Ny særlig rådgiver til ministeren for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde

 

Regeringens ansættelsesudvalg har netop godkendt, at kirkeministeren, ministeren for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm, ansætter Uffe Tang som særlig rådgiver. I arbejdet som særlig rådgiver skal Uffe Tang bistå med sparring og rådgivning i de udadvendte politiske opgaver – især i forhold til presse og øvrige informations- og formidlingsopgaver. Uffe Tang er uddannet journalist og har tidligere været ansat som blandt andet politisk reporter og nyhedsredaktør på Berlingske Tidende, analytiker, politisk redaktør og korrespondent på DR Nyheder, nyhedsvært på TV2 News samt seniorrådgiver hos kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting.

Kirkeminister, ministeren for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm udtaler:

”Uffe Tang har en omfattende viden om det danske medielandskab, og han kender dansk politik gennem sit mangeårige virke som journalist på Christiansborg og som redaktionschef på de store medier. Samtidig kender han både til udfordringen med landdistrikter, da han selv stammer fra Vestjylland ligesom han også kender en del til det nordiske gennem sine personlige relationer. Jeg vurderer, at han vil være en stærk støtte i mit arbejde og jeg er sikker på at hans øje for strategi og timing vil være en god hjælp”.

Uffe Tang er netop tiltrådt stillingen som særlig rådgiver

Nyhedsarkiv

22/09 2023

Ministeren For landdistrikter Louise Schack Elholm er med til fejringen, når den midtjyske landsby Sparkær lørdag den 23. september modtager prisen…

21/09 2023

Når folketinget åbner den 3. oktober, sker det traditionelt med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke klokken 10.00, hvor ministre,…

18/09 2023

Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm rejser den 18.-21. september 2023 til Grønland.

14/09 2023

En bred kreds af folketingets partier er enige om at muliggøre en tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Høvsøre. Det skal…

01/09 2023

Nu har du mulighed for at nominere de kandidater til Landdistriktsprisen, som du synes lægger et stort arbejde i at skabe positiv udvikling i dit…

30/08 2023

I dag åbner minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm, for anden ansøgningsrunde til Landdistriktspuljen 2023.