Økonomisk oversigt - Samlet

Folkekirkens udgifter 

Tabel 1:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2018 priser)

Tabel 2:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art (løn, øvrig drift og anlæg) (mio. kr. Faste 2018 priser)

Tabel 3:

Folkekirkens udgifter konsolideret efter art, yderligere specificeret (mio. kr. Faste 2018 priser)

Folkekirkens indtægter

Tabel 4:

Folkekirkens indtægter konsolideret efter sted (mio. kr. Faste 2018 priser)
 

Generelt om tabellerne

Tabellerne viser folkekirkens udgifter og indtægter tilbage fra 2011 og vises i det seneste løn-og prisniveau, dvs. renset for inflation. Det bliver dermed muligt at sammenligne tallene fra år til år.  

Særlige forhold vedrørende de lokale kasser

Det gælder generelt for opgørelserne i den lokale økonomi for årene 2011 og 2012, at såvel indtægter som udgifter har været for høje, da nogle selvstændige kasser har været medregnet to gange. Der er i opgørelsen fra 2013 og frem foretaget en gennemgang af disse kasser, som derfor ikke længere udgør et problem, men de historiske tal for de lokale kassers indtægter og særligt udgifter kan være for høje. På udgiftssiden skønnes fejlen at udgøre 50-100 mio. kr. i 2011 og 2012.

Det fremgår af tabel 1, at der i folkekirken i 2018 var udgifter for 8,6 mia. kr. Knap 80 pct. af udgifterne blev afholdt af de lokale kirkelige kasser. 

Differencen mellem statens indtægter (jf. tabel 4) og udgifter (jf. tabel 1) skyldes konsolidering af statens tilskud vedrørende istandsættelse af kirker og kompensation som følge af ny navnelov til hhv. de lokale kasser og fællesfonden.

Tabel 2 viser udgifternes fordeling på de tre hovedkategorier: løn, øvrig drift og anlæg.

Det ses, at 56 pct. af folkekirkens udgifter anvendes til afholdelse af lønudgifter, og at disse i hele perioden har udgjort 56-57 pct. af folkekirkens samlede udgifter.

Øvrige driftsudgifter omfatter bl.a. den daglige drift af sognet, herunder gudstjenester og drift af kirkegårde. 88 pct. af de øvrige driftsudgifter afholdes af de lokale kasser.

9,5 pct. af de øvrige driftsudgifter afholdes af fællesfonden svarende til i alt 245 mio. kr. Disse udgifter omfatter bl.a. driften af Folkekirkens It, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkemusikskolerne.

Anlægsinvesteringer udgør 14 pct. af folkekirkens udgifter og omfatter bl.a. restaureringer og andre større istandsættelser af kirker og andre bygninger samt af kirkegårde. Anlæg omfatter også nybyggeri og større nyanskaffelser af inventar som f.eks. orgler til kirker. 

Tabel 3 viser ligesom tabel 2 folkekirkens udgifter, blot yderligere specificeret. Lønudgifterne er opdelt i løn til kirkefunktionærer, løn til kirkefunktionærer ansat på kirkegården, løn til lokalt finansierede præster, løn til præster, provster og biskopper samt løn til ansatte i stifter og i Kirkeministeriets departement. Yderligere ses en opgørelse over den del af kirkefunktionærernes pensionsindbetaling, som finansieres af fællesfonden og hermed landskirkeskatten.

Øvrig drift og anlæg er i tabel 3 specificeret efter sted, så forbruget på kirkegården er udskilt fra forbruget i kirken m.v. Det er hermed muligt at følge udviklingen i den delvis brugerfinansierede virksomhed på kirkegårdsområdet.

Tabel 4 viser, at folkekirken i 2018 havde indtægter for i alt 8,7 mia. kr. Folkekirkens hovedindtægtskilde er fra den lokale kirkeskat.

Fællesfondens indtægter består primært af landskirkeskatten, som opkræves som en del af den lokale kirkeskat.