Legatuddeling til salmedigter og organist i Kirkeministeriet

 

Salmedigter Iben Krogsdal og organist Willy Egmose blev i dag årets modtagere af forhenværende kirkeminister Mette Madsens legat til støtte for kirkelige, skabende og udøvende kunstnere. De modtog begge en legatportion på 75.000 kroner og var begge selv til stede ved uddelingen i Kirkeministeriet i dag.

På vegne af bestyrelsen for Mette Madsens fond fremhævede Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen, at de to legatmodtagere hver på deres måde havde bidraget til fornyelse af kirkens salmer og musik:

Der er grund til at understrege, at kirkemusik og kirkelig poesi er alt andet end stillestående historie, eller blot en tradition, der ikke må røres ved. Nej, det er tværtimod en del af en levende dansk og kirkelig kultur, som får nyt liv hver dag af hundredvis af musikere, sangere, digtere og komponister i alle aldre i hele Danmark, sagde Christian Dons Christensen.

Motivationen for uddelingen af legatet til Iben Krogsdal lyder:

SalmedigterIben Krogsdal modtager Mette Madsens kunstneriske hæderslegat 2021 som en påskønnelse for de mange salmer, hvormed hun på stilsikker vis har bidraget til en fornyelse af dansk salmedigtning. Hendes salmer er i bedste forstand nutidige med et originalt billedsprog og overraskende formuleringer, ligesom hun i sine gendigtninger af ældre salmer har været med til at fortolke den kirkelige tradition og gøre den nærværende for nye kirkegængere.

Iben Krogsdal takkede i sin tale for legatet og lagde især vægt på, at det kan opleves som en ensom og møjsommelig proces at være nutidig salmedigter.

Jeg bor langt ude på landet og tro mig: Det opleves som en meget kærkommen påskønnelse med sådan et legat at opleve, at andre er glade for det ensomme arbejde, det er at være salmedigter”, sagde Iben Krogsdal.

Motivationen for uddelingen af legatet til Willy Egmose lyder:

Organist og salmekomponist Willy Egmose modtager Mette Madsens kunstneriske hæderslegat 2021 for sit utrættelige arbejde for kirkemusikken i Danmark gennem næsten 50 år som organist i folkekirken og som komponist af talrige melodier til salmer og sange til brug i folkekirken. For sin stærke evne og vilje til fornyelse af kirkens stilarter og sin altid sikre hånd i kompositionsarbejdet i kirkens og troens tjeneste.

Willy Egmose takkede i sin tale ved at understrege, at der ikke bør findes musikalske stilarter, som ikke kan finde plads i kirken.

”Kirken er for alle. Så i kirken kan man spille i alle musikarter, sagde han.

 

Om Mette Madsens legat

Mette Madsens legat uddeles årligt af kirkeminister Mette Madsens Fond. Fonden blev etableret i 2017 ved testamente efter tidligere kirkeminister Mette Madsen (1924-2015). Mette Madsen var kirkeminister i regeringen Poul Schlüter I fra 1984-88.

Efter stifterens ønske er Kirkeministeriets departementschef formand for legatbestyrelsen. Herudover består bestyrelsen af salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen og organist Lars Sømod Jensen. Legatet kan ikke ansøges med uddeles årligt efter bestyrelsens beslutning til kirkelige musikere, sangere, digtere og komponister, herunder grupper og ensembler; som påskønnelse for deres kunstneriske in

Nyhedsarkiv

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…