Lov om supplerende adgangsvej til præstestillinger i folkekirken

Kort før jul 2020 vedtog Folketinget en supplerende adgangsvej til at søge stilling som præst i folkekirken. Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2021 og skal nu implementeres.

Formålet med lovændringen er at modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger.

Der åbnes for, at personer med en kandidatgrad i andet end teologi kan søge præstestilling i folkekirken efter at have gennemført et individuelt tilrettelagt teologisk efteruddannelsesforløb.

Indholdet af efteruddannelsesforløbet fastlægges i en uddannelsesplan, som udarbejdes for den enkelte ansøger på baggrund af dennes forudgående kompetencer og kvalifikationer.

Der nedsættes et rådgivende udvalg til at udarbejde uddannelsesplanerne. Det Rådgivende Udvalg sammensættes af repræsentanter for de teologiske fagområder på universiteterne, biskopperne, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkeministeriet.

Uddannelsesplanen indgår i det rådgivende udvalgs indstilling til kirkeministeren, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt der kan opnå forhåndstilsagn om lov til at søge præstestilling, når uddannelsesplanen er gennemført.

Du kan her finde svar på en række ofte stillede spørgsmål.

Hvor og hvordan søger jeg?

Ansøgningsfristen udløb den 25. april 2021 – når der igen åbnes for ansøgning kan du finde ansøgningsskemaet her. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvornår næste ansøgningsperiode bliver.

Hvor langt er det teologiske efteruddannelsesforløb?

Det teologiske efteruddannelsesforløb tilrettelægges individuelt på baggrund af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. Udgangspunktet er 150 ECTS-point, hvilket svarer til 2½ års fuldtidsstudie. Hertil kommer den forberedende uddannelse på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som tager 19 uger.

Hvor kan man tage det teologiske efteruddannelsesforløb?

De fag, som uddannelsesforløbet sammensættes af, udbydes efter reglerne om Åbent Universitet ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Hvilke fag skal man have?

Det teologiske efteruddannelsesforløb tilrettelægges individuelt i en uddannelsesplan på baggrund af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer og sammensættes af de fag, der udbydes på teologistudierne. Uddannelsesplanen vil typisk omfatte fagene: græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik.

Er der fag, der er obligatoriske?

Ja, græsk er obligatorisk. Har man eksempelvis bestået græsk i gymnasiet på A-niveau, vil man kunne få merit.

Er jeg garanteret optag på fagene?

Nej, der følger ikke noget retskrav om optag på universiteterne på de enkelte fag. Du skal selv søge optagelse, og det er universiteternes kompetence at beslutte optag, herunder på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Er efteruddannelsesforløbet SU-berettiget?

Nej. Dog er den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter SU-berettiget.

Er der deltagergebyr?

Ja, der er deltagergebyr på de enkelte universitetsfag. Priserne er opgjort på universiteternes hjemmesider. Der er ikke deltagergebyr på den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Kan efteruddannelsesforløbet tages som deltidsstudie?

Ja, der er ingen krav til, hvor hurtigt efteruddannelsesforløbet skal gennemføres.

Hvis jeg har en udenlandsk kandidatgrad?

Du kan godt søge på baggrund af en kandidatgrad fra et udenlandsk universitet. Inden du søger skal du dog have foretaget en niveauvurdering hos Uddannelses- og forskningsstyrelsen. Se nærmere her.

Vær opmærksom på, at undervisningen i udgangspunktet vil foregå på dansk.