Morten Dahlin tiltræder som ny minister

Venstres Morten Dahlin bliver minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. Den nye minister indtræder samtidig i Økonomiudvalget i regeringen.

Morten Dahlin er 34 år og blev første gang valgt til Folketinget i 2019.

I forbindelse med sin tiltræden som minister siger Morten Dahlin:

”Vi har en vigtig opgave med at udvikle både vores byer og vores landdistrikter.

Alt for mange beslutninger truffet bag et skrivebord på Christiansborg passer ikke til virkeligheden, hverken i Vojens eller på Vesterbro.

Jeg vil gerne være med til at løsne de snærende statslige bånd, så initiativet kan blomstre nedefra i hele Danmark. 

Samtidig ser jeg frem til arbejdet med den danske folkekirke, så den fortsat kan være et samlende kulturelt holdepunkt.

Vi er et kristent land og det skal vi ikke være flove over.

Derfor kommer jeg også til at bruge min rolle som kirkeminister til at deltage i debatten om religiøs ekstremisme, som desværre viser sit grimme ansigt lidt for tit, for tiden. 

Ligesom jeg ser frem til at være minister for det nordiske samarbejde, hvor behovet for et tæt forhold med vores nordiske naboer er vigtigere end nogensinde.”

Nyhedsarkiv

08/05 2024

Kirkeminister Morten Dahlin deltog i denne uge i det første møde i Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

07/05 2024

Igen i år kommer rammen for FLAG-tilskudsordningen til at lyde på 16 millioner kroner.

30/04 2024

Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 16 kirker får tildelt 14,8 millioner kroner fra puljen for 2024 i…

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…