingen gælder for. Det skal i ansøgningen anføres, i hvilket eller hvilke år midlerne påtænkes brugt.

Udbetaling af støttemidler vil som udgangspunkt ske på baggrund af et indsendt regnskab, evaluering og ledelses- eller revisionserklæring. Hvis særlige forhold taler for det, kan støtte udbetales på forhånd. 

Regnskabskrav

For alle projekter gælder det, at der indsendes et aktivitetsbaseret projektregnskab. Projektregnskabet skal indeholde både regnskabstal og det oprindelige budget for projektet, med eventuelle ændringer godkendt af Kirkeministeriet. Projektregnskabet skal både vise arten af omkostninger (f.eks. løn, varekøb, køb af tjenesteydelser m.m.), samt være fordelt på projektets aktiviteter, hvis muligt (f.eks. ved forestillinger kunne det være forberedelse, prøver, forestilling, markedsføring m.m.).

Projektregnskabet skal vedlægges en transaktionsliste, hvilket vil sige en liste over bilag med oplysning om kreditor/debitor, specifikation/bilagstekst m.m. Kirkeministeriet gennemfører stikprøvekontroller af ikke reviderede projektregnskaber, og tilskudsmodtager forpligter sig til at bidrage hertil ved modtagelsen af tilskuddet f.eks. indsendelse af bilag.

Tilskuddet skal dække evt. udgifter til moms og skat m.m.

 

1) Projekter med et samlet projektbudget på mindre end 300.000 kr.

Ledelsen afgiver en ledelseserklæring, hvori ledelsen erklærer:

  • At tilskuddet er anvendt til formålet.
  • At regnskabet er rigtigt og retvisende, samt at der ikke mangler indtægter/udgifter i regnskabet.
  • At der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse.
  • At projektet er afsluttet.

 

2) Projekter, hvor tilskudsmodtagers regnskab revideres af Rigsrevisionen eller et revisionsselskab, der reviderer i henhold til den af Kirkeministeriet indgået aftale om revision af menighedsråd, forsynes projektregnskabet med en ledelseserklæring, hvori ledelsen erklærer:

  • At tilskuddet er anvendt til formålet.
  • At regnskabet er rigtigt og retvisende, samt at der ikke mangler indtægter/udgifter i regnskabet.
  • At der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse.
  • At projektet er afsluttet.

 

3) Projekter med et samlet projektbudget på 300.000 kr. og mindre end 1.000.000 kr.

For institutioner eller foreninger, der modtager tilskud på 300.000 kr. og mindre end 1.000.000 kr. skal institutionens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Provstirevisionen eller Rigsrevisionen .

Revisionserklæringen skal indeholde følgende:

  • Om projektregnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
  • Om tilskuddet er anvendt til formålet.
  • Om tilskudsmodtagers ledelse har udarbejdet de statusrapporter og afsluttende evalueringer m.v., som det fremgår af vilkårene for tilsagnet og i henhold til projektbeskrivelsen.
  • Om øvrige vilkår i henhold til tilsagnet er opfyldt.

Endvidere skal projektledelsen erklære:

  • At der ikke mangler indtægter og udgifter.
  • At der er taget skyldig økonomisk hensyn ved projektets gennemførelse.
  • At projektet er afsluttet.

 

4) Projekter med et samlet projektbudget på 1.000.000 kr. og derover.

For institutioner eller foreninger, der modtager tilskud på 1 mio. kr. og derover, skal institutionens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller Rigsrevisionen. Kirkeministeriet fastsætter i tilsagnsbrevet særlige krav og betingelser i forhold til den økonomiske og faglige rapportering på projektet for dels af sikre, at der sker løbende opfølgninger på, at midlerne anvendes til de bevilgede formål og, at der foretages en efterfølgende evaluering af projektets resultater, når projektet er afsluttet.