Ministeren for landdistrikter iværksætter straksudbetaling til LAG-projekter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i 2023 modtaget ekstraordinært mange anmodninger om udbetaling af tilskud, da 2014-2022 ordningen er ved at udløbe. Det har betydet, at sagsbehandlingstiden er steget.

Derfor iværksætter ministeren for landdistrikter en forskudsudbetaling af 80 pct. af midlerne til afsluttede projekter, så tilskudsmodtagerne ikke skal vente på sagsbehandling. Forudbetalingen sikrer en hurtig rateudbetaling og dermed en umiddelbar likviditetseffekt for modtagerne. I alt skønnes ca. 55 mio. kr. udbetalt.

Da modtagerne af LAG-midler selv afholder udgifterne, og først får udbetalt midler ved projektets afslutning, kan tilskudsmodtagerne stå over for finansieringsomkostninger på lån eller generelle likviditetsproblemer, når der er lange sagsbehandlingstider.

Minister for landdistrikter Louise Schack Elholm udtaler,

”LAG-midlerne er vigtige for udviklingen i Danmarks landdistrikter. De skaber liv og aktivitet, og de fastholder arbejdspladser i hele landet. Det er derfor godt, at der i 2023 er fundet en ekstraordinær løsning til at få LAG-midlerne hurtigere ud lokalt til gavn for den enkelte tilskudsmodtager og for den samlede udvikling i de danske landdistrikter.”

Fakta om LAG og udbetalingen

LAG-indsatsen spænder over 26 lokale aktionsgrupper på tværs af landet, som tilsammen dækker over 57 kommuner og 27 småøer.

Med LAG-midlerne kan borgere, virksomheder og foreninger få en økonomisk håndsrækning til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at styrke bosætningen og understøtte og forbedre levevilkårene i landdistrikterne og på de små øer.

De lokale aktionsgrupper (LAG) giver tilskud til projekter, der kan skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Aktionsgrupperne prioriterer midlerne på baggrund af deres egen lokale udviklingsstrategi.

Nyhedsarkiv

08/05 2024

Kirkeminister Morten Dahlin deltog i denne uge i det første møde i Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

07/05 2024

Igen i år kommer rammen for FLAG-tilskudsordningen til at lyde på 16 millioner kroner.

30/04 2024

Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 16 kirker får tildelt 14,8 millioner kroner fra puljen for 2024 i…

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…