Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke.
Den folkekirkelige Udviklingsfond blev etableret i 2007 og uddeler ca. 2 mio. kr. årligt. I alt har 205 projekter fået tilsagn om støtte fra udviklingsfonden.
I de fleste år har der været udmeldt en række områder, der har fået særligt fokus ved uddelingen af årets pulje. På samme måde er det for 2021 besluttet, at det overordnede fokusområde er klimaet og Kirken, med særligt fokus på projekter som sigter på at gøre folkekirken mere grøn, klimavenlig og bæredygtig.
Ansøgningsfristen for projekter, der ønsker at opnå støtte i 2021 er 1. november 2020. Link til ansøgningsskemaet findes i bunden af denne side.
Fokusområde 2021: Klimaet og kirken
Den Folkekirkelige Udviklingsfond vil i 2021 støtte projekter, som har til formål at gøre folkekirken grønnere, mere klimavenlig og mere bæredygtig.
I december 2019 præsenterede et bredt flertal i Folketinget en aftale om en klimalov, som bl.a. skulle sikre, at Danmark reducerer sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Folkekirken har ikke et fast defineret reduktionsmål, men Den folkekirkelige Udviklingsfond vil med indsatsområdet for 2021 gerne bidrage til den grønne omstilling, som Folketinget lægger op til. Folkekirken er en del af samfundet og vil derfor gerne bidrage til at løse samfundsmæssige problemer.
Folkekirken kan med sin daglige drift, mange bygninger og mange udendørs arealer på forskellige måder bidrage til den grønne omstilling. Derudover har folkekirken en stor berøringsflade med engagerede mennesker i hele landet.
Den folkekirkelige Udviklingsfond vil med indsatsområdet Klimaet og kirken gerne bidrage til at fremme grøn omstilling og klimavenlige løsninger med respekt for den historiske arv, som folkekirken har ansvaret for.
Den folkekirkelige Udviklingsfond vil i 2021 særligt støtte projekter, som har til formål at bidrage og inspirere til grøn omstilling i relation til folkekirkens bygninger, kirkegårde, jorder og daglige virke.
Udviklingsfonden yder ikke støtte til enkelte personers studie- og uddannelsesprojekter eller kommercielle projekter, dvs. projekter som sigter på at skabe produkter til videresalg og profit. Støtte ydes som startkapital. Der kan ikke ydes støtte til rene driftsudgifter.
Ved bedømmelsen af ansøgningerne lægges der vægt på følgende:
Der kan gives støtte til udvikling af nye initiativer. Der kan også gives støtte til videreudvikling af initiativer, der er udviklet lokalt, men som kan bruges til inspiration for andre dele af folkekirken.
Ansøgninger om støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond bedømmes af budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef, en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd og en repræsentant fra Kirkeministeriet.
Den danske Præsteforening vil blive inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne. Der kan desuden inddrages ekstern bistand til bedømmelsen.
Kirkeministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Den folkekirkelige Udviklingsfond. Når ansøgningerne er behandlet af budgetfølgegruppen, giver Kirkeministeriet besked til ansøgerne om tilsagn eller afslag.
Hvis der i forhold til en ansøgning kun gives delvist tilsagn, meddeles det ansøgeren, hvilke dele af initiativet der ydes støtte til.
Hvis der opstår forhold hos tilskudsmodtageren, som afgørende ændrer forudsætningerne for udbetaling af beløbet, skal tilskudsmodtageren straks give Kirkeministeriet meddelelse herom.
Tildelte midler skal være brugt senest 6 måneder efter det kalenderår, som tildelingen gælder for. Det skal i ansøgningen anføres, i hvilket eller hvilke år midlerne påtænkes brugt.
Udbetaling af støttemidler vil som udgangspunkt ske på baggrund af et indsendt regnskab, evaluering og ledelses- eller revisionserklæring. Hvis særlige forhold taler for det, kan støtte udbetales på forhånd.
For alle projekter gælder det, at der indsendes et aktivitetsbaseret projektregnskab. Projektregnskabet skal indeholde både regnskabstal og det oprindelige budget for projektet, med eventuelle ændringer godkendt af Kirkeministeriet. Projektregnskabet skal både vise arten af omkostninger (f.eks. løn, varekøb, køb af tjenesteydelser m.m.), samt være fordelt på projektets aktiviteter, hvis muligt (f.eks. ved forestillinger kunne det være forberedelse, prøver, forestilling, markedsføring m.m.).
Projektregnskabet skal vedlægges en transaktionsliste, hvilket vil sige en liste over bilag med oplysning om kreditor/debitor, specifikation/bilagstekst m.m. Kirkeministeriet gennemfører stikprøvekontroller af ikke reviderede projektregnskaber, og tilskudsmodtager forpligter sig til at bidrage hertil ved modtagelsen af tilskuddet f.eks. indsendelse af bilag.
Tilskuddet skal dække evt. udgifter til moms og skat m.m.
Ledelsen afgiver en ledelseserklæring, hvori ledelsen erklærer:
For institutioner eller foreninger, der modtager tilskud på 300.000 kr. og mindre end 1.000.000 kr. skal institutionens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Provstirevisionen eller Rigsrevisionen .
Revisionserklæringen skal indeholde følgende:
Endvidere skal projektledelsen erklære:
For institutioner eller foreninger, der modtager tilskud på 1 mio. kr. og derover, skal institutionens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller Rigsrevisionen. Kirkeministeriet fastsætter i tilsagnsbrevet særlige krav og betingelser i forhold til den økonomiske og faglige rapportering på projektet for dels af sikre, at der sker løbende opfølgninger på, at midlerne anvendes til de bevilgede formål og, at der foretages en efterfølgende evaluering af projektets resultater, når projektet er afsluttet.
